Succes - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2013
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Igang
Maria flytter til England som 13-årig, da hendes mor dør.
Her får hun en bedste veninde, som melder hende til X-factor, da de er 16.
Maria kommer videre fra audition, men desværre ikke som solist under bootcampen.
Dommerne laver et lille eksperiment som går ud på, at de vil lave et boyband med en pige i.
One Direction.
2 år efter kommer hun ud for en faretruende ulykke. Vil den ændre hendes liv for altid, eller vil hun komme godt i gennem den?

40Likes
52Kommentarer
6534Visninger
AA

20. Kapitel 20.

I dag var det Harry's og min 2-årsdag. 11. Dec. 2012. I morgen skulle vi hjem til Southampton, så jeg ville lige nyde dagen alene med ham. Jeg åbnede forsigtigt øjnene, og så, at han stadig sov. Han lignede en fredfyldt engel med rodet hår. Jeg nussede hans tatovering på hans overarm, og lyttede til hans åndedræt. Han var smuk. Meget smuk. Han gav et støn fra sig, i det han hev mig ind til sig. Han duftede svagt af søvn, mens han hviskede: "Good morning, beautiful." ind i mit øre. Jeg smilede ned i hans bryst og indåndede hans lugt. Jeg ønskede, at dette øjeblik aldrig ville holde op. "Good morning, Haz! It's a special day today!" Han smilede og sagde: "Yeah, Saturdays are always special!" 

Jeg holdt op med at trække vejret et sekund. Havde han glemt det? Det lignede ikke ham at glemme det. Sidste år havde han inviteret mig på middag, og bagefter var vi gået hjem og havde holdt et romantisk film-marathon hele natten og havde snavet helt vildt. Men selvfølgelig havde han da glemt det. Det hele var jo bare en illusion. Jeg, som havde troet, at vi var så forelskede og at han holdt af mig. Sikkert. Og så kunne han ikke engang huske en simpel dato.

Jeg rejste mig fra sengen, og gik i bad. "Babe, why are you mad?", spurgte Harry fortvivlet.

"Because you forgot the day, that's as important as a birthday."

Han kiggede mærkeligt på mig, og kunne simpelthen ikke forstå hvad jeg mente. Idiot.

Jeg tog alt mit tøj af, og lignede en sur kælling, da jeg kiggede mig i spejlet. Da jeg var kommet ud af badet, kastede jeg hurtigt noget mad i hovedet, og så ringede jeg til Perrie.

"Perrie, I need you. Now." , sagde jeg vredt til hende i telefonen.

Hun lød helt forskrækket og bekymret på samme tid, og svarede: "Umm okay, honey what's wrong? I'll come over in 10 minutes."

"No no, can I come to your place instead?", spurgte jeg hende, på randen til gråd.

"Of course!", svarede hun, og så ringede vi af. Idet jeg var ved at gå ud af døren, spurgte Harry: "Babe, where are you going? Can we please talk this out?"

"I'll come back later. Try to think about what day this is. Why it is a special day, Harry!", sagde jeg vredt.

"IT'S SATURDAY FOR GOD'S SAKE!", råbte han. En lille tåre løb ned af min kind, idet jeg gik ud af døren. Så snart jeg havde smækket den, hørte jeg Harry slå en høj latter op bag døren. Svin.

Jeg steg på min røde cykel, og så kørte jeg ellers hen til Perrie's og Zayn's fælles lejlighed. De boede 10 minutter væk fra os. Vi havde alle sammen aftalt - alle fra One Direction - at vi ikke kunne undvære hinanden, så vi boede i en radius af 2 km væk fra hinanden.

Jeg løb op af trapperne, og ringede på deres dør. Perrie stod i nattøj og rodet hår. Zayn kom ud og spurgte, om der var noget galt.

"Do you know the feeling, when someone that means everything to you, forgets the most important day in your life?"

De spærrede begge øjnene op, og råbte i kor: "OMG, IT'S THE 11TH DECEMBER!"

