Lost and love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 3 dec. 2013
  • Status: Igang
Jeg var på rette vej til at forfølge min drøm, til at komme ud i verden og starte på en frisk begyndelse, hvor ingen mennesker kunne dømme mig ud for mine fejl, hvor ingen kendte mig, hvor jeg kun ville være sammen med folk der elskede og levede for det samme, som jeg gjorde, jeg ville blive glad igen.
Lila's drøm udvikler sig hurtigt til at marridt, men desværre finder hun først ud af det, når skaden er sket. Kan Lila rette om på hendes marridt eller bliver det hun troede var et marridt, måske til det hun aller mest har drømt om hele hendes liv?

2Likes
0Kommentarer
131Visninger
AA

1. Fra drømme til marridt

17 årige Lila, var godt på vej til en ny begyndelse i hendes liv. Efter at havde mistet sin elskede storesøster, gik Lila's liv helt til bunds. Depressioner herskede nærmest over Lila's liv og efter 4 års Psykiatrisk hjælp, er Lila endelig blevet rask og kommet videre efter tabet på hendes søster. Lila's nye liv begynder at på en ny skole ovre i Florida, men inden hun tager afsted på sit livs største oplevelse, må hun først igennem en lang flyvetur.

 

Det nu, det simpelthen nu! det nu jeg skal ud og opleve min største drøm! altså lige bordset fra flyveturen, den kunne jeg godt undvære.
Ud af det lille runde vindue i flyveren, kunne jeg se mor og far stå og vinke efter min opmærksomhed. Jeg vinkede selvfølgelig igen og sendte dem et hånd kys. Piloten bad alle passagererne velkommen og gennemgik sikkerhedsreglerne, hvis vi nu skulle styrte ned. Der var stadig 10 minutter til flyet lettede, så jeg besluttede mig for at få tiden til at gå med noget musik i ørene. Pludselig kunne jeg mærke en prikken på min skulder, jeg tog høretelefonerne ud af ørene og det første jeg så var en arrogant dreng, som stod og så fornærmet ud på mig.


 

"Ja, hvad kan jeg hjælpe dig med", spurgte jeg om. "Tjo, du kunne jo starte med at flytte dig fra min plads!", sagde han surt. "Din plads? Undskyld mig, men det her er altså min plads", sagde jeg bestemt. Drengen grinede af mig og tog sin billet frem, hvor der tydeligt stod plads E6 på.  Jeg tog min billet frem og kiggede og uheldigvis stod der F6 og ikke E6. "Nååår, må jeg så få min plads tak?", spurgte han næsvist. "Jaaa, undskyld" Svarede jeg surt.
 

Efter at havde byttet plads med den irriterende dreng, kunne jeg nu nyde de sidste 2 minutter med musik, før flyet lettede. Piloten bad os alle om at slukke alt vores elektronik og ellers bare nyde turen. Efter 10 minutter, hvor vi endda var oppe i luften, lagde jeg mærke til drengen ved siden af mig ikke havde slukket sin mobil og sad at spillede på den. Jeg prikkede ham på skulderen. "Hvad er der?" Spurgte ham irriteret om. "Hørte du ikke efter hvad piloten sagde? Alt elektronik skulle slukkes på hele flyveturen" sagde jeg. "Pas dig selv, det ikke fordi vi går over at styrter ned pga. En mobil der er tændt vel smarte" Sagde han irriteret og næsvist. "Nu skal du høre her! 1. Du skal ikke gøre grin med mig! 2. Sluk så den forbandede lorte telefon! Siden du kom her har du fandeme ikke gjort andet en at pisse mig for groft af!" Sagde jeg surt. Vi havde fløjet i noget tid nu og pludselig lød det fra piloten: "Det piloten der snakker her, vores ene motor er løbet tør for brændstof. vi gør klar til at nødlande på nærmest sted". Folk gik i absolut panik og skreg, mens de tog faldskærmende på og iltmaskerne.

Igen lød det fra piloten: "vi nødlander på den nærmeste ø lige foran os, spænd selerne og gør klar til nødlanding"
Piloten pegede flyets snude lige ned og jeg tog fat i det nærmeste jeg kunne, hvilket var min sidemands hånd. Bit lyde, sos nødopkald, folk der skreg, folk der bad og hulk, var det sidste jeg hørte før flyet styrtede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...