Don't Forget Where You Belong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Færdig
Pigen Kate er en helt almindelig pige, på 18 år, som bor i London. Hendes bedste veninde Ashley får en pladekontrakt og må flytte til New York, dog bliver Kate nødt til at blive i London. Ashley har altid været meget frisk, det har altid været hende der spurgte drengene om de vil med på en date med Kate, hun var den som vidste alt om drenge og den slags.

Ashley skal selfølgelig holde en fest da hun flytter til New York, en afslutningsfest. Hun invitere selfølgelig Kate! Men hvor ender Kate at tilbringe Sin aften? Og med hvem? Find ud af hvordan det udvikler sig fra bare den aften.

46Likes
22Kommentarer
5203Visninger
AA

37. Just Listen

 

 

Harry stoppede ude foran en ret fin restaurant. Jeg havde været der et par gange før. Altså for at låne deres flotte toilet. Harry steg ud af bilen, mens jeg spændte min sele op, spænede han hen til min side og åbnede døren for mig "Velkommen til Taormina" Sagde Harry, "Tak" Svarede jeg og trådte ud af bilen. Paparazzierne havde endnu ikke fået færten af os. Heldighvis. Harry greb min hånd og begyndte at tage skridt fremad. Jeg fulgte stille efter. Jeg kiggede ned i jorden da blitzene begyndte at komme ind fra alle sider. Harry klemte min hånd lidt hårdere, for at vise at han var her for mig. Der var få meter ind til dørmanden, som stod klar til at lukke os ind. Vi trippede forsigtigt ind og gik over imod, det bord Harry havde bestilt. Harry slap min hånd og trak stolen ud. Jeg satte mig forsigtigt ned, og Harry dumpede ned på stolen overfor. En tjener kom over med et menukort, og vi bestilte.

 

Vi havde fået vores mad, og snakken kørte derudad. Jeg kiggede op på Harry, og kørte gaflen op til munden. Harry var igang med at fortælle noget omkring Where We Are Touren, men jeg kunne ikke koncentrere mig. Den person som jeg virkelig inderligt havde håbet på, jeg aldrig ville møde igen, stod omkring 20 meter væk fra vores bord. Kvalmen stod op i mig. Han koncentrere sig lige nu om en af hans venner, men man kunne se han var på vej over imod udgangen, og det betød ligesom at han skulle forbi mig og Harrys bord. Jeg satte min albue op på bordet, og prøvede på at skygge for mit ansigt. "Kate! Hører du overhovedet efter?" Spurgte Harry forvirret. "Ja, selvfølgelig, bare fortæl videre" Svarede jeg uden at kigge på ham. "Helt ærligt Kate, hvad er det du laver" Spurgte Harry undrende. "Øhhh jeg fik bare en smule hovedpine" svarede jeg og holdte min hånd op foran mit hoved. 

Og så sker det........... "KATE" Lød en stemme foran mig. Jeg fjernede min hånd, og spillede overrasket. "Daniel" Svarede jeg og smilede falsk. "Tak, for sidst" Sagde han så. OMG! Gå nu væk! Kan du ikke se jeg sidder med en anden fyr. "Ilm" Svarede jeg og kiggede undskyldende på Harry, som så forvirret ud. "Du må undskylde at jeg blev hos dig, til den lyse morgen," Daniel kiggede undskyldende på mig "Men jeg havde regnet med at du kunne huske mig da vi vågnede"

"Øhmmmm ja, det vel okay" mumlede jeg og prøvede at sende ham et blik, som betød at han skulle gå. Hvilket jeg faktisk tror virkede "Ja, jeg må videre! Men det var rigtig hyggeligt at se dig igen, vi ses" Sagde han og vinkede, og forsvandt derefter over mod udgangen. F-U-C-K. Jeg gemte mit hoved i hænderne, og kunne mærke Harrys dræberblik borer sig ind i mig. Han havde ligesom regnet den ud! Han var jo ikke dum! "Hvornår?" Lød Harrys stemme. "Harry! Hør! Der skete ingent-" "HVORNÅR!?" Gentog Harry. Jeg følte mig ydmyget jeg følte mig dum, hvorfor er det altid mig, som har 100.000 problemer? "For et par dage siden, måske," Jeg prøvede at møde hans øjne, men de var bare fuld af vrede og sorg "Men Harry der skete stadig ikke nog-" "Jeg gider ikke høre mere!" Afbrød Harry!

"Hvis du ikke engang gider at høre på min forklaring er du godt dum" røg det ud af mig "Du kommer til at fortryde at du ikke lyttede, den dag du finder ud af der aldrig skete noget" Jeg råbte det sidste, og rejste mig, jeg tog fat i min taske og løb mod udgangen. Jeg ville prøve på at få fat i en taxa men, inderst inde håbede jeg virkelig på at Harry stod bag mig, for at sige at han gerne ville lytte. Men der var tomt bag mig, ingen Harry at se. Jeg råbte på en taxa og hoppede ind i den.

___________________________________________________

Såååååååå skete der noget, det kommer nok til at give mere mening i de næste afsnit, men jeg håber jeg har formuleret det godt nok!

Tror i Harry måske lytter til hende? Eller tror i han lader være? Eller sker der en hel tredje ting? Læs videre og find ud af det!

XOXO. Anna

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...