Don't Forget Where You Belong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Færdig
Pigen Kate er en helt almindelig pige, på 18 år, som bor i London. Hendes bedste veninde Ashley får en pladekontrakt og må flytte til New York, dog bliver Kate nødt til at blive i London. Ashley har altid været meget frisk, det har altid været hende der spurgte drengene om de vil med på en date med Kate, hun var den som vidste alt om drenge og den slags.

Ashley skal selfølgelig holde en fest da hun flytter til New York, en afslutningsfest. Hun invitere selfølgelig Kate! Men hvor ender Kate at tilbringe Sin aften? Og med hvem? Find ud af hvordan det udvikler sig fra bare den aften.

46Likes
22Kommentarer
5172Visninger
AA

41. Milano

 

Jeg havde gemt mig for Ashley inde på mit værelse resten af dagen. Bare lagt i min seng med en bøtte is og 1000 vis af servietter. Harry havde faktisk ringet en gang, men den var ikke vær at tage. At jeg mødte Harry på caféen var godt for mig. Jeg så at han havde det på præcis den måde jeg havde det på. Han havde føelser, selvom jeg troede han var ligeglad med dem. 

 

 

Jeg rejste mig fra min seng, og gik over mod mit klædeskab. Jeg fandt min elskede Pink kuffert i bunden. Mon man egentlig kunne tage sit klædeskab med på flyet?  Hmmmmm ...... Det ville jeg overveje. Ej jeg havde bare så meget tøj at det var svært at vælge hvilket tøj man skulle tage med. Der skulle være omkring 19 grader i Milano, her i April måned, så sommer tøj kunne man vel godt have med, og det havde jeg nok af. Jeg pakkede det mest modelvenlige tøj, kufferten blev fyldt godt op. Jeg lagde det sæt tøj frem, som jeg skulle rejse i. Jeg kom i tanke om at jeg egentlig også skulle have Makeup og sko med, så jeg pakkede lidt om, så jeg fik plads til mit Makeup i kufferten. Derefter tog jeg min endnu mere elskede Gucci taske (I behøver ikke spørge, jeg har hele samlingen) Jeg fyldte den op med de stilletter og sko der passer til det tøj jeg tog med. Derefter syntes jeg at jeg var meget klar til rejsen til Milano. 

 

Jeg vågnede op, hedende varm og fugtig. Jeg svedte og det føltes som om jeg havde haft et mareridt. Det var som at vågne op med tømmermænd, man kunne ikke huske hvad der var sket om natten, og sådan har jeg det lige nu. Jeg fik hurtigt taget mig sammen til at stå op, og gik hurtigt ind i bad. Jeg var heldighvis vågnet i god tid, så jeg skulle nok nå alt. Efter mit bad, trak jeg i mit tøj og listede forsigtigt ud i køkkenet. Jeg havde lidt hjerte tilbage, som ikke var knust. Så jeg valgte at ligge en seddel til Ashley hvor der stod at jeg var rejst til Milano. Jeg ville jo ikke have at hun skulle ringe til politiet, som ville eftersøge hele London, for at finde mig.

 

Jeg listede videre ud i gangen, og trak i mine sko og min jakke. Derefter fandt jeg min bagage. Jeg tog elevatoren ned, selvom det med elevatorer og mig ikke helt var en fantastisk kom bi. Bilen jeg skulle med holdte og ventede. En sort Range Rover kom mig i møde. En følelse af sorg skyllede op i mig igen. Harrys bil var en sort Range Rover, selvfølgelig begynder man at tænke på ham når man ser en bil præcis magen til hans. En mand i et sort jakkesæt og sorte solbriller trådte ud, han tog min bagage og lagde den bag i bilen. Derefter satte jeg mig ind og vi kørte mod lufthavnen. 

 

Jeg sad på en lille Café i lufthavnen, mit fly gik først kl. 10:03 så jeg havde god tid til at spise morgenmad, og den salgs ting. Da jeg var færdig med min mad, listede jeg lidt rundt i lufthavnen og kiggede lidt på butikkerne og den slags. Turen til Milano ville kun komme til at tage omkring time, så jeg ville lige købe et blad jeg kunne læse i. Jeg gik ind i en lille kiosk og kiggede rundt på bladende. Men mit blik faldt på aviserne, den store overskrift lød: Harry Styles Says, "My Girlfreind is gone"

På forsiden var der et billede af mig og Harry, som kiggede sødt på hindanden. Tårerne rasede igennem. Jeg løb hurtigt ud af kiosken, og videre hen imod terminalen. Ingen skulle se mig græde. Ingen skulle kunne genkende mig. Ingen skulle nogensinde såre mine følelser igen. Min bagage var tjekket ind, jeg manglede bare mig selv. Jeg tørrede hurtigt mine tårer væk, og vendte mig om. Jeg gav damen mit pas og min billet, og steg om bord på flyet. Jeg havde billetter på "First Class" så jeg kunne sidde for mig selv og tænke.

Om en time skulle jeg køre fuldstændlig professionel stil, så det var med at få tænkt alt om Harry igennem så jeg ikke skulle tænke på ham i Milano.

___________________________________________________

Heyyyyy People<3

nu er påskeferien snart slut:( Men jeg håber i har haft en rigtig god Påske.

Her fik i endnu et afsnit, i må rigtig gerne skrive ris og ros så jeg ved, om jeg kan gøre noget bedre, But thanks gurlsss fordi i læser, hvis i kan lide den må i meget gerne like og favoritisere<3<3

Xxxxxxxxx. Anna  

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...