Don't Forget Where You Belong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Færdig
Pigen Kate er en helt almindelig pige, på 18 år, som bor i London. Hendes bedste veninde Ashley får en pladekontrakt og må flytte til New York, dog bliver Kate nødt til at blive i London. Ashley har altid været meget frisk, det har altid været hende der spurgte drengene om de vil med på en date med Kate, hun var den som vidste alt om drenge og den slags.

Ashley skal selfølgelig holde en fest da hun flytter til New York, en afslutningsfest. Hun invitere selfølgelig Kate! Men hvor ender Kate at tilbringe Sin aften? Og med hvem? Find ud af hvordan det udvikler sig fra bare den aften.

46Likes
22Kommentarer
5232Visninger
AA

26. End Of The Date

 

 

Vi var gået ud af døren, og stod nu ude i kulden.

"Hvad har du gang i?" Spurgte Harry, men dog med et smil på læben.

"Hvad mener du?" Spurgte jeg, som om jeg var blank.

"Du flirter med ham" Svarede Harry.

"Du ved da ikke hvordan jeg ser ud når jeg flirter!" Sagde jeg .

"Jo det gør jeg" Sagde han og skulle til at vende sig om da.. Jeg sagde.

"Jeg har da aldrig flirtet med dig, så du kan ikke vide det" Haha, slam! Han havde nok opfattet alt det her som flirteri, men hvorfor ikke drille ham lidt.

"Du bare for meget" sagde han og vendte sig om.

"Nå så det er jeg" Sagde jeg flabet og fulgte efter ham. Harry satte sig på en bænk som var beregnet til at være et sted hvor man kunne tage sine skøjter på. Jeg satte mig ned ved siden af ham, og begyndte at tage mine skøjter på.

"Er du god til at skøjte" Spurgte jeg Harry. Der gik lidt tid før han svarede.

"Jeg har faktisk aldrig prøvet det før" Sagde Harry. Og så er der mig som gik til det da jeg var fem.

"Hvad med dig?" Spurgte Harry.

"Øhhhh..... Har prøvet det et par gange" Svarede jeg, jeg aner ikke hvorfor jeg sagde det, men det føltes bare.........Kan man godt sige rigtigt?

"Okay, udfordring for os begge" Sagde Harry og rejste sig og rakte sin hånd frem mod mig, for at hjælpe mig op. Jeg tog hans hånd og vi gik et lille stykke, og ja man kan godt gå på skøjter, eller hvad? Ja vi kunne! Vi åbnede en låge som førte ind til skøjte banen. Vi gled ud på isen og begyndte at skøjte. Harry lignede en der havde skøjtet masser gange, bort set fra han mistede balancen en gang i mellem, men så tog jeg bare hans hånd og så gik det fint. Vi skøjtede side om side, med hinanden i hænderne. Faktisk var der en del mennesker, altså ikke proppet men det var i hvert fald heller ikke øde.

 

Jeg slap Harrys hånd og skøjtede lidt rundt et stykke fra Harry. Jeg drejede rundt om mig selv, og legede skøjteprinsesse, indtil................ En dreng med brunt hår kom frem foran mig, det var ham. Ham med de krystal blå øjne og som var totalt min type. Jeg stirrede så meget på ham at jeg mistede balancen og røg lige ned på røven. Og der lå jeg på isen. Jeg lukkede øjnene et øjeblik og nød stilheden og tiden lidt væk fra storbyen, og jeg nød den friske luft. Da jeg åbnede øjnene igen kiggede jeg op i et par grønne lysende øjne. Han så alvorlig ud, hvilket fik mig til at grine.

"Er du okay" Spurgte Han alvorligt.

"Ja, ja" Grinte jeg. Han rakte en hånd ned til mig og hjalp mig op.

Han holdte rundt om min hofte mens vi skøjtede ud mod lågen. Det var måske ikke en idé vi blev ved, da jeg nok bare kom til skade. Vi satte os tilbage på bænken og tog vores skøjter af. Jeg tog mine egne sko på og rejste mig.

"Er du klar?" Spurgte jeg ham.

"Om lidt" sagde han og bandt en sløjfe på hans sko. Jeg tog et par skridt fremad, da Harry pludselig greb min hånd. Og trak mig med over mod døren som førte ind til huset. Jeg gik igennem huset sammen med Harry uden at kigge på drengen (Som jeg faktisk har fortrudt jeg ikke har fundet ud af hvad hedder) Jeg var sikkert bare begyndt at savle hvis jeg så ham igen. Men i stedet kiggede jeg på Harrys flotte ansigt. Hvor var han dog egentlig smuk. Vi gik hånd i hånd ud af døren, og videre over mod parkeringspladsen, selvom det tog lidt tid. Jeg satte mig ind i bilen og det samme gjorde Harry, der var cirka 20 minutter hjem, så vi havde masser af tid til at få talt en masse.

"Faktisk kommer jeg tit herude" Sagde Harry pludseligt og startede bilen.

"Hvorfor det?" Spurgte jeg.

"Her føler jeg mig bare fri, jeg føler at jeg kan gøre hvad jeg har lyst til herude uden at en paparazzi fotografere det" Svarede Harry og et smil bredte sig på hans læber.

"Har du nogle specielle steder du kan lide?" Spurgte Harry mig, nok fo at få gang i en rigtig samtale.

____________________________________________

Jeg begynder på at skrive kapitlerne længere, da nogle af jer gerne vil have det. Så jeg håber det er langt nok😊 Bare skriv hvis i vil have det længere, jeg indretter mig efter jeres behov😊

Men ellers skriv gerne hvad i syntes😊❤️

XoXo. Anna

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...