Don't Forget Where You Belong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Færdig
Pigen Kate er en helt almindelig pige, på 18 år, som bor i London. Hendes bedste veninde Ashley får en pladekontrakt og må flytte til New York, dog bliver Kate nødt til at blive i London. Ashley har altid været meget frisk, det har altid været hende der spurgte drengene om de vil med på en date med Kate, hun var den som vidste alt om drenge og den slags.

Ashley skal selfølgelig holde en fest da hun flytter til New York, en afslutningsfest. Hun invitere selfølgelig Kate! Men hvor ender Kate at tilbringe Sin aften? Og med hvem? Find ud af hvordan det udvikler sig fra bare den aften.

46Likes
22Kommentarer
5195Visninger
AA

19. Jay

 

 

2 uger senere:

 

Jeg vågnede og havde totalt Happy-Face on, i dag var den dag jeg havde glædet mig virkelig meget til. Min bror Jay, kom hjem fra 2 år, som soldat. Jeg havde savnet ham rigtig meget. Vi havde et vildt tæt bånd, så jeg kunne næsten ikke vente til at se ham igen. Vi havde aftalt at jeg skulle være klar klokken 1 (om eftermiddagen hvis nogle skulle være i tvivl) og så skulle vi ellers bare ud og spise og hygge os, til sent.

 

Jeg sprang op af sengen og gik over til min iphone som lå på natbordet. Jeg satte min iphone i højtaleren, så den spillede høj julemusik (hvilket jeg elskede når jeg var i godt humør) Og så gik jeg ellers i gang med at rode mit tøj-skab igennem. Klokken var 9 så jeg havde stadig 4 timer til at nå alt hvad jeg skulle. Jeg fandt nogle stramme sorte jeans, og en hvid tynd skjorte, og så en sort læderjakke uden over. Jeg skulle jo heller ikke være for fin. Det var jo ligesom ikke en date! Adr.... Bvadrrrr.. Min bror date!! No Way!! Jeg elsker ham, men ville aldrig kunne forstå hvordan en pige vil gå på date med ham! Det var bare ad....

 

Jeg gik ind i køkkenet og spiste morgenmad. Derefter ryddede jeg lidt op (aner ikke hvorfor, nok fordi der var så rodet, at man næsten ikke kunne få ren ildt, til hjernen)

Da klokken nærmede sig 12 og jeg var færdig med at rydde op, tog jeg min tykke vinterjakke (da det er vinter) og mine fede vinterstøvler på (altså jeg syntes ihvertfald selv de var fede)

Jeg tog min taske og låste mig ud. Jeg var i god tid, men vi skulle mødes på en gade lidt væk, tæt på London Eye. Jeg gik ned på gaden og stod i kulden mens jeg prøvede at få fat i en taxa. Det lykkedes mig, Yes! Jeg satte mig ind og taxachaufføren kørte.

 

 

 

Taxaen stoppede. Jeg gav manden penge, og gik ellers ud af taxaen. Klokken var 20 minutter i 13:00, så det gav mig lidt tid at vente i men, fuck det. Jeg satte mig på en bænk som stod tæt på. Der var hunde koldt, altså sådan virkelig virkelig, VIRKELIG koldt.. Du har nok fattet det. Men ja, jeg håbede virkelig han kom til tiden, for jeg kunne ikke holde til at sidde her, i langt tid. Så ville jeg nok frosse til is.

 

 

Klokken var nu 5 minutter i, og han var stadig ikke kommet. Jeg blev lidt bekymret for ham. Jeg rejste mig op og gik ud på fortovet så jeg havde ordentlig udsigt, til biler og sådan. Jeg skulle lige til at ringe til ham da jeg hørte en stemme bag mig. Jeg vendte mig om og kastede mig i armene på ham........ Hvad.... What... Wtf... Det var ikke min bror. Jeg trak mig hurtigt ud af krammet. Oh holy fuck.... Det var...... Ja... Harry again..

 

"Undskyld." Sagde jeg og kiggede flovt ned i jorden. "Du skal da ikke undskylde, det var en dejlig velkomst at få" sagde han og grinte. "Velkomst?" Sagde jeg forvirret "ja altså jeg mener.... En dejlig hilsen eller hvad man siger" sagde han "altså jeg troede du var min bror" sagde jeg og smilte. "Okay, er det ham du står og kigger efter" spurgte han og kiggede rundt "ja, jeg skal se ham for første gang i 2 år" svarede jeg "har du ikke set din bror i 2 år" spurgte han "nope!! Han har været udsat som soldat i 2 år, og har endelig fået lov at komme hjem" sagde jeg og en lille tåre løb ned af min kind. Jeg tørrede den hurtigt væk.

 

Der var yderligere gået cirka et kvarter, hvor mig og Harry bare stod i akavet stilhed. Min bror var stadig ikke kommet, og jeg havde på fornemmelsen han ikke kom. Jeg var ved at fryse i ihjel, og det gjorde det ikke bedre af at der begyndte at falde små snefnug ned fra himlen. Harry havde stået og kigget på mig i hvert fald de sidste 5 minutter indtil, han mandede sig op og åbnede munden. "Har du ikke lyst til at komme med op og få varmen" spurgte han så "op hvor?" Spurgte jeg med løftede øjenbryn "op til min lejlighed som ligger lige her ovre" sagde han "nårhhhh... Altså jo jeg ville godt... Men jeg må nok hellere vente på min bror" sagde jeg. Han kiggede skuffet på mig "okay. Jeg forstår sagde han. Vi sagde farvel til hinanden og han gik over mod sin lejlighed.

____________________________________________

 

Undskyld jeg springer lidt i tiden, men jeg vil bare ikke have der sker noget, med deres forhold sådan på 0,5. Håber i forstår.

 

Og tak fordi i læser❤️ Det er jeg vildt glad for❤️ og jeg lover der begynder snart at ske noget mere.

 

Lots of Love xX. Anna❤️

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...