Don't Forget Where You Belong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Færdig
Pigen Kate er en helt almindelig pige, på 18 år, som bor i London. Hendes bedste veninde Ashley får en pladekontrakt og må flytte til New York, dog bliver Kate nødt til at blive i London. Ashley har altid været meget frisk, det har altid været hende der spurgte drengene om de vil med på en date med Kate, hun var den som vidste alt om drenge og den slags.

Ashley skal selfølgelig holde en fest da hun flytter til New York, en afslutningsfest. Hun invitere selfølgelig Kate! Men hvor ender Kate at tilbringe Sin aften? Og med hvem? Find ud af hvordan det udvikler sig fra bare den aften.

46Likes
22Kommentarer
5177Visninger
AA

43. Don't Forget Where You Belong - Last Chapter

Det var mørkt og jeg var alene. Mine hænder var endnu ikke frie, og mine fødder var blevet hvilket ind også. En masse tanker kørte igennem mit hoved. Hvad ville de gøre? Hvorfor ville de gøre det? Og hvordan ville de gøre det? Spørgsmål som jeg kun kunne stille, men ikke svare på. De ørepropper mændene havde sat i mine ører, klemte. Mit hoved dunkede og jeg var træt.

Mit ene øje faldte i men pludselig blev en dør åbnet. Lyset blev tændt, og jeg var pludselig i et rigtigt flot rum med spejle, sminkeborde og tøjstativer. Var det her mit modelbureau der havde kidnappet mig eller hvad. Manden der havde "Tapet mig til" kom over til mig. Han havde skriftet sit tøj til en blå T-Shirt og et par cowboy bukser. Han så overhovedet ikke farlig ud ligesom før.

Han satte sig på hug foran mig, og smilte på en sød måde. Hvilket undrede mig ekstremt. Han tog fat i gaffatapet ved min mund og pillede det af. Inderst inde var jeg sikker på at han nu ville voldtage mig eller noget. Men han tog bare gaffatapet af blidt og smertefrit. "Please, ik skrig! Jeg har en overraskelse til dig. Han tog er par sorte solbriller frem fra hans lomme, og gav mig dem på.

Manden førte mig ind af en masse døre. Kunne jeg mærke, ikke se. Han havde jo givet mig et par vildt mørke solbriller på. Til sidst endte vi i et varmt lidt rungende rum. "Nu skal du lige sidde her i lidt tid" Sagde manden og førte mig ned på en stol. Her sad jeg så. Jeg anede ikke noget om hvor jeg var. Og hvilke nogle mennesker der var omkring mig. Pludselig mærker jeg et lille skub opad, og det føltes som om jeg kom et helt andet sted hen. En masse rungende stemmer lød i mine ører. Hvad foregik der?

Pludselig blev gaffatapen fra min hænder revet af. Jeg mærkede en varme fra den person der tog det af. En varme som jeg kun havde før få gange før! Gaffatapen på min fødder forsvandt også. Personen pillede nu ørepropperne ud. Pludselig havde jeg en fornemmelse af hvor jeg var.

En masse skrig rungede i salen. Jeg mærkede pludselig en varm ånde i mit øre. "Der var vist en der havde glemt min koncert i Milano" Lød stemmen. Selvom jeg ikke havde hørt den i lang tid, kunne jeg sagtens genkende den. Han hev forsigtigt brillerne af, og jeg åbnede forsigtigt øjnene. Skrigene blev højere og højere og musik begyndte at spille. Don't Forget Where You Belong. Jeg var ikke blevet kidnappet, jeg var ikke blevet voldtaget. Nej, jeg sad på scenen til en One Direction koncert. Jeg rejste mig hurtigt op og vendte om. Der stod han. Hans krøller sad perfekt. Hans tøj sad perfekt. Og hans øjne glimtede i lyset. Jeg satte i løb og kastede mig i armene på mig. "Jeg har savnet dette" Hviskede Harry mod mit øre, og strammede grebet om mig. Jeg trak mig væk og kyssede ham blidt på munden "Og jeg har savnet dette" Hviskede jeg tilbage, og kyssede ham igen.

Tænk at jeg virkelig stod her i hans arme nu og her. Jeg havde savnet han mere end noget andet. Vi havde nu været igennem ild og vand for hinanden og var klar til at gøre ALT for at få dette forhold til at fungere. Jeg havde aldrig troet jeg skulle genforenes med Harry igen, efter denne periode. Det havde været den hårdeste og sværeste periode i hele mit liv. "Jeg elsker dig" Hviskede jeg i Harrys øre og kyssede ham igen. "Jeg elsker også dig" Harry kiggede mig dybt ind i øjnene og trak sig lidt væk, han rakte ud efter sin mikrofon og tog den op til munden: "DON'T FORGET WHERE YOU BELONG" Lød det i mikrofonen. En tårer samlede sig øjenkrogen, og lod sig glide ned over min kind. Jeg kyssede ham igen, jeg ville ikke tænke på andre end ham og mig lige nu. En velkendt stemme afbrød os "Harry! Vi har altså en koncert to do" Sagde Louis utålmodigt. Harry sendte Louis er par dræber øjne, og et smil ramte mine læber efter lang tid. Harry fulgte mig over til min stol igen, og jeg satte mig ned. Don't Forget Where You Belong, begyndte igen og denne gang sang de også:

Been a lot of places

I've been all around the world

Seen a lot of faces

Never knowing where I was

On the horizon

Oh, well, I know, I know, I know

I know the sun will be rising

Back home

Living out of cases,

Packing up and taking off

Made a lot of changes

But not forgetting who I was

On the horizon

Oh, well, I know, I know, I know,

I know the moon will be rising

Back home

Don't forget where you belong, home

Don't forget where you belong, home

If you ever feel alone, don't

You were never on your own

And the proof is in this song

I've been away for ages

But I've got everything I need

I'm flicking through the pages

I've written in my memory

I feel like I'm dreaming

Oh, so I know, I know, I know,

I know that I'm never leaving

No, I won't go

Don't forget where you belong, home

Don't forget where you belong, home

If you ever feel alone, don't

You were never on your own

And the proof is in this song

Lights off when they should be on

Even stars and skies above

Short days when the nights are long

When I think of the days I've gone

Don't matter how far I've gone

I'll always be around oh

Don't forget where you belong, home

Don't forget where you belong (don't forget it), home

If you ever feel alone, don't

You were never on your own

Never, never

Don't forget where you belong, home

Don't forget where you belong (don't forget it), home

If you ever feel alone, don't

You were never on your own (you were never)

And the proof is in this song

Home

Don't forget it

Home

If you ever feel alone, don't

You were never on your own (you were never)

And the proof is in this song

Never forget it

This song

Don't forget it!

No, I never forget it

This song

You were never

"Don't Forget Where You Belong, Babe" - Harry

____________________________________________

Og så sluttede den. Jeg håber min slutning kunne leve op til jeres forventninger.

Denne Movella startede meget uplanlagt, faktisk havde jeg kun en lille ide, som så nu er blevet udviklet til dette. Jeg håber i har nydt at følge med, og gerne ville anbefalde den til andre.

Min nye movella "Done Everything" Er på vej, og starter snart. Men først vil jeg lige fortælle at jeg rejser til Spanien i morgen, så jeg kommer nok ikke rigtigt til at skrive noget på den lige foreløbig, men det skal nok komme.

TUSIND TAK FORDI I HAR FULGT MED:) JEG ELSKER JER<3

LOVE XX. ANNA<3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...