Lost and love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 3 dec. 2013
  • Status: Igang
Jeg var på rette vej til at forfølge min drøm, til at komme ud i verden og starte på en frisk begyndelse, hvor ingen mennesker kunne dømme mig ud for mine fejl, hvor ingen kendte mig, hvor jeg kun ville være sammen med folk der elskede og levede for det samme, som jeg gjorde, jeg ville blive glad igen.
Lila's drøm udvikler sig hurtigt til at marridt, men desværre finder hun først ud af det, når skaden er sket. Kan Lila rette om på hendes marridt eller bliver det hun troede var et marridt, måske til det hun aller mest har drømt om hele hendes liv?

2Likes
0Kommentarer
136Visninger
AA

3. En Skramme på hjertet

Justin: LILA
Lila: Justin, hjælp mig!
Justin: Tag min hånd!

Han rakte mig sind hånd og hev mig op.

Justin: Kom du noget til?
Lila: Ikke udover den store flænge i min hånd "smarte"
Justin: Heey! nu skal du ikke selv begynde lille pige.
Lila: Hvem kalder du lille her! Jeg er 17 år!
Justin: Floot,, jeg er 18.
Lila: nååår virkelig, hvorfor opføre du dig så ikke lidt som en voksen mand?
Justin: fordi jeg ikke gider og rende og lege din far.
Lila: Du kunne i det mindste hjælpe mig med min flænge.

Justin stønnede et irriterende støn og rev et stykke stof af sin i forvejen ødelagte T-shirt af og bandt det fast rundt om min hånd.

Justin: sid stille, det skal være stramt ellers holder det ikke på blodet:
Lila: Tak.

Vi havde vandret i timevis uden at finde et eneste vandfald, men pludselig kom vi til kysten.
Justin: Lila, se! Her er kysten!

Justin løb ud på sandet og hoppede af glæde.

Lila: hvad er du så glad for?
Justin gispede
Justin: nu kan vi se når de nu kommer og redder os.

I løbet af dagen fandt vi bambus og bambus blade til at bygge lidt læ ud af det.
Vi brugte tæpperne fra flyet til dyner og puderne. Vi stablede et bål, som vi kunne tænde når vi fik øje på et fly eller helikopter.
Dagen gik og det blev aften. Vi tændte et lille bål, der kunne hjælpe og med at holde på varmen. Som mad havde jústin fundet en del frugt vi kunne spise.

Justin: Hvad skulle du, siden du var om bord på flyet?
Lila: Til Florida og starte på n ny skole, hvad med dig?
Justin: Jeg ved det ikke, mine forældre giv mig en flybilet og tvang mig til at tage af sted. De smed mig ud af huset, så jeg havde intet valg.
Justin kiggede ned i jorden og fældede en tåre. Jeg satte mig ved siden af ham og kiggede ind i hans store brune øjne.
Lila: det hele skal nok ordne sig. Husk nu som du selv siger, de kommer og finder os.
Justin: Jeg håber jeg har ret.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...