Succes - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2013
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Igang
Maria flytter til England som 13-årig, da hendes mor dør.
Her får hun en bedste veninde, som melder hende til X-factor, da de er 16.
Maria kommer videre fra audition, men desværre ikke som solist under bootcampen.
Dommerne laver et lille eksperiment som går ud på, at de vil lave et boyband med en pige i.
One Direction.
2 år efter kommer hun ud for en faretruende ulykke. Vil den ændre hendes liv for altid, eller vil hun komme godt i gennem den?

40Likes
52Kommentarer
6526Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Jeg gik genert med min lille sorte kuffert i hånden, spændt over hvad der ville vente mig.

Jeg kiggede på kortet, og prøvede at finde ud af, om det var her.

Jeg kiggede op og så en stor samling mennesker, som stod og ventede.

Det måtte være her, så jeg gik hen og stillede mig akavet ved siden af en pige, som så meget venlig ud. Jeg havde en vane med altid at snakke til folk, selvom jeg ikke kendte dem, så jeg sagde hej til hende, og introducerede mig selv.

"Hi, I'm Maria. 16 years old, and I moved from Denmark 3 years ago, that's why I'm talking English like a Chimpanze."

Hun grinede og sagde: "I'm Cher, 16 years old. I've always lived in England, so I'm speaking really British! Why did you move from Denmark?"

Altid det spørgsmål..

"Well, my mom died so.. But I really love your name!"

Jeg prøvede altid at skifte emne, for folk vidste aldrig hvad de skulle svare.

Cher gav mig et vemodigt smil og sagde: "Well, my mom also died 3 years ago, så that's kinda - I don't know - weird? And thanks!"

Endelig en, der havde det på samme måde!

Jeg kiggede væk fra Cher og mødte et par grønne øjne, omringet af noget mørkt krøllet hår.

Fuck, han var sød.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, og i sådanne situationer er jeg virkelig akavet, så jeg tog mit kort op foran ansigtet.

Stop dig selv, Maria.

Jeg indså hurtigt hvad jeg lavede, og tog derfor mit kort ned igen, og kiggede over på ham.

Han sendte mig det mest charmerende og store smil, jeg nogensinde havde set.

Mine knæ blev som gelé. Jeg skævede ned på hans håndled.

Armbånd.

Cher og jeg talte videre, men jeg blev ved med at kigge over på ham, indtil en mørkhåret fyr kom ud og råbte os alle op.

Han præsenterede sig selv som Savan Kotecha.

Han råbte skiftevis vores navne op, drengene/mændene først.

Harry Styles.

Der var også en heeeelt vildt nuttet fyr med blond hår, Niall Horan.

Da drengene blev råbt op, var det vores tur.

Hun hed åbenbart Lloyd til efternavn. Cher Lloyd.

Jeg glædede mig til det blev min tur, for han anede garanteret ikke hvordan mit efternavn skulle udtales.

Jørgensen.

"Umm, Jergensen? I don't know"

"It's Jørgensen, but that's completely fine", sagde jeg med et stort smil.

Jeg gik ind, hvor Cher stod og ventede på mig. Vi var åbenbart veninder nu, hvor hyggeligt!

Vi fandt et sted at smide vores kufferter, og gik derefter ned i Caféteriaet og købte en sandwich hver, og lærte hinanden bedre at kende. 

Nicole Scherzinger kom løbende hen i mod os og sagde, at vi skulle skynde os hen i mødesalen.

Jeg var stadig lidt starstruck over at møde hende..

Cher og jeg spænede hen i løbesalen, hvor både drenge og piger var samlet.

Jeg kiggede efter de grønne øjne og det mørke krøllede hår.

Harry Styles.

Men jeg kunne ikke lige se ham. Fuck det, nu skulle jeg koncentrere mig.

Det var nu tid til at vi alle individuelt skulle ind og optræde for dommerne igen.

Shit.

Drengene var først, så det tog lige noget tid. Cher og jeg sad og forberedte os imens, indtil det blev hendes tur.

Timerne gik, og så blev det min tur.

Jeg gik rank og stolt ind på scenen og sagde hej.

De spurgte mig igen hvad jeg skulle synge, hvorefter jeg svarede "You Oughta Know" af Alanis Morisette.

Jeg gik i gang med at synge, og da jeg var færdig skete der intet.

Dommerne sagde tak uden at fortrække en mine.

Jeg følte mig skuffet. Jeg var på grænsen til gråd, men trak det hurtigt i mig, og gik ud til Cher igen.

Vi prøvede at fokusere på noget andet, og gik derfor hen og drak noget mere kaffe.

Der sad vi i en time og snakkede, indtil alle havde optrådt.

Savan Kotecha kom ind i cafeteriaet og kaldte på os.

Det var nu, vi skulle have at vide, om vi var gået videre eller ej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...