Succes - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2013
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Igang
Maria flytter til England som 13-årig, da hendes mor dør.
Her får hun en bedste veninde, som melder hende til X-factor, da de er 16.
Maria kommer videre fra audition, men desværre ikke som solist under bootcampen.
Dommerne laver et lille eksperiment som går ud på, at de vil lave et boyband med en pige i.
One Direction.
2 år efter kommer hun ud for en faretruende ulykke. Vil den ændre hendes liv for altid, eller vil hun komme godt i gennem den?

40Likes
52Kommentarer
6481Visninger
AA

17. Kapitel 17.

**2 år senere**

Jeg stod og betragtede udsigten udover den smukke by London fra min og Harry's lejlighed. Da vi begge var fyldt 18 for snart et år siden, havde vi købt denne lejlighed sammen, og vi elskede den. Vi elskede den, fordi vi delte den. Vi havde snart været sammen i 2 år, og hver dag havde været et eventyr. Ikke kun i vores forhold, men i det hele taget. For det første, de små ting:

Mit hår var nu mørkere end nogensinde før, og vildt krøllet og det nåede nu helt ned til taljen!

Min akne var næsten helt forsvundet, kun nogle få ar var tilbage. Måske var det fordi jeg var blevet ældre, og var ved at gå ud af puberteten, men det hjalp jo også, at jeg i hvert fald havde råd til de aller bedste læger i hele England! 

Jeg var stadig 175 cm, som jeg altid havde været, så jeg var i hvert fald ikke vokset..

Men mine bryster var blevet hele 2 størrelser større!

Harry.. Ja, han havde fået nogle tatoveringer, og det klædte ham faktisk vildt godt. Han var blevet en hel del højere! Han havde altid været ca. 3 cm højere end mig, men på det seneste havde han skudt ekstremt i vejret, så nu var han blevet 187! Hans hår var stadig mørkt og krøllet, og hver gang jeg kiggede på ham, var jeg som nyforelsket. Det havde været ret svært for os begge at flytte hjemmefra - vi havde begge to altid været rimeligt tæt knyttet til vores familier, men vores forældre støttede os i det, og vi følte, at vi gjorde det rigtige. Og det syntes jeg bestemt! Det var ham, jeg ville bruge resten af mit liv på. Det var ham jeg ville blive gammel med, blive gift med og få børn med. Men det havde jeg ikke sagt til ham, for hvad nu hvis han ikke følte det samme? Det ville være akavet? Men jeg var ikke i tvivl om, at han elskede mig. Lige siden den dag for 2 år siden i X-factor huset, hvor han havde arrangeret det der halløj kl. 2 om natten, havde han hver dag inden vi gik i seng, sagt til mig: "You are the most beautiful human being I've ever met, Maria Jørgensen." Lige akkurat som han havde sagt den aften. I starten da vi forlod X-factor huset, boede Harry og jeg jo ikke sammen - faktisk et helt år efter vi havde forladt X-factor flyttede vi sammen - så Harry havde hver aften ringet til mig og sagt den samme sætning. Og efter vi flyttede sammen, havde han kysset mig godnat hver aften og sagt det samme. Og nogle gange hvis han havde glemt det, kunne han finde på at vække mig midt om natten for at sige det. Han havde fortalt mig, at han bare ikke kunne falde i søvn, før han havde sagt det til mig. Og jeg blev ikke engang sur, hvis han vækkede mig midt om natten. Ikke engang selvom vi skulle tidligt op næste morgen, for jeg elskede ham. Det gjorde jeg virkelig.

Men der var også sket en heeeel del m.h.t. hele vores liv og vores band One Direction.

For det første var vi blevet udråbt som verdens aller største 'boy'band nogensinde. Ja, selv større end The Beatles. Jeg var ved at besvime, første gang jeg hørte det, for det var jo faktisk umuligt.

Vi havde lige afsluttet vores første tour for et halvt år siden. Den hed 'Up All Night Tour', fordi vores første album hed Up All Night. Det var blevet solgt i millioner af eksemplarer i hele verdenen. Selv Obama havde et eksemplar. Ja! Fucking Amerika's præsident vidste hvem mig, mine bedste venner og min kæreste var. Åh, og i sommers havde vi optrådt til afslutnings-ceremonien for OL. Ja. Altså, jeg har stadig ikke fattet det.

At være på tour var nok det hårdeste, men samtidigt også det sjoveste, jeg nogensinde havde prøvet! Vi skulle træne hele tiden, for at vi i konstant god form, men det var okay, for at stå op scenen hver eneste aften og optræde for masser af mennesker - teenagepiger, som det som regel var - var det hele værd. Det var alt, jeg havde drømt om. Vi havde horder af fans. Vi blev 'mobbed' hvor end vi gik, og når jeg bare gik rundt hvorend vi verdenen vi var, var vi SIKRE på at møde nogle fans. De kom hulkende hen til mig - eller os - og spurgte, om de ikke måtte få taget et billede. Selvfølgelig, det var jo deres skyld, at vi var hvor vi var i dag. Nogle piger skreg mig op i ansigtet, og det var faktisk ret i irriterende. Dem, som bare kom hen og talte, var skønne!

Drengene og jeg havde flere millioner følgere på Twitter, som skrev til os hver dag. Jeg var den, som suverænt var bedst til at følge fans tilbage. Mange havde kaldt mig deres idol, og det var stadig sært for mig.. Mange kaldte mig også smuk og perfekt osv., hvilket var mig ret uvant, fordi jeg var blevet mobbet i skolen tilbage i Danmark..

