Succes - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2013
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Igang
Maria flytter til England som 13-årig, da hendes mor dør.
Her får hun en bedste veninde, som melder hende til X-factor, da de er 16.
Maria kommer videre fra audition, men desværre ikke som solist under bootcampen.
Dommerne laver et lille eksperiment som går ud på, at de vil lave et boyband med en pige i.
One Direction.
2 år efter kommer hun ud for en faretruende ulykke. Vil den ændre hendes liv for altid, eller vil hun komme godt i gennem den?

40Likes
52Kommentarer
6538Visninger
AA

25. Kapitel 25.

Jeg sad og gnaskede en chokolademuffin i mig, mens jeg drak en cola. Det var det gode ved at skulle fedes op; jeg kunne æde hvad jeg ville, for jeg skulle alligevel jo bare tage på i vægt. Vi sad i flyveren på vej til Japan, så vi skulle ca. sidde der i 6 timer. Intet problem, når man er sammen med sine bedste venner! Vi sad og skrålede med på noget noget musik, og hyggede os for vildt. Jeg rejste mig brat op, og bød Niall ud til dans. Han tog mig om livet, mens jeg holdt på hans skulder. Vi dansede tango, og prøvede at holde masken. Han havde stadig væmmelse i øjnene, når han kiggede ned ad min tynde krop, men han var vist ved at vænne sig til det.

Dr. Lane havde fortalt mig, at hvis jeg spiste og drak nok, ville jeg kunne tage 1,5 kg på, på en uge.

Hvilket vil sige, at når vi startede Take Me Home Tour'en d. 23. Februar, ville jeg ca. veje 50 kg, plus minus. Det ville helt i top. Drengene satte vores egen CD på, og så skrålede vi med.

"WHENEVER I CLOSE MY EYES, I PICTURE YOU THERE. I'M LOOKING OUT AT THE CROWD, YOU'RE EVERYWHERE."

Det var fuldstændigt ligegyldigt, om vi sang falsk nu. Nu skulle vi bare hygge os. Jeg blev lidt svimmel, og blev nødt til at sætte mig ned, fordi min tynde krop ikke kunne klare særligt meget.

Jeg satte mig i mellem Zayn og Harry, tog et på ear pluggs i, og så faldt jeg i søvn. Jeg havde den mest mærkværdige drøm nogensinde. Den foregik sådan her:

Vi sad alle sammen på den lokale café i London.Pludselig kommereg i tanker om, at jeg har glemt et eller andet derhjemme, så jeg går hurtigt hjem til min og Harry's lejlighed, som ligger 10 minutter væk. Jeg undskylder overfor drengene, og traver ud ad caféen. På vejen passerer jeg en blindgyde, som ligger til højre for vejen. Lige pludselig kan jeg mærke en hive mig i armen, og tage hånden for min mund, så jeg ikke kan skrige. Personen - som formegentlig er en stor, stærk mand - trækker mig ind i gyden, mens jeg spiler øjnene op, og skrækken er formegentlig skrevet i mine øjne. Jeg når ikke at se hans ansigt, inden kan trækker et skinnende metalblad frem, og stikker mig i maven. Han forlader mig hurtigt, og lader mig med en jagende smerte falde til jorden. Jeg ser blodet flyder ud under min herreseje læderjakke. Jeg tog i  panik min mobil frem, og ringer til Harry. De er jo kun 50 meter væk, eller sådan noget. I al min åndenød og smerte, fik jeg fundet hans nummer på min telefon. 'Him <3' havde jeg kaldt ham. Jeg trykkede op grøn knap, og holdt hånden strammere fast på knivstiksåret. "Hi babe!", svarede han muntert. "Help..", sagde jeg med en lav, rystende stemme.

"Babe, what's wrong, where are you?", spurgte han hastigt og bekymret. "Walk out of the café, go to the right. 50 metres down the street, and to the right, there's an alley. I'm.. here... With blood all over me.." Jeg kunne ikke længere koncentrere mig. Blodet strømmede ud af maven på mig, og jeg blev svimmel. "OMG I'M COMING BABE I'M COMING!" Mobilen røg ud ad min hånd, og lagde sig på den kolde jord. "MARIA!", kunne jeg høre Harry skrige i røet, men jeg kunne ikke svare.. Jeg vågnede med et sæt i flyveren, og begyndte at skrige af grin. Jeg kunne virkelig ikke trække vejret. De andre spurgte hvad, der skete, hvortil jeg svarede: "I had a dream and..." Jeg prøvede at trække vejret: "I died, hahaha!", og så grinede jeg videre. De andre kiggede mærkværdigt på mig, men trak derefter på skuldrene, som for at sige: 'Nå ja, det er jo Maria.' Flyet landede, og så steg vi i land i Japan. Det var dejligt varmt, selvom det var midt i Januar, og da vi kom ud i lufthavnen, blev vi mødt af en masse japanske piger, der stod med bannere og rbød os velkommen på japansk. Der kom nogle japanske mænd, og gav os nogle røde kimonoer på, så vi spurgte hvorfor. "It is disrespectful to show your tattoo's in Japan." Nåå! Ja, allesammen undtagen Niall og jeg havde jo tattoveringer, men vi tog dem også på i solidaritet med drengene. Mens vi gik ned ad lufthavnens gange, efterfulgt af en hel masse security, fik jeg en masse underlige blikke fra de japanske fans, som kiggede på min krop. De må have fået et chok.. De begyndte lige pludseligt allesammen at heppe på os: "ONE DIRECTION, ONE DIRECTION, ONE DIRECTION!", men de sagde det på sådan en underlig, japansk måde, så jeg var lige ved at flække.  Vi blev gennet direkte ud i en stor bil med tonede ruder - som vi efterhånden var så vant til - og så blev vi kørt direkte til hotellet. I morgen havde vi et photoshoot, og i på lørdag - hvilket var i overmorgen - skulle vi holde et intim 'Team One Direction Japan Party 1Derland', for ca. 500 japanske Directioners.

