You & I

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 5 dec. 2013
  • Status: Igang
Jeg hedder D/N Horan, jeg er 18 år gammel, jeg har lyst hår og grønne øjne, hvilket er mærkeligt for alle andre i min familie har blå øjne. Jeg ELSKER gymnastik, det er mit liv! Jeg kommer oprindeligt fra DK, men min far fik nyt arbejde i London, så hele familien flyttede dertil her i starten af sommerferien. Min mor hedder Maura og min far hedder Bobby. Jeg har en storebror ved navn Niall.

3Likes
8Kommentarer
314Visninger
AA

5. You & I

’’D/N, du skal altså stå op nu, ellers kommer du for sent!’’ hørte jeg min mor råbe nede fra trappens opgang.

’’Ja, jeg kommer nu’’ svarede jeg.

Hvor mærkeligt at mit vækkeur ikke havde ringet? Hvad var der med det? Jeg kikkede på min mobil og så at klokken var 7:30. jeg skyndte mig at blive færdig, og smuttede nedenunder, for at få noget i mavesækken. Jeg var ALTID sulten, men sjovt nok tog jeg aldrig på af det, præcis som Niall – det må være en søskende ting?!

Da jeg havde spist morgenmad, tog jeg mine sko og min jakke på.

’’Farvel mor!’’ råbte jeg.

Jeg tog min taske, og satte kurs mod skolen.

Da jeg nåede frem til skolen, og var på vej ind af hoveddøren, blev jeg mødt af Harry. Han kom hen mod mig med åbne arme.

’’Hej D/N’’ sagde han med et smil på læben, mens han krammede mig.

’’Heeej’’ svarede jeg, inde i krammet.

Jøsses, den knægt punkterer snart mine lunger.

’’Harry?’’

’’Ja?’’

’’Du punkterer mine lunger’’ sagde jeg, men kunne ikke holde masken.

’’Hahah, det må du undskylde’’ svarede han, med et grin.

Vi gik ind til første time. Harry satte sig ved siden af mig, og jeg kunne se Perrie sad med et lumsk smil på læben.

’’Er tilbage om 2 sek.’’ Sagde jeg til Harry.

’’Helt i orden’’ svarede han.

Jeg rejste mig og gik over til Perrie. Jeg ville vide hvorfor hun smilte til mig på den måde.

’’Hvad er det for smil?’’ spurgte jeg hende.

’’Undskyld, det er bare… du sagde i mandags at han ikke var din type… og nu er i sammen næsten hele tiden, jeg synes bare det er lidt mærkeligt, men mega kært – så misforstå mig nu ikke’’ hun smilede nu normalt, og kikkede skiftevis på Harry og mig.

’’Jaeee… jeg ved det godt, men han… er faktisk ikke sådan som i går og siger. Han har ikke flirtet med mig overhoved… han har været rigtig sød overfor mig – på den rigtige måde, hvis man kan sige det?!’’ jeg tog et hurtigt kik over på Harry, han sad og stirrede på mig.

’’Bare lov mig at du passer på, ik’?’’

’’Selvfølgelig Perrie!’’

Og med de ord, gik jeg over mod Harry igen.

’’Hvad skulle du?’’

’’Skulle lige snakke med Perrie, har ikke set hende siden mandag’’ sagde jeg smilende.

Da timen var slut, havde vi fået fritime fordi vores lærer var syg, og der var ingen vikar. Jeg satte mig ned på biblioteket og begyndte at læse en bog, da jeg pludselig mærkede en arm rundt om mig.

’’Jøsses!’’ skreg jeg, men meget stille.

Jeg drejede hovedet mod højre, for så at se Harry.

’’Hey, hvad læser du?’’ han havde som altid et smil på læben, og et glimt i øjet.

’’Bare en bog min bedstemor har givet mig’’ svarede jeg og gængælde smilet.

’’Bor din bedstemor i DK?’’ spurgte han.

Jeg kikkede forsigtigt op fra min bog.

’’Neej… min bedstemor… er død… det er 2 år siden’’ svarede jeg, med helt blanke øjne.

’’Ej… det er jeg virkelig ked af, det var et dumt spørgsmål!’’ han tog sig til hovedet.

’’Det er okay, det kunne ikke vide!’’ jeg lagde min hånd på hans skulder, som tegn på at det virkelig var okay.

’’Er du okay?’’ spurgte han, og jeg kunne høre bekymringen i hans stemme.

’’Ja selvfølgelig, det er bare… jeg havde virkelig et enormt tæt bånd, med min bedstemor… og sådan et bånd… både mangler og savner jeg!’’ en tårer undslap min øjenkrog.

’’Shhh… du må ikke græde, det må du undskylde, jeg skulle aldrig ha’ spurgt!’’ sagde han, mens han hev mig ind i et af hans dejlige kram.

Sådan sad vi længe, lige indtil døren til biblioteket gik op, og trin nærmede sig den sofa vi sad i. Jeg kikkede op og der stod…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...