De gennede mig begge ind ad døren, og jeg forklarede dem, at han bare troede det var en helt almindelig lørdag. Perrie var meget omsorgsfuld, og gav mig kram, mens Zayn sad og småfniste.

"Maria, you KNOW Harry. We ALL know Harry. He would never ever forget a day like that, not even if he had hit his head. I think he's doing a surprise for you tonight."

Han aede mig på armen, og smilede medfølende til mig. Men jeg troede ham ikke.

"You would think that, but last year, he woke me up and said: "Happy 11th December, I love you babe and I always will." But this morning, he just said 'Morning, beautiful." I really think he has forgot it today. He's a swine." De flækkede af grin, hvorefter et lille smil krøb på mine læber. Jeg undskyldte mange gange, at jeg havde forstyrret deres pause, hvorefter de sagde, at det var helt okay. De elskede mig begge to, og ville altid være der for mig. Jeg sagde, at jeg også elskede dem, og at jeg nok skulle gå nu. "No no, do you want some lunch, curly?", spurgte Zayn, og flækkede af sin egen joke. "Yes thank you, but I'll make it. You know, to pay back."

Han rystede på hovedet og svarede: "No, you are not cooking in my kitchen. You will burn it down. Remember when you tried to cook with Suzanne in the X-factor house?" Jeg grinede højt og svarede: "Those were the days, man." Perrie og jeg gik ud og lavede frokost, for Zayn ville åbenbart have mig under opsyn. Jeg elskede Zayn og Perrie. Jeg elskede dem som individuelle mennesker, men også som et par. Zerrie, havde fansene døbt dem. Marry, Zerrie, Elounor og Payzer. Perrie og jeg snakkede ude i køkkenet, og jeg fortalte hende, at deres album 'DNA' havde været på konstant replay, siden det kom ud. Hun blev helt smigret og sagde, at hun havde hørt 'Take Me Home' konstant, så Zayn var begyndt at blive træt af sit eget album. Jeg grinede og spurgte, om de havde i sinde at udgive et nyt. Hun fik mig til at sværge, at jeg ikke ville sige det videre, men at ja. Efteråret 2013 ville de udgive et nyt album. Jeg jublede og dansede og glædede mig helt vildt.

"Oh and Pez? I talked to Leigh-Anne the other day. You know, my bestie from Southampton, and she's with her on-and-off boyfriend Brad again. And I said to her: "Do you remember what he said? I do, he told you, he'd never ever hurt you. Oh, here we go again another break-up, make-up when you're gonna wake up?" And I just thought of you! Maybe Little Mix could use those lines?"

Perrie kiggede forbavsende på mig og sagde: "You are a freaking genius, Mathilda!"

"Oh no, not my middle name!" "MATHILDA, MATHILDA, MATHILDA!"

"Shut up, Pez!!!!", svarede jeg, mens jeg grinte.

Vi var i gang med at lave røræg, og ved et uheld lagde jeg hånden på varmepladen, og brændte min hånd helt vildt. "AV FOR FANDEN I HELVEDE AAAAAAAARGH!", skreg jeg i vilden sky.

Zayn vidste, at hver gang jeg råbte noget på dansk, var det fordi det gjorde sygt ondt, så han løb ud i køkkenet, og hev en pose med kolde ærter ud af deres fryser, puttede et viskestykke om, og gav mig det i hånden. Jeg vrængede ansigt og sagde tak. Jeg var virkelig tæt på at græde, men jeg holdt det inde. Jeg græd kun, når jeg var alene, eller sammen med Harry.

Harry.

Vi satte os ind ved deres spisebord og spiste maden. Vi snakkede lidt om Little Mix og hvordan de havde fået pludselig succes. Vi fortalte Perrie om dagene i X-factor. Vi snakkede i timevis, og pludselig bippede min mobil.

Harry.

