Are you serious? - [1D)

Mischa Austin er den 15 årige pige. Hun skal på studie tur men sin klasse. De skal bo hos en familie i Doncaster, og på den tur sker der nogen underlige ting. Mischa for afvide hun ligner den ældste af pigerne i den familie de bor hos. Mischa tror ikke selv på det de siger, men en dag går Mischa på udforskning og kommer til at kigge i nogle familie bøger. Fra det øjeblik ændres alt. Hvor meget ændres i hendes liv? Hvem kommer ind i hendes liv? og vil hun blive en anden person?

Læs ---> Are you serious? - [1D] og find ud af det

49Likes
50Kommentarer
3660Visninger
AA

28. Kap. 27

 

 

Harrys synsvinkel

 

 

Ligeså snart døren blev lukket, fald den ene tårer efter den anden ned af mine kinder.

”Hun kan da ikke bare forlade mig på den måde, det kan og må hun ikke – Jeg ved godt at jeg ikke ejer hende men hun er min prinsesse..” Sagde jeg til mig selv, så lavt at man næsten ikke kunne høre det fordi jeg snøftede.

Jeg gik ind i soveværelset og kastede mig i sengen, dynen som hun sov med duftede stadig af hende. Jeg forstillede mig hende ligge lige ved siden af mig men det kunne jeg ikke. Hun var gået fordi jeg reagerede sådan som jeg gjorde.

Jeg lagde puden over mit hoved, og ide jeg gør det ringer min telefon. Jeg vælger at kigge hvem det er, men da jeg ser at det er Louis, ignorere jeg den og ligger mig tilbage. Den stopper med at ringe. ”Hvorfor skulle han ringe til mig i vores ferie?” Tanken strejfer mig at der kunne være sket ham noget, eller endnu være der kunne være sket noget med Mischa. Jeg skynder mig at tage min telefon og ringe Louis op igen.

”Det var du lang tid om” Sagde jeg flabet da han endelig tog den, ”Harry..” Åh nej ikke det der.. ” Harry Mischa er på skadestuen, hun kørte galt da hun var på vej over til Jay, hvad skete der me..” Mere nåde han ikke at sige før jeg lagde på og skyndte mig ud af døren og ned i min bil og var på vej til skadestuen.

”Det her er min skyld, alt er min skyld, jeg gør fanme kun skade på hende!” Råbte jeg og slog ned i rettet så den dyttede. Jeg kørte over for rødt, for hurtigt men jeg var ligeglad jeg skal bare hurtigt ud til hende.

 

Da jeg holdte uden foran Hospitalet, Var jeg ikke sikker på at jeg havde valgt den rigtige beslutning, men jeg gik alligevel der ind og spurgte hvor hun var, de sagde at jeg skulle op på 3 sal hvor hun var blevet lagt ind. Da jeg stod ude foran hendes dør, tog jeg en dyb indånding og skulle lige til at tage i håndtaget, men døren blev åbnet inden fra og ud kom en sygeplejeske. Jeg så hen over hendes skulder, så jeg glemte at høre hvad hun spurgte mig om, jeg kunne se at der stod 2 læger om Mischa.

”Undskyld, hvem er du?” Sagde sygeplejesken nok for 3 gang om. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle svare, da man normalt ikke må besøge folk med mindre man er i familie med dem.

”Jeg er hendes kæreste” Svarede jeg så, Sygeplejesken sagde jeg kunne besøge hende når de var færdige med undersøgelsen, så jeg satte mig på en stol der var lige ved siden af døren.

 

Der gik nok 10 minutter før at de sagde at jeg måtte se hende. 10 meget lange minutter hvor jeg ikke kunne lade hver med at tænke på at det her var min skyld.

Jeg åbnede døren og satte mig stille ned på den stol der stod ved siden af hendes seng. Hun sov. Hun havde sår i hovedet, og hendes arm var brækket.

”Skat for helved” Hviskede jeg, jeg tog stille hendes ene hånd i min, jeg kunne mærke tårerne masse sig på og jeg kunne mærke at jeg ikke længere kunne holde dem tilbage meget længere.

