Are you serious? - [1D)

Mischa Austin er den 15 årige pige. Hun skal på studie tur men sin klasse. De skal bo hos en familie i Doncaster, og på den tur sker der nogen underlige ting. Mischa for afvide hun ligner den ældste af pigerne i den familie de bor hos. Mischa tror ikke selv på det de siger, men en dag går Mischa på udforskning og kommer til at kigge i nogle familie bøger. Fra det øjeblik ændres alt. Hvor meget ændres i hendes liv? Hvem kommer ind i hendes liv? og vil hun blive en anden person?

Læs ---> Are you serious? - [1D] og find ud af det

49Likes
50Kommentarer
3655Visninger
AA

4. Kap. 3

 

Jeg kiggede forvirret frem og tilbage på Lottie og Josefine. ”Nej vi gør ej” sagde jeg for at bryde tavsheden,som der ellers lige så stille var blevet dannet.

”Jo i gør!” Sagde Josefine bestemt. Hun må være træt, for vi lignede overhovet ikke hinanden. Lottie er jo smuk, og jeg siger ikke jeg ikke er smuk men, lige så smuk som Lottie var jeg ikke. Men i hvert fald vi lignede ikke hinanden. Jo måske lidt med næsen men det tæller ikke!

Vi havde siddet i lidt tid og bare havde siddet og kigget på hinanden, så jeg besluttede mig for at bryde tavsheden ( Igen ) ”Nej vi gør ej ” Sagde jeg så, og rejste mig op. ” Hvor skal du hen?” Spurgte Lottie om. ” På toilettet ” ” Har du ikke lige været det? ” Spurgte Josefine om, da jeg var på vej ned af trappen. ”Jo, men når man skal så skal man” Råbte jeg tilbage.

Flot Mischa..

 

Da jeg kom ned af trappen, sad en af tvillingerne og kiggede på mig, inden fra stuen af. Jeg kan altså ikke se forskel på dem.

”Toilettet er altså der ude” Sagde Hun, da jeg kom ind i stuen. Jeg grinte lidt for mig selv.

”Jo Tak, men det var bare en undskyld for at komme her ned” Svarede jeg og satte mig ned i sofaen. ”Hedder du ikke Mischa?” Spurgte hun lige så stille om. ”Jo det gør jeg ” Svarede jeg og smilte. Hun sendte mig hurtigt et smil tilbage og fortalte så at hun hed Daisy, og at jeg kunne kende hende på hendes tænder, at Phoebe havde et mellemrum mellem hendes fortænder og at Daisy ikke havde.

 

Jeg glemmer det sku da i morgen..

 

Mig og Daisy havde snakket i lang tid og vi havde grint en masse. Jay havde kommet ind og spurgt om vi ville have noget at spise, og om vi var tørstige. Vi havde begge sagt Nej, og havde ellers bare snakket videre.

”Daisy?” Råbte Jay ude fra køkkenet. ”Hvad er der?” ”Kan i ikke gå en tur med Ted?” Råbte Jay. Daisy kiggede på mig og spurgte om jeg ville med. Jeg nikkede bare og rejste mig op sammen med hende ”Jo” Råbte Daisy, da vi havde fået overtøj på. ”Må jeg gå med?” Spurgte Fizzy, som lige var kommet ned af trappen. Daisy nikkede bare, så det gjorder jeg også.

Altså, det er ikke mg som bor her så det bestemmer jeg jo ikke.

 

Vi var gået ned til en park der lå lidt væk fra der hvor de boede. Vi havde mødt nogen fans som ville have et billede med Daisy og Fizzy. Nogle få fans havde kaldt mig Lottie, og det var begyndt at skæmme mig lidt.

Josefine mener jo vi ligner hinanden, og Nogle kalder mig Lottie? Men vi ligner ikke hinanden, og de har sikkert troet det var Lottie fordi hun plejer at gå sammen med dem. Det måtte være der for.

 

”Hvordan har du det med at bo hjemme hos os?” Spurgte Fizzy om. Jeg smilte og svarede så ”Helt fint, det er virkelig hyggeligt allerede” ”Så du synes ikke det er mærkeligt at bo i et hus, sammen med en verdenskendtsperson familie?” Spurgte Hun om. Jeg kiggede på hende og svarede ” Jeg er ikke som sådan fan Af One Direction. Så for mig er i bare en helt almindelig familie ”

Også sluttede den samtale.

Det ville undre mig hvis hun troede jeg var fan, for jeg har overhovedet ikke vist tegn på at jeg er fan.

 

Vi var på vej tilbage da vi blev stoppet af nogle fans igen. De ville have et billede med Daisy og Fizzy. De stod og snakkede sammen, indtil en af fansne kiggede over på mig og fik store øjne,

Havde jeg noget i hovedet?

”OMG Du er Lottie!” Halv skreg den ene af pigerne. ”Nej det er jeg ikke” Svarede jeg og smilte til hende. ” Lad dog hver, jeg kan jo se det er dig!” Forsatte hun. ” Jeg er ikke Lottie. Mit Navn er Mischa” Svarede jeg og lavede et seriøst blik. Hun kiggede forvirret på mig

”Du ligner hende på en Prik” Sagde en af dem.

 

Jeg kiggede på hende, og jeg kunne ikke rigtig sige noget.

Det kunne ikke passe jeg lignede hende. Vi var ikke i familie, og ja, vi ligner ikke hinanden!

Det er ikke muligt.

 

Stop med at sig jeg ligner hende, for det gør jeg ikke!

Eller gør jeg?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...