Der stod: "Be home at 7PM. Don't do anything, just go straight to our room, put on your jogging clothes, make a loose bun and go into the livingroom. Love you, Haz xx"

Jeg læste beskeden højt for Perrie og Zayn, og Zayn sagde: "As I said." Kl. var kvart i, så jeg måtte hellere se at komme hjem. Harry ville sikkert bare se en film, fordi han kedede sig. Jaja.

Jeg takkede fordi jeg måtte komme, og så hjalp jeg dem med at rydde op.

Jeg sprang på min røde cykel, og så var jeg ellers på vej hjem. London's gader var helt mørke, fordi kl. var syv om aftenen midt i December. Jeg låste døren op, og kunne høre noget skramlen inde fra stuen af. "Don't come in here yet, baby! Just do as I wrote!"

Jeg mumlede lidt for mig selv, og gik ind i vores værelse og tog mit jogging-sæt på, fjernede al min makeup, og lavede en løs knold. "Can I come in now?", råbte jeg.

"Yes!", råbte han muntert tilbage. Jeg stak hovedet ind i stuen, og fik tårer i øjnene.

Han havde flyttet sofaen fra hjørnet af vores stue, og lagt et sengetæppe på gulvet samt to puder. Han havde slukket lyset i stuen, men havde sat en masse stearin-lys rundt omkring, for at lyse stedet op. Han havde stillet 2 sodavand frem.

Præcis ligesom dengang.

Han smilede sit kæmpe store, smukke smil med et lille smilehul, som kom frem i lyset.

Jeg satte med ved siden af ham, og kyssede ham lidenskabligt. Han kiggede på mig, som om jeg var idiot, og spurgte: "Do you actually think I would forget our anniversary? You idiot" Jeg smilede til ham, og satte mig til rette ved siden af ham, helt tæt ind til ham. "Okay, Ms. Jørgensen, do you know any good jokes?" Jeg grinede og svarede: "Yeah, I'm the Queen of Jokes, but Knock Knock jokes are my favorite!" Harry flækkede, for det var så meget flashback det her, men så svarede han: "Knock Knock-jokes are my favorite too! Okay, you start!"

"Okay, umm.. Okay, Knock knock", begyndte jeg.

"Who's there?", grinede han.

"Little old lady.", flækkede jeg.

"Little old lady who?", spurgte han.

Jeg kiggede forbavset på ham, og svarede: "I didn't know you could yodel!"

Vi knækkede sammen af grin, og fortalte hinanden nogle Knock Knock jokes, indtil Harry kiggede alvorligt på mig, hev et papir frem fra lommen, og begyndte at læse op.

"Maria, when you smile, my heart burns up in fire. When you look at me, I feel like I'm the luckiest guy in the world. When you kiss me, it feels like I'm dead and gone in paradise. When I hug you, I never want to let go. When you have absolutely no attempt to cover up your flaws, when you just sits there in baggy clothes and no makeup, I love you. When you have your face full of makeup, and a sexy dress on, I love you. When you almost burned down our kitchen, I love you. When you talk about your talking nipples, I love you. When you cry, I love you. When you're mad and you're yelling, I love you. You're the most beautiful and kindhearted girl, I've ever met. I've always said, that I'd kill for a superintelligent girl, and then you came into my life. You're the funniest girl ever, and I love you. Maria, I want to spend the rest of my life with you, have kids with you, grow old with you. And I want to die a day before you, so I won't ever have to live without you."

Jeg sad med tårer i øjnene, og kiggede, mens han lagde papiret væk, og tog en lille sort boks frem fra lommen.

Han åbnede den og spurgte: "Maria Mathilda Jørgensen, will you marry me?"

Jeg kiggede chokeret på ham, tog en hånd op foran munden og svarede: "It's the only thing in the world I want to." og så kyssede jeg ham. Han gav mig ringen på, og tog sin egen på.

Vi lagde os ned i armene på hinanden, og smilede lykkeligt og kyssede.

Og så lagde vi os til at sove.

Akkurat som dengang, men nu med ring.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...