Are you serious? - [1D)

Mischa Austin er den 15 årige pige. Hun skal på studie tur men sin klasse. De skal bo hos en familie i Doncaster, og på den tur sker der nogen underlige ting. Mischa for afvide hun ligner den ældste af pigerne i den familie de bor hos. Mischa tror ikke selv på det de siger, men en dag går Mischa på udforskning og kommer til at kigge i nogle familie bøger. Fra det øjeblik ændres alt. Hvor meget ændres i hendes liv? Hvem kommer ind i hendes liv? og vil hun blive en anden person?

Læs ---> Are you serious? - [1D] og find ud af det

49Likes
50Kommentarer
3642Visninger
AA

3. Kap. 2

Jeg vågnede langsomt op da min musik stoppede. Jeg havde brugt alt min strøm på min iPod..

Men der gjorde ikke så meget, fordi vi var der alligevel om lidt. "Hver sød at rejse sæderne op og spend jer fast. Vi lander om lidt" sagde Stewardessen i højtaleren.

"Yes! " sagde jeg, tror jeg kom til at sige det lidt for højt, for dem der sad oppe ved mig kiggede mærkeligt på mig.. ups..

 

Vi var kommet ud af flyet og var nu på vej overfor at vente vores kufferter. Der var mange mennesker her inde og folk skubbede til hinanden for at få deres kufferter. Da vi (endelig) havde fået vores kufferter skulle vi samles igen. "Er vi her allesammen? " spurgte vores lære om imens hun talte os. Vi nikkede bare. "Okay vi skal have fordelt jeg så i kan komme ud hos jeres versfamilie " sagde hun og pegede på de familier der stod bag os.

"Mischa, Camilla, Laura og Josefine, i skal bo hos familien Tomlinson " sagde hun og pegede over på dem. "Omg!" Råbte Laura. "Hvad?" Spurgte jeg dumt. "Det er Louis Tomlinson fra One Direction, familie! Omg vi skal bo hos dem!" Råbte hun så hele lufthavnen kunne høre hende. Jeg nikkede bare. Jeg var ikke den store fan af One Direction, de sang godt nok, men de er ikke lige min kop te.

Vi gik hen til dem og vi fik fortalt lidt om os selv. Da vi fik lov til at gå, fulgte vi efter dem. Vi satte os ind i en bil hvor der var plads til 7 personer. Min første tanke var bare at det var en stor familie. (Btw. Det var kun Dan og Johannah der var der)

Vi havde kørt i cirka en halv time, da vi kørte ind i en indkørsel og op til en halv stort hus. Laura og Camilla havde siddet og fangirlet stort set hele vejen her hen. Og jeg tror at Dan og Johannah synes det var sjovt, ellers grinte de af noget andet.

 

"Så er vi her, piger" sagde Johannah men en glad stemme. Vi gik ud af bilen og fik vores kufferter ud af bilen. Vi fulgte efter dem og gik ind i huset. Lige inden vi gik ind i huset blev vi spurgt om vi var bange for hunde eller katte. Vi sagde alle sammen nej, og Johannah nåde kun lige at åbne døren også kom der en glad hund og nærmest overfaldt os.

 

Vi havde fået sko og jakker af, og i mellemtiden havde Dan hentet resten af familien. Jeg havde ret, det var en stor familie. Familien bestod af. Dan og Johannah, Charlotte på 15 år, Felicite på 13 år, og Daisy og Phoebe på 10 år. Også selvfølgelig Louis på 21, men han boede ikke hjemme.

Vi fik hilst på hinanden og vi havde fået vist de værelser vi skulle bo på. Selvom vi kun var 4 piger så skulle vi bo to og to, men det gjorde ikke noget, fordi jeg skulle dele værelse med Josefine. Hun var nok lidt af min bedsteveninde, og hun fangirlede heldigvis ikke.

Vi havde fået pakket ud og jeg skulle virkelig på toilettet. Så jeg måtte nedenunder for at spørger hvor det var. "Johannah?" Kaldte jeg om da jeg var kommet nedenunder. "Bare kald mig Jay " Råbte hun et eller andet sted fra. "Okay. Hvor er toilettet?" Spurgte jeg om da jeg havde fundet hende ude i køkkenet.

Jeg blev overrasket over hvor dumt mit spørgsmål enligt lød. Men jeg skulle på toilettet så det var lige meget. "Her ude" sagde Jay, imens hun gik ud i gangen. "Tak" sagde jeg og sendte hende et smil som hun hurtigt gengældte.¨

 

Da jeg havde været på toilettet, gik jeg tilbage til vores værelse, hvor jeg fandt Josefine sidde og snakke med Charlotte og Felicite. Som vi i øvrigt havde fået af vide skulle kalde Lottie og Fizzy.

 

"Hej med jer " sagde jeg da jeg kom ind. De svaret hurtigt igen og sendte mig et smil som jeg gengældte hurtigt. Jeg satte mig ned ved siden af Lottie, som sad og forklarede et eller andet. Josefine skulle til at svare på det Lottie spurgte om, men hun stoppede hurtigt sig selv og lignede bogstaveligt talt en det havde set et spøgelset. " Hvad? " Spurgte jeg dumt om. Der gik lidt tid før hun svarede " I ligner hinanden helt vildt meget. "

 

 

 

 

Undskyld for det kedelige kapitel..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...