Men der var selvfølgelig også en bagside af al berømmelsen; vi kunne ikke gå i fred NOGEN STEDER, uden at have paps i røven. Plus al den hate vi alle samen fik. Specielt jeg fik en hel del mere end de andre drenge. Det var sådan noget som: "Du fortjener ikke at være i One Direction, for du er en pige, og du skal bare skride, for det er et boyband" osv. Jeg fik også en hel del med hensyn til Harry. At jeg ikke fortjente ham osv. En dag var jeg brudt grædende sammen på gulvet i vores soveværelse p.g.a. det, og så havde Harry trøstet mig i 4 timer, og fortalt mig, at det selvfølgelig ikke passede. 

Men prøv at tænke på at blive dømt af hele verdenen?

Men bortset fra det, kunne jeg kun se positive ting, jeg havde fået ud af det.

Og så havde jeg fået 4 nye bedste veninder! I forbindelse med, at Zayn blev kærester med Perrie Edwards, lærte jeg pigerne fra Little Mix at kende, og vi klikkede med det samme!

Cher og jeg havde stadig kontakt, men ja.. Vi snakkede en gang i mellem i telefon, men vi havde ikke rigtigt tid til hinanden..

For 2 uger siden havde vi releaset vores andet album 'Take Me Home'. Jeg ELSKEDE det! Om 2 måneder skulle vi på 'Take Me Home Tour', og jeg glædede mig som en sindssyg!

OG vi skulle besøge Danmark!! Det havde vi ikke gjort på Up All Night-touren, men nu skulle vi endelig til Maj!

Jeg havde kun været i Jylland én gang, og det var der, vi startede. 5 dage efter skulle vi så til Forum. Jeg glædede mig til at vise drengene mit hjemland. Jeg ville også gerne ud at lægge blomster ved min mors grav, og Harry havde sagt, at han hjertens gerne ville med.

Jeg ville også gerne besøge min mormor; hende havde jeg ikke set i over 5 år.

Og jeg ville vise dem København! Og Tivoli! Men det var helt underligt at tænke på, at jeg ikke længere bare ville kunne besøge Danmark, som helt almindelige Maria Jørgensen.

Jeg ville ikke længere kunne gå ukendt ned af Strøget eller sidde og høre musik i toget. Eller gå rundt i Tivoli. Jeg vidste, at vi havde rigtig mange fans i Danmark, for de havde spammet os med, at vi skulle komme til Danmark.

Vi skulle have to opvarmere; en 13-årig pige ved navn Camryn, jeg glædede mig sådan til at møde hende!!

Og et band bestående af 4 australske drenge, som hed Ashton, Luke, Michael og Calum. Jeg havde allerede mødt dem, og de var simpelthen så sjove at være sammen med!

Vi havde 2 måneders pause, hvor vi kunne gøre hvad vi ville. Harry og jeg havde tilbragt en hel del tid sammen, men vi hver især også været hjemme og besøge vores familier, som vi ikke havde set særligt meget.. 

Jeg snakkede tit i telefon med far, og med Leigh-Anne hver dag. Mine søstre snakkede jeg med en gang i mellem.

Drengene snakkede jeg med hver dag, dem kunne jeg slet ikke undvære.

Og jeg havde fået en iPhone! Min far havde altid sagt nej, men nu hvor jeg var fyldt 18 - og selv kunne bestemme - havde jeg købt mig en iPhone. Og en næsering. Jeg havde ønsket mig en næse piercing siden jeg var 13, og nu havde jeg endelig købt den. Perrie og jeg havde fået en sammen, og vi var alt for seje med dem!

Min telefon ringede; det var de velkendte toner fra 'Walking on Sunshine' og jeg skød den grønne knap hen mod den røde. Det var min ældste søster, hun fyldte 17 om 17 dage. HAHAH!

"Hallo, din svenska tissakuna!" Det var altid sådan jeg hilste på hende.

Hun sukkede og sagde: "Hej Maria, far spørger, om du kommer hjem, nu hvor du har pause?"

"Selvfølgelig gør jeg da det, jeg kommer om en uge eller sådan noget! Hils de andre!"

"Skal jeg nok, og hils nu din bolleven!", sagde hun, og flækkede over sig selv. Hun mente selvfølgelig Harry.

"Ok, det skal jeg gøre, ses tissakuna."

"Ses, Maria!"

Jeg gav mig til at lave mad, selvom jeg overhovedet ikke kunne finde ud af det. Jeg ville gerne gøre et eller andet sødt for Harry, han var lige ude at købe nogle bukser til sig selv, så derfor ville jeg gerne overraske ham med en eller anden middag, så jeg gik i gang.

Jeg satte noget Ed Sheeran på i vores højtalere ude i køkkenet, og så gik jeg ellers i gang. Jeg stod og sang med på 'The A Team' lige indtil en høj stemme pludselig råbte: "HAPPY 1ST DECEMBER!"

Jeg hoppede bagud, og havde nær brændt mig på panden. Han sneg sig på mig bagfra og gav mig et kys på halsen. 

Den frækkert dog.

Han kiggede mærkeligt på panderne og gryderne.

"Baby, what are you doing?", spurgte han mistænksomt.

"I'm making you food, what does it look like?", svarede jeg med et stort smil.

"Babe, you can't cook. At all. You almost burned down our kitchen last time.", sagde han, mens han kyssede mig igen.

"Well, I'll do everything for you, even impossible things such as cooking!"

Han gav mig et ordentlig smækkys, og sagde: "And that is why I love you.."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...