Succes - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2013
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Igang
Maria flytter til England som 13-årig, da hendes mor dør.
Her får hun en bedste veninde, som melder hende til X-factor, da de er 16.
Maria kommer videre fra audition, men desværre ikke som solist under bootcampen.
Dommerne laver et lille eksperiment som går ud på, at de vil lave et boyband med en pige i.
One Direction.
2 år efter kommer hun ud for en faretruende ulykke. Vil den ændre hendes liv for altid, eller vil hun komme godt i gennem den?

40Likes
52Kommentarer
6541Visninger
AA

18. Kapitel 18.

D. 6. December 2012 vågnede jeg med nogle grønne øjne stirrende ind i mit ansigt. "You're so beautiful, when you're sleeping, babe. You look so peaceful, like you're thinking of a special someone.", sagde Harry med rusten morgenstemme. "The only one I'm thinking of, is you.", svarede jeg med lav stemme, og puttede mig ind til ham. Sådan lå vi i noget tid. Jeg indåndede hans duft, som nu var blevet så velkendt, mens han aede mig på håret. Jeg kiggede ind i hans klare øjne, og sagde helt seriøst: "Promise me you'll never leave?" Han rynkede øjenbrynene af mig, og holdt et fastere greb om mig. "Don't worry, Maria. I will never, ever leave you." Han kyssede mig på panden, og konstaterede, at det nok var tid til noget morgenmad. Jeg kastede mit hår op i en løs knold, og tog Harry's sweater på. Han begyndte at lave noget æg med toast. Jeg satte mig ikke rigtigt ind i, hvad jeg spiste - jeg spiste det bare og nød smagen. Jeg var for mange år siden holdt op med at tænke på kalorier - det bringer kun helvede med sig. Det begynder med, at man tænker over, hvor mange kalorier man egentlig indtager i løbet af en dag. Så synes man, at man skal skære ned på dem, så det gør man. Men det bliver ekstremt. Så synes man også, at man skal forbrænde nogle flere kalorier, så man dyrker endnu mere motion og presser sig selv. Så synes man ikke, at man kan indholde alle de kalorier, så man begynder at kaste dem op. Så taber man sig, og har stort set intet energi. Så isolerer man sig, og mister lysten til alt. Det helvede ville jeg ikke ned i igen, så nu spiste jeg lige præcist hvad jeg ville, og så dyrkede jeg bare lidt motion ved siden af, for ikke at komme til at ligne en hval. Og så længe jeg havde det fint med mig selv - og at Harry stadig sagde jeg var smuk, så det var jo i orden. Jeg satte tingene på bordet, og så spiste vi. "Shouldn't we go buy some christmas-presents today, honey?", spurgte jeg, efter jeg havde tygget min morgenmad færdig.

"That's a good idea, baby! We should make a list first, because we need to buy looooads!", sagde han, mens han rullede øjne. Jeg grinede, for han havde fuldstændigt ret.. Vi skulle begge købe til vores forældre, vores søstre, hinanden, drengene, Little Mix-pigerne, Eleanor, Danielle, min Leigh-Anne, Lou vores stylist, Baby Lux, Tom, Paul, hele crewet og, og...

Men det var okay - vi havde jo masser af penge. Som kun 18-årige, var vi allerede multi-millionærer. Min far havde lovet mig, at jeg nok skulle få en masse penge når jeg blev stor, hvis bare jeg gjorde som han sagde.. Eh, ikke helt, men jeg fik da penge!

Han trak i noget tøj, mens jeg tog et bad. Jeg stod og sang 'Wings' af Little Mix. Jeg forgudede den sang! Jeg skrålede på omkvædet, og stod og rystede lidt med mine røv. Pludseligt fik jeg shampoo i øjnene - nå, hvad fanden. Jeg tørrede det hurtigt væk, for ikke at skade mine øjne, men i det jeg gjorde det, ramte jeg min næse. Sæbe i næsen. Jeg skreg i vilden sky og råbte: "AAAAAAH SOAP IN MY NOSE AMEN FOR FANDEN DA I HIMMELEN!!!" 

Harry kom styrtende ud, og rev forhænget fra. "What's happening, babe?! Are you alright?!" Han så helt bekymret ud, og jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg trak forhænget lidt for igen, for jeg stod altså splitterravende nøgen. Han blinkede frækt til mig og sagde: "Like there's nothing I haven't seen before.." 

