Are you serious? - [1D)

Mischa Austin er den 15 årige pige. Hun skal på studie tur men sin klasse. De skal bo hos en familie i Doncaster, og på den tur sker der nogen underlige ting. Mischa for afvide hun ligner den ældste af pigerne i den familie de bor hos. Mischa tror ikke selv på det de siger, men en dag går Mischa på udforskning og kommer til at kigge i nogle familie bøger. Fra det øjeblik ændres alt. Hvor meget ændres i hendes liv? Hvem kommer ind i hendes liv? og vil hun blive en anden person?

Læs ---> Are you serious? - [1D] og find ud af det

49Likes
50Kommentarer
3645Visninger
AA

19. Kap. 18

Hvorfor skriver han til mig?

Det skal han jo ligesom ikke gøre, det var meningen vi ikke skulle skrive til hinanden igen, aldrig nogensinde.

Jeg stod og kiggede på min mobil i lang tid, for det gik op for mig hvad han endelig havde skrevet. Der var ikke gået mere end 3 dage også skriver han allerede til mig? Jeg tog en dyb indånding og tog mig sammen til at svare ham.

 

#Oh.. Harry you can't text me anymore, we can't be friends, and you know that.#

 

Måske lidt koldt?

Jeg skrev endnu en besked.

 

#And Harry, thank you for JUST being ONE of your friends.#

 

Jeg valgte at skrive nogle af ordne med stort for at hentyde til hvad han sagde i det interview.

Håber virkelig det her rammer ham, for de ord han sagde til mig gjorde virkelig ondt. Men det er jo Harry jeg snakker om, der skal vel meget til før noget gør ondt.

En besked poppede frem på min mobil.

 

#Mischa, I'm so Sorry..#

 

Helt seriøst er det virkelig det eneste han kan skrive.

Jeg ved godt han ikke rigtig har gjort noget, men stadig.

Jeg slettede alle vores beskeder, men da jeg kørte igennem beskederne, kom minderne tilbage.

Slet.

 

Nu sad jeg i et eller andet mærkeligt studie, og snakkede med hende Eva som havde ringet til mig. Hun havde spurgt om hvordan jeg kende ham, og om jeg havde mødt de andre drenge. Jeg fortalte sandheden, men at vi ikke snakker sammen mere.

Hun spurgte ikke mere ind til det, men hun spurgte om vi var kærester. Det gjorde ondt i min mave da jeg skulle svare.

"Nej, mig og Harry har Ikke været kæreste. Vi er venner, men ikke andet end venner" og sendte hende et falsk smil. "I kunne ellers være søde sammen, men godt vi fik afklaret hvad det sker mellem dig og Harry" jeg nikkede bare, inden hun forsatte.

"Kan du så bekræfte at Harry er Single?" "Ja, det kan jeg." jeg var meget sikker på mit svar på det spørgsmål.

Jeg skulle bare hurtigst muligt have Harry og Rygterne ud af mit liv.

 

Interviewet var slut og jeg Jeg er på vej hjem igen, jeg klarede det nu bedre end jeg havde forventet. Men lige så snart jeg kom ud af studiet, begyndte tårerne at rende ned af kinder.

Jeg tænker jeg lige vil tage på starbucks inden jeg tog hjem, så jeg gik ud på toilettet så jeg lige kunne få lagt min mascara ordentligt så min mor ikke sætter spørgsmålstegn, det kan jeg slet ikke havde oppe i mit hoved lige nu, så går jeg da først ned.

Desuden hvem elsker ikke starbucks?

Det kan da være jeg endelig får lov til at nyde noget, siden jeg er kommet hjem.

Jeg har haft noget kørende med Harry, eller det lidt svært jeg ved ikke om mig og Harry havde noget, jeg er jo bare ”just one of his friends” men ja i hvert fald haft små følelser, og det gik åbenbart ikke.

