Succes - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2013
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Igang
Maria flytter til England som 13-årig, da hendes mor dør.
Her får hun en bedste veninde, som melder hende til X-factor, da de er 16.
Maria kommer videre fra audition, men desværre ikke som solist under bootcampen.
Dommerne laver et lille eksperiment som går ud på, at de vil lave et boyband med en pige i.
One Direction.
2 år efter kommer hun ud for en faretruende ulykke. Vil den ændre hendes liv for altid, eller vil hun komme godt i gennem den?

40Likes
52Kommentarer
6542Visninger
AA

13. Kapitel 13.

Jeg gik på gaden, uden en eneste levende sjæl i nærheden. Pludselig kom den velkendte hvide plasticpose og holdt et stramt greb om mit håndled. Jeg kiggede op. Den gamle dame. Hun grinede sit tandløse grin, og pludseligt mærkede jeg al liv ebbe ud af mig. "Maria? Maria?"

"Maria, Maria?" Jeg åbnede langsomt øjnene, og så en mørk silhuet. Han blev ved med at ruske i mig, indtil jeg reagerede. "What?", sagde jeg med en lav, rusten stemme.

"Come with me!", sagde han. Jeg kunne genkende Harry's stemme. Jeg kunne mærke svedperlerne under mine arme. Jeg havde haft det mareridt med den gamle dame 3 dage i træk, da jeg var 13, og det kom tilbage, da jeg var fyldt 16. Jeg vidste virkelig ikke hvad det betød. Eller jo. Min mor døde en måned efter jeg havde haft mareridtene første gang. Men det betød vel?

Nej.

Jeg gned mine øjne og satte mig op. Mit hår var blevet helt fucket i løbet af natten, så jeg satte det op i en løs knold.

"What time is it?", spurgte jeg helt forvirret.

Han satte sig ned ved siden af mig på min seng, iført sin lilla 'Jack Wills' hættetrøje. Han var ret nuttet i den. "It's 2 in the night." "2 IN THE MIDDLE OF THE NIGHT?!" Niall gav et højt snork fra sig, mens han vendte sig ovenover os. "Why have you woken me up at 2 in the night?"

"Well, I just thought we needed some time alone..", sagde han med et sødt smil, som jeg lige akkurat kunne se i mørket.

"But Harry.. I'm sweating, I'm on my period, I don't have any makeup on, my acne is bad, my hair is greasy and I'm not wearing a bra right now. I'm literally the ugliest person in the world right now."

"I don't care, you're still perfect to me.", sagde han.

Jeg rødmede, han var VIRKELIG sød! Jeg havde mit joggingtøj på, så jeg fulgte med ham.

Vi gik listende ud gennem døren til vores værelse, og han tog mig med ud i kulden, så vi tog lige vores vinterjakker på først. Det var midt i Oktober, så det var altså ved at blive rimeligt koldt! Vi gik om bag en busk, men han ville åbenbart holde mig for øjnene, for han havde vist en overraskelse. Jeg havde aldrig stolet rigtigt på nogen - ikke engang Leigh-Anne - så det var svært for mig bare at lade ham styre mig. Jeg trådte på noget ujævnt og vrikkede min fod om. Det gjorde virkelig ondt, men jeg ville ikke pive foran Harry.

Han fjernede sine hænder, og mit ansigt ændrede helt udtryk.

Hvor var det dog smukt.

Han havde lagt et tæppe på terassen bag busken, og havde sat en masse stearinlys rundt omkring, så det blev lyst helt op. På tæppet havde han sat 2 sodavand frem, som han vist havde hugget fra køkkenet. Han havde lagt nogle puder frem, og et sengetæppe. Jeg var helt forbavset.. "Harry, this is.. This is wonderful! Unbelievable!"

"You like it?", spurgte han stille.

"Of course I do! You have a heart of pure gold, you know that?", sagde jeg, og kiggede ham dybt i øjnene. Han smilede genert, og kiggede ned i jorden. Vi besluttede os for at sætte os ned, så vi satte os op ad muren med puderne i ryggen tæt sammen, og med det tykke sengetæppe over os. Vi havde det dejligt varmt, fordi vi også havde vores store jakker på. Han åbnede den ene sodavand, og sagde "For the beautiful lady", mens han gav den til mig. Vi drak forsigtigt af dem, og kiggede ud over den store grund, på træerne, som efterhånden havde mistet deres blade. Vi sagde ingenting, nød bare hinandens selskab. Han rykkede lidt tættere på mig, så vi sad presset op ad hinanden. "Maria, can I ask you something?"

Min mor.

"Of course!", svarede jeg.

"How did umm.. How did your mom die?" Han kiggede ned i sin sodavand, mens han stillede spørgsmålet.

