One heart brokken

Katie er en ikke så normal pige som livs ændres. Hun skal nemlig flytte og alt forandre sig på kort tid. Hun møder Justin og alt ændre sig der fra. Han tager hende til som verden og kunser rundt med hende. Hun er ikke helt klar over hvad hun skal tænke. Og når Justin finder ud af hendes hemmelighed ændre hun ham. Men på vilken måde? *justin er ikke kendt*

27Likes
58Kommentarer
4527Visninger
AA

27. Chance?

Katies synsvinkel 

jeg havede været vågen hele natten. Jeg kunne ikke sove jeg tænkte hele tiden på Justin. Jeg sad i sengen og tænkte. Da chucks øjne åbnede sig og han kiggede på mig. " har du slet ikke sovet " spurgte han hæst. Jeg rystede på hovet. 

Han satte sig op ved siden af mig. " Katie vis Justin betyder så meget så tilgiv ham, ja det var en fejl men hør hans argumenter før du går" sagde han og aede min ryg. Jeg nikkede langsomt. Rejste mig fra sengen og gik langsomt ned ad trappen. 

Jeg kom hen til det andet hus. Jeg åbnede døren og gik tævene ovenpå. Jeg stod i noget tid udenfor værelset. Jeg tog langsomt ned i håndtaget. Og kiggede ind.

justin sad på senge kanten med ryggen mod mig og sine hænder på sit bag hoved. Jeg tog et skridt. 

Han vendte sig langsomt om og kiggede på mig. " Justin, jeg gider ikke græde lige nu jeg vil bare høre din grund " sagde jg surt og kiggede på ham. " jeg" han stoppede. " det var fordi " han stoppede igen " øh " " Katie jeg ved ikke hvad jeg skal sige " sagde han ærligt og kiggede på mig. 

Jeg sukkede. " betyder jeg virkelig så lidt for dig at du kunne gøre det, jeg stolede dig jeg elskede dig og det her er hvad du giver tilbage" sagde jeg surt og slog armene ud en enkelt tåre gled ned af min kind. " og nu kan du ikke sige noget for du ved jeg har Ret" råbte jeg oprevet.

en enkelt tåre gled ned af hans kind. " Katie jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det, jeg ved det godt jeg fuckkede op, men giv mig en til  chance" sagde han og rejste sig op. 

Jeg rystede på hovet " jeg kan ikke stole på dig " sagde jeg og rystede grædene på hoved igen. 

" Katie " sagde han igen og var begyndt at blive lidt sur. Jeg kiggede bare på ham kg prøvede at holde tårende tilbage. 

" ja jeg ved godt jeg fuckkede op, hva så kan du forhelved ikke hare give mig en chance til ligesom alle andre" jeg kiggede lidt skræmt på ham. Da han havede råbt det i hovet på mig. 

Jeg følte mig ret lille lige nu og jeg viste slet ikke hvad jeg skulle sige. " jeg viste det var en fejl at møde dig og hjælpe dig du skaber kun problemer for mig " sagde han hårdt. Jeg lukkede øjne og håbede inderligt at han ikke lige havede sagt det. 

Jeg kiggede op på ham. " det er dig der skaber problemer for dig selv " og med de ord forlod eng ham og løb tilbage. Men denne gang låste jeg mig inde på badeværelset. 

 

Jeg eg satte mig grædene på gulvet. Mig ryg lænet op ad den kolde flise væg. Min øjne lukkede kort i. Jeg prøvede at glemme Justin og hans ord men jeg kunne ikke. Og det gjorde så ondt at han kunne sige det til mig efter hvad han havde gjordt. En tåre løb ned min kind. Jeg følte mig endnu mere knust end før og det Trorede jeg ikke kunne ske. 

Det værste var bare at jeg havde taget der ned for at høre hvad han havde at sige for sig selv det var menig jeg skulle prøve at tilgive ham. Og han spurgte om en chance men jeg var så oprevet at jeg bare smid ham væk. 

Jeg vil ikke sige at det var min fejl det var helt klart hans men jeg hjælp heler ikke. 

Jeg sad og lod tårende løbe ned af mine kinder. Jeg tog hurtig en indånding og lukkede mine øjne. 

Jeg åbnede dem igen i håbet om at alt var godt men nej jeg var stadig her i min lorte verden som Justin havde fuckket op. 

En lille tanke om at cutte ramte mit hoved men jeg rystede den hurtigt væk igen. 

Jeg kunne ikke tænke på andet end Justin lige nu og det gjorde ret ondt. For inderst inde elskede jeg ham jo forfanden. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...