Det gør ondt, men virkelig har aldrig følt denne smerte i mit hjerte før, måske jeg skulle tage til læge,. Og få konstateret ks, som bare ikke er lige mig, ks er en forkortelse af kærestesorg, hvis du er i tvivl. Jeg åbner døren ind til starbucks, den føltes så utrolig tung, selvom det bare er mig der nok bare er afkræftet, og bliver ved med at spekulere på hvorfor mit liv er som det er.

Jeg bestiller min elskede kaffe, ekstra sort, med skum i – Ligesom Harry kunne lide sin.

Jeg må altså smide Harry ud af min hverdag, Det tager for hårdt på mig.

Det er 2 dag, jeg sidder her med min kop kaffe og min mobil og kigger mindst for hundrede gang på den besked Harry sendte mig ”Mischa I’m so sorry” gad vide og det hele var et spil for galleriet, måske var det bare tomme ord, han sagde til mig, det værste er jeg hoppede på dem.. – Jeg åd dem råt, mildt sagt.

Ved godt jeg sagde jeg ville slette beskederne, det har jeg også, kunne bare ikke slette den sidste besked. Men det nok bedst jeg gør det, han må væk helt væk, ud af mit liv, det den eneste måde jeg kan komme over ham.

Jeg sidder i mine egne tanker, da en stemme afbryder mig, en velkendt stemme.

Mischa, hvordan er det dog du ser ud?”

 

Harry’s synsvinkel:

 

Harry, kom nu ud af sengen, det vores sidste dag, inden vi skal til at indspille til det nye album” Louis kommer ind for mindst 10 gang i dag, org kan han ikke bare fatte jeg vil være i fred? ”Ja” snerrede jeg, også mindst for 10 gang. Men hvorfor overhovedet tage ud i dagslys når det er som om lyset alligevel er væk, det er som om da den normale pige fra Danmark, tog min sjæl med sig, men alligevel smed den på vejen, fordi hun indså hvor fuck up den er. ”She’s just one of my friends.” selvfølgelig så hun det. Men hvad skulle jeg ellers sige? ”Hun er den pige jeg ville ønske for alt i verden ville bliver her med mig, ligge i min seng, mens jeg holdte rundt om hende, se hende stå i køkkenet, smage hendes fantastiske mad som jeg fik smagt alt for lidt, hører hendes grin jeg hørte alt for lidt, vågne op til det smukkeste jeg nogensinde har set.. Vågne op til min helt egen lille verden, hvor ingen kunne skade mig, så længe hun var der.” Nej. I stedet siger jeg ”She’s just one of my friends” på den mest nedlagende måde som om hun intet betyder, for sådan gør jeg alt bedre.

 

Jeg hører min telefon ringe, og løber der ud, Louis står med telefonen i hånden ”Giv mig den Louis!” siger jeg, med lidt for høj stemme.

drengene kigger forskrækket på mig. ”Harry det går ikke det her, du er nød til at komme videre, vi tager i byen lever livet, tag nu med” siger Liam. ”Jeg har ikke lyst til at leve livet okay, giv mig nu min telefon” vrisser jeg over til Louis, som endelig giver mig den.

jeg bliver selvfølgelig skuffet, altså ikke over det er fordi det er Helene der ringer, men bare at det ikke er Mischa. urgh Harry din idiot hør på dig selv.

Jaah?” ”Hey Harry, jeg ville lige hører om du kan huske du skal komme hjem til mig en times tid før de andre, så vi lige kan øve på den høje tone, så vi kan få indspill” Helene stopper i sætningen ”Helene er du der?” ”Ja Harry, ehm sørg for at komme en time før ikke, jeg smutter nu” det sidste jeg hører inden Helene ligger på er ”Mischa, hvordan er det du ”

mere hører jeg ikke, og det er nok til at kyle mig helt ud, jeg ringer Helene op igen, men hun tager den ikke.

Jeg kan ikke holde det tilbage mere, og tårnene triller ned af de mørke render under mine øjne, og videre ned på mine blege kinder.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...