Vi kørte gennem Japan, og jeg kiggede med store øjne ud ad vinduerne. Efter One Direction var blevet formet, havde vi været rimeligt mange steder; endda i Amerika og Australien! Men Japan var bare så.. anderledes. Det lignede en arbejderby med små myrer, for der var kaos over det hele.

"Here, drink a coke, Maria.", sagde Zayn og gav mig en dåsecola i hånden. Der var efterhånden gået sport i at prøve at fede mig op igen, og drengene bød mig hele tiden på alt muligt. Kager, pizza, colaer osv. Jeg tog i mod colaen, og sagde tak. Drak den på 5 minutter, og smed den i en sort sæk i bilen. "OMG LIAM DO THE FLICK!", råbte jeg lige pludseligt. "OMG YEAH LIAM DO THE FLICK!", begyndte de andre så også. Det var efterhånden et år siden, at vi sidst havde set ham gøre det, for det var bare så 'carrot', som vores fans kaldte det. "Well, I'd do it, BUT I HAVE NO HAIR!", og så knækkede vi sammen af grin. Det var faktisk rigtigt.. Han havde lige doneret alt sit hår til velgørenhed, så han var karseklippet nu. Vi ankom til hotellet, og jeg havde egentlig bare lyst til at smide alt tøjet og hoppe i boblebad. 

Så det gjorde jeg.

Harry og jeg delte et værelse, Liam og Zayn delte et værelse, og Niall og Louis delte et værelse.

Jeg gik ud på badeværelset og tog en flaske champagne frem og et glas. Jeg tog den røde kimono af, og mine skinny jeans, som var blevet vildt løse af mit ekstreme vægttab. Jeg slog håret ud, og så lagde jeg mig ned i de dejligt varme bobler. Jeg dykkede under med hovedet, og lod mine tanker falde sammen, og derefter forlade min hjerne. Jeg følte varmen prikke over hele kroppen, og nød øjeblikket til fulde. Jeg kom op med hovedet igen, og tog en slurk champagne.

Det bankede på døren. "Can I join you?", hørte jeg muntert Harry sige på den anden side af døren. Han åbnede døren forsigtigt, og stak sit skønne, flabede fjæs ind. Jeg fik et trist udtryk i ansigtet, og kiggede ned i vandet, mens jeg lavede små skvulp med mine hænder. "No..", sagde jeg med en svag stemme. Harry satte sig på taburetten ved siden af badekarret, og kiggede bekymret på mig. "Babe, is there something wrong?", spurgte han, og tog mit ansigt i sine hænder.

"It's just.. I don't think you find me attractive anymore, because I look like.. a skeleton. Baby, I'm gross, I'm disgusting.", sagde jeg med tårer i øjnene. Lige siden vi kom hjem fra hospitalet, ville jeg ikke lægge i hans arme mere, jeg ville ikke længere kramme ham eller noget, for jeg var bange for, at han kunne mærke mine knogler, og dermed miste lysten til mig i det hele taget.

"No, you are not. You are my beautiful fiancé, through sick and health, right? Baby, I don't find you disgusting. Yes, I do think you look a little bit skinny. Okay, alot, but that doesn't change my sight on you. I'm still in love with you, as I've always been. Don't ever doubt that! And in fact, you're gonna look like your old self in 2 months! But I love you, Maria. I really do.", sagde han og kyssede mig Og så brugte vi resten af tiden på at sidde og snakke og grine sammen, mens han aede mig på min kind. Jeg bad ham om at gå ud, da jeg skulle have tøj på, og det accepterede han.

"You have to drink another coke, when you get out!", råbte han, i det han gik ud. Jeg ville gerne have lidt tid for mig selv, og kigge på vægten i fred.

44, 1 kg.

Wow! På 5 dage havde jeg taget 1, 8 kg på! Jeg løb ud og sagde det til Harry, og der kunne jeg jo bare se, sagde han. 

Det hele skulle nok blive godt igen. I morgen havde vi et photoshoot, og jeg skulle bare sørge for at få noget tøj på, som visuelt ville gøre mig tykkere.

Ja, det hele skulle nok blive godt igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...