You & I

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 5 dec. 2013
  • Status: Igang
Jeg hedder D/N Horan, jeg er 18 år gammel, jeg har lyst hår og grønne øjne, hvilket er mærkeligt for alle andre i min familie har blå øjne. Jeg ELSKER gymnastik, det er mit liv! Jeg kommer oprindeligt fra DK, men min far fik nyt arbejde i London, så hele familien flyttede dertil her i starten af sommerferien. Min mor hedder Maura og min far hedder Bobby. Jeg har en storebror ved navn Niall.

3Likes
8Kommentarer
325Visninger
AA

6. You & I

Jeg kikkede op og der stod min far. Hans øjne kunne dræbe, og han var postkasse rød i hovedet. Han gik med ufattelig tunge skridt hen, mod Harry og mig.

’’Harry, det er nok bedst du går nu’’ hvisker jeg.

’’Nej! Han ligner en, der kunne dræbe!’’ svarer han tilbage, mens han kikker på mig.

Min far var nået helt hen til os, og begyndte nu at råbe op.

’’D/N, HVAD FANDEN LAVER DU MED HAM DER? HVA’? DU KOMMER MED MIG LIGE NU!’’

Harry havde stadig sin ene arm på min hofte, og han holdte godt fast.

’’DU RØRER HENDE IKKE!!!’’ råbte min far til Harry.

Min far rev fat i min arm, og slæbte mig med ud fra skolen. Da vi kom udenfor, begyndte han igen at råbe.

’’NU VIL JEG VIDE, HELT PRÆCIST, HVAD DIN MOR HAR FORTALT JER, OMKRING DET DER SKETE FOR ET PAR DAGE SIDEN!’’ råbte han lige ind i hovedet på mig.

Jeg rystede helt afsindigt, jeg var skrækslagen for, hvad han ville gøre mod mig.

’’SVAR MIG SÅ DIN DUMME UNGE!’’ råbte han igen, men denne gang, gav han mig en lussing ved siden af.

’’Hun har ikke sagt noget!’’ sagde jeg stille.

Efter jeg havde sagt det, smed min far mig ned på jorden, hårdt, og gik sin vej.

Harry kom farende hen mod mig. Han havde set det hele, da han var fulgt efter os.

’’D/N, er du okay?’’ spurgte han. Jeg kunne se tårerne danne sig i hans grønne øjne.

Jeg svarede ikke, men kastede mig i stedet ind i hans favn. Jeg græd. Jeg var fuldstændig færdig. Tænk engang at min far, min egen far, rent faktisk slog mig?!

’’Kom, jeg kører dig hjem’’ Harry hjalp mig op, og vi gik hen til hans bil.

Der var tavshed hele vejen. Da vi endelig nåede mit hus, steg Harry ud, gik om på den anden side, og åbnede min dør for mig. Han hjalp mig forsigtigt ud, og fulgte mig indenfor.

Da vi kom ind stod min mor i køkkenet, Niall sad ved bordet og spillede guitar, og gæt hvem der sad inde i stuen, og læste avis… præcis… min far.

’’Hej min pige’’ sagde min mor, da hun så mig.

Harry kom til syne, og min mor kikkede undrende på mig. Jeg sagde ingenting.

’’Hej Mrs. Horan, jeg er ked af at jeg bare sådan kommer brasende, men jeg fandt D/N siddende på gjorden ude foran skolen. Hun græd, så jeg tænkte at jeg ville kører hende hjem, og forklarer dem, hvad jeg så der skete, da jeg ikke tænker at hun selv er i stand til at forklarer sig’’ sagde Harry, meget høfligt til min mor.

’’Det er helt i orden, tusind tak… øhh…’’

’’Harry’’ svarede han med et lille smil.

’’Tusind tak Harry, værsgo at sidde ned’’

Jeg kunne hører at min far havde lagt avisen fra sig, men han havde ikke rejst sig endnu.

’’Jo altså, jeg sad på biblioteket sammen med D/N, da en mand…’’

’’Min far’’ rettede jeg.

Harry kikkede meget mærkeligt på mig, som om at han ikke helt forstod, hvad jeg lige havde sagt. Jeg kikkede på ham, og nikkede så, som tegn på at jeg virkelig mente det.

Han fortsatte så.

’’Da hendes far kom, og begyndte at råbe af hende. Han rev fat i hendes arm og slæbte hende med ud af skolen. Jeg fulgte efter dem. Da jeg kom hen til hoveddøren, kunne jeg tydeligt høre, at han igen stod og råbte af hende, og før jeg overhoved nåede at tænke en tanke, slog han hende. Han smed hende ned i jorden, hvorefter han gik. Jeg løb hen til hende, og trøstede hende, og så tilbød jeg hende et lift hjem’’

Niall og min mor, sad begge med åben mund og stirrede skiftevis, på Harry og mig.

’’D/N, er det rigtigt… slog han dig?’’ spurgte Niall, med bekymring i stemmen.

Jeg nikkede, jeg kunne intet sige lige nu, jeg var simpelthen i chok!

Jeg kunne hører min far lette sig fra sofaen. Han kom ud i køkkenet, kikkede kort på Harry og mig, med et truende glimt i øjet. Der var helt sikkert dømt hævn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...