"Well, she commited suicide. I found her hanging from the ceiling once I came home from school. I didn't do anything." Jeg begyndte at få tårer i øjnene, men hostede lige hurtigt, for at få min stemme på plads. "I just sat down, and looked at her for hours. I had to pee, but I didn't. I was hungry, but I didn't eat. And then, my sister came home, and I told her not to come in in the room. And then I called the ambulance, and they got my mum. I called my dad, and he was in schock. They were divorced when I was 6, but he was still scared. I didn't eat anything for 5 days, so I lost a little weight. I came to school, but all the kids just.." Min stemme begyndte at dirre, så Harry tog min hånd, og holdt den i et stramt greb. Han tog sin anden arm rundt om mig, og puttede mig godt ind til ham. "All the kids didn't talk to me. Not even my best friends. They just stared at me. And I didn't do any of my homework, and I skipped alot of the classes and just cried on the toilet every single day. And then one time, when I came home to my dad from school, he said that he had found a lovely little house in Southampton in England, and for the first time in a month or so, I smiled. So 5 months after my mom's death, we moved to England. It was very hard for me to say goodbye to my very best friend. But I got over it, I just wanted to start on a fresh. And in the new school in England, I ate alone. But I did talk in the classes. Because no one knew me here, and no one was sorry. And I've actually moved on. It's been three years, and her death doesn't control mu mind or my life anymore. So you know what? I'm the same old Maria as I've always been."

Harry gav mig et stramt kram, og sagde: "Wow, you're probably the strongest person I've ever met. If my mom died, I wouldn't even.. I don't know.. But do you know why she killed herself?"

"No, I do not know that, and I don't even care, because I still love her, but I will never forgive her for what she did. For what she did when she was alive, and that she commited suicide."

"What did she do?", spurgte Harry nysgerrigt. "I don't really feel like I'm ready to talk about these things yet, so can we please change the subject?" Det var faktisk rigtigt. Jeg følte, at han kom for tæt på. Så tæt på havde jeg kun været med Leigh-Anne, og sådan skulle det forblive indtil videre. 

"Of course, I didn't mean to make you uncomfortable." Han så lidt flov ud.

Jeg tog en slurk af min sodavand, og lagde hovedet på hans skulder.

"Tell me about yourself, Harry." Han virkede som en meget interessant person, men jeg havde ikke fået chancen for at lære ham helt at kende endnu. Så han begyndte at fortælle om sig selv, og jeg fandt ud af, at vi havde utroligt mange ting til fælles. Vi snakkede om alt og intet, indtil han spurgte mig, om jeg kunne nogle gode jokes.

"Of course, I'm the Queen of Jokes, but 'Knock-knock jokes' are my favorite!", sagde jeg muntert, med et smil på læben.

"I love Knock Knock Jokes too! Okay, you start."

Okay, umm.. Okay, Knock knock.", begyndte jeg.

"Who's there?", fortsatte han.

"Little old lady."

"Little old lady who?"

Jeg vendte mig overrasket om ham, og udbrød: "I didn't know you could yodel!"

Vi knækkede sammen af grin, og han gav mig ret i, at jeg virkelig var Queen of Jokes.

Vi brugte resten af natten på at sidde og grine over jokes, indtil det blev lyst. Vi havde ikke drukket vores sodavand færdige, fordi vi havde snakket uafbrudt. Jeg lagde igen mit hoved på hans skulder, mens han sang en stille Stevie Wonder sang for mig. Han var fantastisk. Jeg VAR virkelig forelsket i ham. Jeg lukkede øjnene, og lyttede til hans smukke stemme, og i det øjeblik gik det op for mig, at lykke kommer til den, som mindst søger det.

Da han havde sunget den sidste linje færdig, kyssede han mig. Ikke sådan et tantekys, men et virkeligt kys. Han åbnede min mund en lille smule med sine læber, og jeg kunne mærke det sitre helt ude i tæerne. Han nussede mig i håret, og det samme gjorde jeg med ham. Han blev lidt ivrig, og lagde sig lidt ovenpå mig. Han holdt mig helt tæt ind til sig, og jeg følte mig tryg i hans arme, selvom jeg kun havde kendt ham i 4 måneder. Vi afbrød stille kysset, og lagde os helt tæt sammen. Vi lagde puderne under vores hoveder, og jeg lå i hans arme. Vi frøs ikke det mindste, for det var ca. 5 grader, og vi havde tykke vinterjakker på, og tykke sengtæpper og hinandens kropsvarme. Jeg begravede mit ansigt i hans skulder, og åndede lettet ud. Han var virkelig fantastisk. 

"You're the most beautiful human being I've ever met, Maria Jørgensen."

Jeg smilede ved tanken om, at han kunne udtale mit efternavn helt perfekt, og så lukkede vi begge øjnene og faldt i søvn ude under stjernerne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...