Are you serious? - [1D)

Mischa Austin er den 15 årige pige. Hun skal på studie tur men sin klasse. De skal bo hos en familie i Doncaster, og på den tur sker der nogen underlige ting. Mischa for afvide hun ligner den ældste af pigerne i den familie de bor hos. Mischa tror ikke selv på det de siger, men en dag går Mischa på udforskning og kommer til at kigge i nogle familie bøger. Fra det øjeblik ændres alt. Hvor meget ændres i hendes liv? Hvem kommer ind i hendes liv? og vil hun blive en anden person?

Læs ---> Are you serious? - [1D] og find ud af det

49Likes
50Kommentarer
3661Visninger
AA

21. Kap. 20

Harrys synsvinkel

”Jeg taler med ham” siger Louis og rejser sig. ”Nej jeg gør det, det min skyld.” insistere jeg, selvom jeg ikke har så meget lyst, fortjener Niall det. ”Giv os 2 minutter så vi tilbage” siger jeg og rejser mig op og går ud bagved. 
”Niall?” Kalder jeg men han ignorere mig, ”Niall Please mate.. Vi bedste venner, du kan da ikke lade en pige komme imellem os?” ”Nej, jeg havde bare lige brug for lidt luft, jeg overreagerede, jeg.. Bare glem det, okay?” ”Sikker?” ”Jeps” svarer Niall, bare knap så overbevisende, man kan sagtens se på ham når han er ked af det, men hvis han siger det, ”Så kommer du med ind?” ”Jaa, det gør jeg vel.” Niall rejser sig og går med. Lige inden jeg åbner døren siger jeg ”Undskyld Niall, det var ikke meningen jeg skulle blive forelsket.. Du ved jeg aldrig bliver forelsket, slet ikke så hurtigt” ”Det okay Harry, jeg er okay med det, stop med at snakke mere om det” svarer Niall. 
I tænker sikkert det samme som Niall, lad dog vær med at køre i det for god sake, men seriøst jeg kender Niall ud og ind, han er slet ikke okay med det. 
Nu skal det her lorte interview overstås, den røde løber i morgen og så kan jeg ellers forsvinde og bare være alene med mig selv, med mine lorte tanker. 
Jeg fucking mistede hende, jeg gav slip for alt der virkelig havde betydet noget for mig, siden jeg blev berømt.. 
Jeg hader det ord, men jeg begynder at indse hvorfor folk bruger det.. 
Jeg går ind til interviewet igen, selvom jeg nu hellere ville synke ned i et hul. 

Hvorfor er jeg sådan her? 
Hun har ændret meget i mig, hun har fået mig til at indse at jeg faktisk godt kan forelske mig, altså sådan rigtig forelske mig, og ikke bare de der forhold der holder en uge eller sådan. Men jeg har fucket det hele op, jeg har svigtet hende, ved at sige alle de ting til hende, og det er min skyld Louis ikke engang kan se sin søster. 

Fuck dig Harry. 
Jeg begynder at bande for meget, men fuck det også. 

Vi er nu endelig på vej hjem, stemningen er ret akavet, og ingen siger rigtig noget. 
Modest vil dræbe mig i morgen, men for at være ærlig er det nok det mindste jeg bekymre mig om. Min tanker går mere til jeg skal overleve en hel aften i morgen på den røde løber, hvor jeg skal smile og se glad ud. Men en ting er sikkert, jeg skylder drengene det, jeg skylder drengene at tage mig sammen bare generelt, og jeg skylder vores fans det, de gør mig glad.
Jeg må gøre det for vores fans skyld, og for drengenes skyld.

Jeg ankommer hjem, og smutter i seng med det samme, jeg kan ikke overskue tingene lige nu, i morgen skal alt bare være godt. 
På den ene eller den anden måde.

Jeg står op næste morgen, får fundet noget tøj i skabet, taget et bad, ja gør så folk i det mindste kan holde ud at se på mig. – Det lykkes da nogenlunde synes jeg selv, men det er lidt svært at fjerne de mørke render under ens øjne. 
Det kender du sikkert selv alt til? Måske jeg skulle bruge brun cream? 
Haha, Nej okay, det var overhovedet ikke sjovt. 
Jeg tager min bilnøgler på bordet, og er ellers på vej ud til drengene, henne hos Helene. Jeg har ingen ide om hvorfor vi skal mødes hjemme ved Helene, hvorfor kan vi ikke bare sige at vi alle sammen mødes ved den røde løber?
Jeg ankommer, Sophia og Eleanor er også kommet, Zayn skulle mødes med Perrie ude ved den røde løber, så hun er her ikke.
Tiden går utrolig langsomt, men hurtigere end jeg troede den ville. 