”Mischa, hvis du kan høre mig, så vil jeg bare sige at jeg elsker dig mere end noget andet, du har set sider af mig ingen andre har, vi skændes alt for meget og det er ikke sådan et forhold vi skal have, vi skal have et forhold hvor andre vil misunde os. Skat uanset hvad om du efter alt det her i dag vil forlade mig, så forstår jeg det godt, jeg vil ikke holde på dig og jeg vil kun gøre dig glad. Jeg er ligeglad om du vil hade mig for altid, jeg vil stadig elske dig og jeg vil aldrig glemme vores tid sammen. Jeg er så ked af alt det her, og jeg er overhovedet ikke sikker på om du kan høre hvad jeg siger, men hvis du kan det så skal du vide at jeg elsker dig, og hvis du vil, er jeg villig til at købe et sted til os, hvor vi kan starte forfra. ” Jeg tog en dyb indånding og skulle lige til at fortælle videre da en lyd kom fra Mischa.

 

”Harry” Hviskede hun.

 

 

Mischas synsvinkel

 

Jeg kunne høre stemmer. Jeg kunne høre folk snakke om mig, men jeg kunne ikke se noget, det hele var sort.

Jeg kunne høre en stemme som jeg havde hørt før. Der gik nok et minut før det gik op for mig at det var Harry. Jeg prøvede at vågne, jeg prøvede at åbne mine øjne men jeg kunne ikke, min krop ville ikke lade mig åbne mine øjne.

Harrys stemme forsvandt igen, også var jeg sikker på at jeg var blevet skør.

 

Lige nu vidste jeg at jeg var kørt galt, men andet vidste jeg ikke.

Jeg skulle bare over til Jay, men jeg vælger så at ende på et hospital. Tror jeg?

 

Jeg lå lidt og bare lyttede til de forskellige maskiner og på at lægerne snakkede. Jeg kunne mærke min arm gjorder ondt, men jeg kunne ikke skrige, min krop ville ikke lade mig skrige, eller i det hele taget bare sige noget. Jeg kunne høre at lægerne kig ud og straks kunne jeg høre at en af dem sagde til en at personen måtte gå her ind.

Personen satte sig ned, jeg kunne mærke det i hele sengen, fordi personen støttede sig til sengen. Var det en gammel dame?

 

”Skat for helved” hviskede en hæs stemme. Jeg vidste med det sammen hvem det var og da han tag min hånd, blev jeg helt var inden i. Det var ligesom at blive forelsket igen, det boblede i maven. Jeg kunne mærke en tåre falde ned på min hånd. Han græd.

Jeg ville vågne nu. Jeg ville kunne åbne mine øjne og bare trøste ham, men min krop reagerede ikke, min hjerne arbejde ikke sammen med min krop. Jeg prøvede at råbe men min mund åbnede sig ikke.

Han snøftede, ”Mischa, hvis du kan høre mig, så vil jeg bare sige at jeg elsker dig mere end noget andet, du har set sider af mig ingen andre har, vi skændes alt for meget og det er ikke sådan et forhold vi skal have, vi skal have et forhold hvor andre vil misunde os. Skat uanset hvad om du efter alt det her i dag vil forlade mig, så forstår jeg det godt, jeg vil ikke holde på dig og jeg vil kun gøre dig glad. Jeg er ligeglad om du vil hade mig for altid, jeg vil stadig elske dig og jeg vil aldrig glemme vores tid sammen. Jeg er så ked af alt det her, og jeg er overhovedet ikke sikker på om du kan høre hvad jeg siger, men hvis du kan det så skal du vide at jeg elsker dig, og hvis du vil, er jeg villig til at købe et sted til os, hvor vi kan starte forfra” Han holdte en pause, og den pause gav mig til at blive så sur så min krop reagerede.

 

Jeg åbnede mine øjne og så over på ham, jeg havde lyst til at kysse ham og bare kramme ham. Selvfølgelig vil jeg ikke glemme ham eller noget andet, jeg elsker ham højre end noget andet og det kan der ikke laves om på.

Mig og Harry bo sammen. Det ville jeg gerne. Men hvad med min skole? Min familie? Mischa stop så!

Jeg åbnede munden.

 

”Harry” Hviskede jeg.

 

 

 

 

Efter en meget lang pause er der endelig kommet et nyt kapitel!

Håber i kan lide det! xx

 

- Onedasteland 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...