Don't Forget Where You Belong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Færdig
Pigen Kate er en helt almindelig pige, på 18 år, som bor i London. Hendes bedste veninde Ashley får en pladekontrakt og må flytte til New York, dog bliver Kate nødt til at blive i London. Ashley har altid været meget frisk, det har altid været hende der spurgte drengene om de vil med på en date med Kate, hun var den som vidste alt om drenge og den slags.

Ashley skal selfølgelig holde en fest da hun flytter til New York, en afslutningsfest. Hun invitere selfølgelig Kate! Men hvor ender Kate at tilbringe Sin aften? Og med hvem? Find ud af hvordan det udvikler sig fra bare den aften.

46Likes
22Kommentarer
5199Visninger
AA

42. Missing

 

 

Jeg tog en slurk af min kaffe. Jeg kiggede over på min mobil. Jeg tog en slurk af min kaffe. Og kiggede igen på min mobil, og sådan havde jeg gjort de sidste 20 minutter. Sagen var ikke den jeg savnede Harry. Sagen var den at jeg savnede Harry ekstremt meget. Men jeg ville have det så svært ved at tilgive ham. Men nu ville jeg heller ikke tænke mere på det, jeg havde et kæmpe modeshow jeg burde tænke på i stedet. Jeg må være professionel.

 

Modeugen i Milano er blevet skudt i gang for et par dage siden, og jeg er blevet booket til at gå modeshow for Calvin Klein, Normalt er jeg ikke undertøjmodel, men hende jeg skal vikariere for gik jo for Calvin Klein, så det skal jeg jo selvfølgelig også. Jeg var ankommet til showet for et par minutter siden, og en mand førte mig hen til et stativ, hvor mit tøj hang på, eller rettere undertøj. Det første sæt jeg skulle bærer var et flot Hvidt sæt, med flotte blonder i kanten. Måske lidt for sexet til min smag, men nu var jeg jo også mest til Calvin Kleins helt almindelige sæt, men det går nok. Jeg tog det første sæt, og gik over til prøverummet. Jeg spændte min bukser op og trak dem af, det samme gjorde jeg med min trøje. En tynd udtryksløs pige blev vist i spejlet. Ingen følelser. Intet udtryk. Kun Tomhed indeni. Min øjne var matte og jeg havde kæmpe røde render under øjnene. Jeg havde grædt mig selv i søvn i aftes, efter jeg havde talt med Jessica Bergs, som fortalte at hendes kæreste havde været så sød at tage med hende til Milano, så hun ikke kom til at savne ham for meget. Tak Jessica. Tak fordi du gjorde mit liv lidt mere svært end det var i forvejen. Jeg trak forsigtigt i undertøjet og trak en hvid tynd skjorte over. Jeg gik ud af rummet og over mod Melissa. Melissa er en af de managers, som arbejder for det modelbureau jeg er hos. Melissa kom mig i møde, og slog armene rundt om mig. Okay, vi var åbenbart allerede på venneplan.

"Velkommen til Milanos modeuge" sagde Melissa.

"Tak" Svarede jeg.

"Okay, du skal på om 20 minutter, så lad os få dig i hår og makeup" sagde Melissa

"Ja, lad os det" Svarede jeg og fulgte efter Melissa, som var på vej over mod en masse sminkeborde.

Jeg blev sminket og fik sat hår, og var ellers klar til at gå på podiet.

Efter et par ture frem og tilbage på podiet, var jeg også smadret. Hvordan kan man blive smadret af det tænker i sikkert, men det kan man. Når man er mig ihvertfald. Jeg trak i mit eget tøj igen og pakkede sammen. Derefter sagde jeg farvel til Melissa og tog bagdøren ud. Jeg kom ud på et lidt øde fortov, jeg kiggede rundt og så en taxa holde længere henne ad vejen. Jeg gik hen mod taxaen og satte mig ind. Det var en ret så mærkelig taxa. For det første var ruderne helt mørke, og taxaen var ikke gul og lille, den var stor og sort. Den mindede mig om en Range Rover, men alligevel ikke. Måske var det bare sådan taxaerne i Milano ser ud. Manden trykkede hårdt på speederen og kørte hurtigt afsted. Jeg havde ikke engang fortalt ham hvor jeg skulle hen, men alligevel var han totalt desperat for at komme afsted. Han satte farten lidt ned, og stoppede op foran en øde bygning. "Øhhhh ... Tak for turen, jeg stiger af nu" Sagde jeg forsigtigt og rodede efter penge i min pung. Pludselig satte en stor mand, med sort jakkesæt og sorte solbriller sig ind ved siden af mig. "Du skal ingen steder" Lød det fra chaufføren. Fire klik lød fra bilens døre, og den var låst. Manden ved siden af mig handlede hurtigt, og havde allerede fundet en rulle gaffatape frem. Jeg skreg! Men ingen hørte mig. Bortset fra de to uhyggelige mænd. Et stykke gaffatape blev sat over min mund, og rullet rundt om mine hænder. Et reb blev strammet rundt om livet på mig, og spændt fast til sædet. Jeg var bange. Mere bange end aldrig før, jeg var forsvarsløs. Hvad kunne jeg gøre!??

___________________________________________________

Såååååå kom det endelig. 1000000000000000 gange undskyld, det er for dårligt at det tager så lang tid for mig. Jeg har haft en masse problemer med at logge ind på min Movellas, og da jeg endelig kunne logge ind, havde jeg ikke rigtig tid. Jeg håber i tilgiver mig og nød afsnittet.

Jeg er rigtig ked af at sige, at der kun er ET afsnit tilbage. Jeg regner med at udgive det i dag også, så i ikke skal vente for lang tid. Men please inden, så husk at like, og favoritisere, hvis i har kunne lide at følge med, jeg har nydt at skrive den.

Skriv rigtig gerne til mig hvad i tror der sker med Kate nu!:)

ALOT OG KISSES XXXX. ANNA<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...