Vi bliver hentet, da vi skal ud til den røde løber, da der skal udeles en masse awards, om vi selv er nomineret til noget ved jeg ikke, men det finder jeg nok ud af.
Helene virkede lidt mærkelig i morgens, hun kiggede mærkeligt på mig nogle gange, og hun sagde ikke særlig meget til os, eller til mig. Hun er sikkert bare nervøs for vores skyd. Hun er tit mere nervøs på vores vegne end vi selv er, hun er nu en skøn kvinde.

Vi ankommer til den røde løber, jeg smiler så godt som jeg kan, men vores fans kan sagtens kende forskel på et fake og et ægte aha, jeg elsker vores fans, det er virkelig det bedste når man er til sådan nogle Awards, de er der og de er glade på vores vegne. 
Vi besvarer et par spørgsmål, tager et par billeder med fansene, får skrevet en masse autografer og selvfølgelig hilst på de andre kendte der er her. 
Vi kommer hen og stiller os op til billeder, vi står og svarer på nogle spørgsmål, som værten spørg os om. Jeg undlader med vilje at overhøre dem der bliver stillet om Mischa. 
Louis står og svarer på et eller andet spørgsmål, da folk kigger om bag os, fokusset bliver pludselig ført om bag os. De kigger som om det er Jesus der står der.

Jeg vender mig om, og kan med det samme mærke en stor smerte i brystet, tårerne bag mine øjne kom frem, og der skal ikke meget til de slipper ud. 
Hvad laver hun her? 
Hvorfor er hun her? 
Hun kommer ned af den røde løbet, med hendes smukke kjole, hendes smukke opsatte hår, hun er så smuk. Hun kommer tætter på, og mit hjerter er ved at hamre ud af brystet på mig. 
Jeg kan ikke skjule det smil som har sat sig på mine læber, men håber virkelig det er for min skyld hun er her.
Mit smil forsvinder ret hurtigt da hun bare går forbi mig, uden så meget som at kigge på mig, jeg griber fat i hendes arm, af ren refleks.
”Mischa?” siger jeg, og kan ikke gøre noget men min stemme kommer ud som et lille svag hvisken.  Hun vender sig om, og jeg er egentligt klar på at få en lussing, for det fortjener jeg, men i stedet trækker hun mig ind til et kram? 
Et øjeblik forstår jeg intet af denne situation, men jeg fører så hurtigt mine arme tæt omkring hende, holder hende helt tæt ind til mig, som om at hun ville forsvinde om lidt igen. 
Er hun her virkelig? 

Det var som om at alt omkring var lige meget da hun gik ned af den røde løber, hun lyste op, hun var det eneste jeg kunne fokusere på, ligesom alle andre. 
Jeg elsker pigebarnet, hun kan få alle til at smile, hun kan gøre alle folk glade, og især mig, hun gør mig glad, hun får det gode frem i mig. 
Jeg trækker mine arme væk fra hende, men beholder den ene arm på hendes talje, jeg holder godt fast, som om jeg er bange for hun skal gå, som om hun vil efterlade mig her tilbage. 

Hun smiler og griner, jeg kan ikke selv lade vær med at grine og smile. 
Et ægte smil og grin i lang tid. 
”Overrasket?” spørger hun.”Overrasket? Jeg kan nærmest ikke beskrive hvor overrasket jeg blev, jeg troede du ville give mig en lussing eller sådan noget” Griner jeg med det største smil på læben. Jeg trækker hende igen ind i et kram og hun gengælder det. 
Jeg har savnet hende, jeg har savnet hendes kram og hende grin.
Jeg kigger rundt på mængden der er samlet om os, alle ser glade ud, nogen står med tåre i øjnene, andre fangirler, og.. Jeg får øje på Niall, han masser sig gennem mængden, væk fra os. 
Han vender sig om så han kigger ind i mine øjne. Han er sur. Han er sur på mig. Han er irriteret, han er skuffet, og men mest af alt, han er såret.


Han ryster på hoved, så jeg er sikker på det her er min skyld. 

 

 

 

Nu er Mischa tilbage! Havde i troet det?

Niall gik, hvad synes i om den måde han reagere?

 

Det ville betyde virkelig meget hvis i evt ville blive "fan" af os! <3

Tak til alle der læser med! Vi har ramt 1000 læsere! 

 

 

- OneDasteland & 1DBellaStyles

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...