Don't Forget Where You Belong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Færdig
Pigen Kate er en helt almindelig pige, på 18 år, som bor i London. Hendes bedste veninde Ashley får en pladekontrakt og må flytte til New York, dog bliver Kate nødt til at blive i London. Ashley har altid været meget frisk, det har altid været hende der spurgte drengene om de vil med på en date med Kate, hun var den som vidste alt om drenge og den slags.

Ashley skal selfølgelig holde en fest da hun flytter til New York, en afslutningsfest. Hun invitere selfølgelig Kate! Men hvor ender Kate at tilbringe Sin aften? Og med hvem? Find ud af hvordan det udvikler sig fra bare den aften.

46Likes
22Kommentarer
5282Visninger
AA

18. Home Sweet Home

 

 

Jeg sad i taxaen på vej hjem. Jeg havde savnet mit hjem, selvom jeg kun havde været væk fra det i ca. 3 dage.

Jeg betalte taxamanden og gik over imod opgangen. Jeg gik op til min lejlighed og låste mig ind. Der var tomt, og hunde koldt. Jeg skyndte mig at tænde for varmen, og så var det ellers bare med at få en masse varmt tøj på. Jeg tog min jakke og mine sko af. Jeg gik ind i stuen og fortsatte over mod mit værelse. Jeg åbnede mit tøjskab. Jeg tog min tykkeste vintertrøje frem, og mine uldsokker. Jeg tog det på og fik en dejlig følelse i kroppen. Jeg gik ind i stuen igen, hvor der var blevet lidt varmere. Jeg gik over mod køkkenet hvor jeg lavede mig en kop varm kakao. Jeg satte mig i sofaen med et tæppe over mig. Jeg varmede mine hænder på min varme kop kakao. Der gik en rar følelse igennem kroppen på mig. Men... det føltes som om der manglede noget.

 

Nårhh ja..... en dreng man kunne sidde tæt op af og få varmen op af, det var lige hvad jeg manglede. Jeg havde så mange behov.

 

Klokken var ved at blive mange. Jeg børstede tænder, og tog mit tøj af. Jeg kiggede mig selv i spejlet, da jeg kun stod i undertøj. Det øverste af min mave var helt blåt, og mit øverste ribben stak ud. Det så klamt ud jeg kunne ikke holde ud at se på det. Jeg lignede en der havde anoreksi. Hvilket jeg nok også fik hvis jeg ikke begyndte at spise lidt mere. Jeg gik ind på mit værelse og lagde mig stille i sengen. Jeg tog fat i min mobil, da jeg lige skulle tjekke mine beskeder og lignende.

 

Mine øjne gled ned over skærmen, indtil de stoppede et sted. Jeg trykkede på beskeden og min mobil loggede på Twitter. OHHH... No...... Harry havde skrevet en tweet!! Han skrev "Kate_Williams du bliver snart efterlyst, hvis du ikke fortæller hvor du er! Hvor er du?" Jeg fik en klump i halsen. Ups... Hvorfor havde jeg glemt at fortælle Harry, at jeg var taget hjem? Det var en ret vigtig detalje at vide, men jeg orkede ikke at tage mig af det nu! Det måtte vente.

 

Næste Morgen.

 

Jeg vågnede ved at min mobil blev ved med at sige lyde! Nogle spammede mig, jeg sukkede, og tog fat i min mobil. Ohhhh..... Harry havde skrevet tweet's hele natten + Hele morgenen, og han havde Tagget mig i dem alle. Jeg blev nødt til at tage over til ham, og fortælle jeg var okay og sådan... Det undrede mig bare, hvorfor han bekymrede sig om mig. Vi havde jo knap nok, kendt hinanden i 2 uger. Jeg stod op og tog tøj på.

 

Da jeg havde taget tøj på, gik jeg ind i køkkenet og spiste morgenmad. Imens jeg spiste sad jeg og tænkte: Hvad skulle jeg sige til ham når jeg kom? Og hvorfor var jeg bange? Det var underligt det hele. Men jeg valgte alligevel at tage der over. Jeg tog min jakke og mine sko på, og låste mig ud. Der var stille ude på gaden. Altså det var jo også kun formiddag, men altså. Jeg råbte efter en taxa, men der var igen der stoppede. Så måtte jeg jo gå til metroen og tage den. Jeg begyndte at gå, der var faktisk ret langt men, fuck det. Jeg blev nødt til at fortælle ham jeg var okay, altså det var jo ligsom lidt svært når jeg ikke havde hans nummer eller noget, så jeg kunne jo ikke bare skrive til ham.

 

Jeg gik med mine øjne begravet i min telefon, da jeg følte noget eller nogle, fulgte efter mig. Jeg stoppede op og kiggede tilbage. Der var ingenting. Jeg gik videre, men følelsen kom igen, Jeg kiggede tilbage igen, og hvad mon jeg så? Jeg så en DRENG han havde brune store krøller og et smilt som var lige så bredt som en banan (ja du hørte rigtigt, en banan!!) Han var bare for underlig. Jeg vendte mig om og begyndte at gå over mod taxaen. Han var hurtigt ude af den, og tog imod mig med et langt kram.

"Hvor har du været" spurgte han og lød lidt bekymret.

"Lægen ringede og sagde jeg kun havde brækket det ene ribben, så jeg måtte gå igen, så længe jeg passede på", startede jeg med at sige. "Og jeg valgte derfor at tage hjem" sagde jeg. "Kunne du ikke lige have informeret mig om det?" Spurgte han. "Harry!" Sagde jeg "hvad?" Spurgte han forvirret. "Vi har kun kendt hinanden i halvanden uge! Du behøver ikke at vide alt hvad jeg gør og laver" grinte jeg. "Nej men... Det var min skyld, du kom ud for det uheld, så det er da mit ansvar at holde øje med om du er okay", sagde han.

"Ja, men så tak, sagde jeg og smilte.

"Og hvad vil du nu?" Spurgte han.

"Ind i min dejlig varme lejlighed igen og lægge under dynen" svarede jeg.

"Okay, men så..... Øhhh... Ja.... Fortsæt god dag" sagde Harry som om han havde regnet med, jeg vil invitere ham op eller sådan noget.

"Øhhh.. Tak og iligemåde" sagde jeg og gik tilbage mod min lejlighed. Jeg havde det som om Harry stod og kiggede efter mig, som om han var lammet, eller sådan noget. Men der var jo ikke mere at sige. Og hvad skulle der egentlig ske nu? Lige meget det kunne jeg spekulere over senere.

 

____________________________________________

Sorry for et ret så kedeligt kapitel😔 Men jeg har vildt meget hovedpine, og min hjerne er tør ideer!:-(

Hvis i har en ide må i meget gerne skrive til mig!

 

Men jeg skal nok love det bliver bedere! Min hjerne skal bare lige klares før, jeg kan begynde at tænke klart (det gav ikke nogen mening, men okay)

 

Håber i forstår❤️ Og tak fordi i læser❤️❤️

 

Lots of Love Xx. Anna❤️

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...