Det var faktisk rigtigt. Han havde set det hele. Alt. Den første weekend efter vi kom hjem fra X-factor, gik vi i seng sammen. Jeg følte mig ikke billig, for dengang havde jeg altså kendt ham i 5 måneder. Det var også første gang, jeg gjorde det i det hele taget. Det gjorde meget ondt. Det var slet ikke som jeg havde forestillet mig, og jeg var øm flere dage efter. Men jeg følte mig tryg, og jeg følte, at det var det rigtige. Siden da, havde det været mere frækt, og Harry havde haft tungen lidt flere steder, end sådan en sød dreng skulle have.. Det sjove var, at han altid var som en lille dejlig hundehvalp, men i soveværelset forvandlede han sig til en tyr..

Jeg skyllede shampooen ud af mit hår, og slog et håndklæde om min krop..

Jeg tog mit nye undertøj på, og lagde lidt makeup. Mit hår lod jeg lufttørre, jeg ville helst ikke blæse krøllerne ud. Harry havde skruet helt op for 'Walking on Sunshine' i vores højtalere, så han kom hen og rev mig med ud på 'dansegulvet', som vi kaldte det. Vi havde med vilje købt os et lille sofabord, så der ville være stor gulvplads, for vi elskede begge at rocke rundt til musikken. 

Vi svingede rundt og vi grinede begge to, for ingen af os kunne danse. Det var disse små stunder, som gjorde, at jeg elskede livet. Og ham. Jeg elskede Harry mere, end jeg elskede mig selv. Mere end jeg elskede nogen anden. Jeg elskede ham højere, end alt jeg havde kært. Selv min familie.

Da vi havde danset lidt tid, spurgte han, om han måtte sætte mit hår. Det var blevet tørt, mens vi dansede, så jeg lod ham gøre det. Det ville sikkert blive et eller andet grimt, men jeg gjorde ham glad ved at sige ja, så..

Jeg måtte åbenbart først se det, når det var færdigt, så jeg kiggede ind i væggen. Vi snakkede lidt om, hvad vi skulle give drengene i julegave, i det min telefon begyndte at spille 'Walking on Sunshine'. 

Nialler.

"Hello, Nialler-boy36.", sagde jeg. Jeg havde altid grinet rigtig meget af folks brugernavne på internettet, specielt fra dengang der var poptid i Danmark.. Folk var jo til grin.

"Hello, freak!", råbte han, på den der spassede irske måde.

"Wut do you vant?", svarede jeg med en mørk, hæs, italiensk mafia-stemme.

"What will you get me in Christmas-present?", spurgte han, som et lille barn.

Ugh, samme opkald år efter år. Han ringede til mig HVER EVIG ENESTE jul og spurgte, hvad jeg ville købe til ham.

"Darling, this is getting old. I am still not telling you what I will buy you!"

"Maria...!", blev han ved.

"Okay, you will get a dead rat. Bye, Niallerboy-36.", og så ringede jeg af.

Harry stod stadig og rev mig i håret. "Again?", spurgte han. "Again..", svarede jeg.

"VOILA MADEMOISELLE!", råbte Harry begejstret.

Jeg gik hen og kiggede mig i spejlet. Jeg tabte kæben. Det var jo.. flot! Det var fantastisk flot! Han havde arrangeret nogle fletninger ovenpå mit hoved, og havde sat nogle flotte hvide blomster i. Jeg følte mig helt smuk nu! 

"Harry this is beyond beauty!" Jeg gav ham et stort kys, og trak i noget ordentligt tøj.

Han havde sin Pink Floyd-tshirt på og sine sorte skinny jeans. Han var alt for lækker.

Jeg tog mine parisiske skinny jeans på, mine lilla Dr. Martens, og min "Marry Forever" T-Shirt på.

Marry var en sammentrækning af Maria og Harry, men Harry kunne ikke tage sin på i dag, fordi hans var til vask. Vi havde fået lavet dem sammen, og vi havde endda fået de andre drenge til at have på dem. Og jeg havde sågar set nogle fans have dem på, fordi de åbenbart havde lavet kopier! Vi trak i nogle jakker, og så gik vi.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...