Cabin number 84 | One Direction 15+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 dec. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2015
  • Status: Igang
Mod Erica Donovan. Erica bor sammen med sin mor, Christie, sin stedfar Stefan, stedsøster Kara og hendes lillebror CJ. Den 18-årige Erica har fødselsdag den 24. December, og det eneste hun ønsker er en ski tur inden juleaften med sin bedste veninde Lexi. Til hendes store overraskelse, får hun hvad hun ønsker sig, og hun rejser sammen med Lexi til Schweiz. Da de to tøser ankommer til deres store hytte, finder de ud af at de ikke er alene.
Nemlig selveste One Direction og deres piger er i selv samme hytte. Erica kender ikke til dem, kun til deres sange og de rygter hun hører. Da Erica møder to fra gruppen, finder hun ud af at hun har set dem et par gange før. Og endda snakket med den ene. Og at Lexi har været sammen med en af dem.. De prøver at finde et andet sted at bo, men da der er fyldt overalt, bliver de nød til at bo sammen med de fem drenge og deres kærester. Hvad vil der ske, når de to grupper, er tvunget til at bo sammen i to hele uger? Følg med i denne spændende julehistorie.

15Likes
17Kommentarer
3053Visninger
AA

4. 3-8. December: She's going, and you just have to deal with it!

"Erica, kommer du? Vi skal ud og købe julegaver!" råbte CJ uden foran min dør. "SKRID! JEG SOVER!" råbte jeg vredt tilbage og tog min hovedpude ovenpå hovedet.

"Eri, klokken er altså halv 13!" CJ råbte døren ind til mig og jeg sukkede opgivende. "Fint, jeg kommer! Så skrid ud af mit værelse!" jeg kastede hovedpuden efter ham og han løb grinende ud af døren.

Jeg rejste mig med besvær op af sengen, tog min sorte one piece på, børstede tænder og redte håret.

I know, jeg har for mange one pieces... MEN JEG FUCKING ELSKER DEM!

Måske skulle jeg tage noget make-up på! Good idea! Så ligner jeg ikke en død fisk i hovedet. Jeg tog noget mascara på, og lidt pudder. Mere magtede jeg ikke.

Jeg lavede en fransk fletning på mig selv, og hvor flot den var, ved jeg sku ikke lige. "JEG KOMMER!" råbte jeg da jeg kunne høre nogen kalde mit navn.

Jeg løb ned, og de alle stod på række. Jeg kiggede mærkeligt på dem og løftede et øjenbryn. "Hvad er der galt med jer?" spurgte jeg, lidt bange.

"Vi tænkte lidt at give dig din gave nu!" sagde mor og tog et lille kort op af lommen. Kara stod og trippede med foden og sukkede hele tiden.

"Værsgo min skat" min mor kyssede mig på panden og gav mig kortet.

Okay, er det et gavekort til matas eller hvad? For så bliver jeg sur!

Jeg åbnede kortet, og forventede ikke det helt store. Mor stod med hænderne op for munden og lignede en der vandt en million. "Kære Erica," jeg læste op for kortet "vi ved hvor meget du ønsker dig det, og har du jo fødselsdag i julen, så derfor ville vi slå din gave sammen. Her har du et gavekort til en rejse for to til Schweiz fra den 10. December til den 24. December! Vi elsker dig, og håber du får en helt uforglemmelig tur!" 

Jeg kiggede op og ned fra kortet til dem op til flere gange før det gik op for mig hvad gaven egentlig var. "Det løgn..." mumlede jeg for mig selv og min undren blev til glæde. "DET LØGN!" råbte jeg, og løb hen i mors favn.

"Taktaktaktaktaktaaak!!!" jeg klemte hårdt. Efter mor var det CJ, Kara nikkede jeg bare til, og til sidst var det Stefans tur. Det nok mest hans indkomst der betalte for rejsen.

"Tusind mange gange tak Stefan..." Jeg sendte ham det største smil jeg havde til ham og gav ham en ordentlig krammer. "Det var så lidt min skat" han kyssede mig på panden. "I de bedste.." mumlede jeg og trådte væk fra ham. 

"Nå, skal vi så se at komme afsted!" sagde mor og CJ løb ud til bilen. Jeg satte gavekortet fast til køleskabet så det ikke blev væk og løb derefter ud til bilen.

♠♠♠♠♠

Efter en lang LANG shoppingtur var vi hjemme ved 19 tiden. Vi havde købt julegaver til alle dem vi skulle fejre jul med, og det er ikke få personer skulle jeg lige hilse og sige.

Jeg tror vi er kommmet op op på de 25-30 stykker. Ja, vi har en stor familie, PLUS Stefan's. Spørg lige om jeg magter det?

Nej, det gør jeg ikke!

Resten af aftenen gik med at pakke ALLE gaver ind, høre en hel masse julemusik, og spise æbleskiver.

♠♠♠♠♠

Klokken slog præcist 18 den 8 December, og de sidste par dage er bare fløjet væk. Men nu hvor der kun er TO DAGE tilbage til at jeg skal rejse, går tiden bare superduper langsomt. Jeg føler mig helt rastløs, og har bare pakket om og om igen.

Jeg havde fortalt Lexi nyheden, og hun flippede også helt ud da jeg fortalte at jeg ville give hende den anden billet.

"DU ER DEN BEDSTE NOGENSINDE OMG!" havde hun råbt i telefonen. Jeg grinte og rystede på hovedet, af hende.

"Skynd dig at pakke, der er jo kun 2 dage tilbage til vi rejser!!!!!" havde jeg råbt tilbage og hun sluttede samtalen af med et skrig.

"Har jeg sagt at i de sejeste nogensinde!" udbrød jeg da jeg kom ned i stuen. 

"We know!" sagde Stefan og blinkede til mig. Jeg sendte ham mit største smil. 

"I får den største hytte, og privat fly derned!" fortalte Stefan og tog en tår af sin varme kakao. "PRIVATFLY!! WHAT!!" udbrød jeg og løb hen til ham for at give ham den største krammer. "Sådan er det når man har kontakter!" sagde han og lød total højrøvet. Men det er okay, HELT OKAY!!! 

Jeg stoppede pludselig op og kiggede lumsk på Stefen. "Vent!" jeg tog en finger op "der må være en hage!" sagde jeg og klemte mine øjne i. Det er der altid. 

"Der er faktisk to.." mumlede han og rettede sig op i sofaen. 

"Åh nej.." mumlede jeg og gjorde mig klar på det værste. 

"1. Kara skal med," begyndte han og jeg tog hænderne op til hovedet. "Stefan, nej det kan du ikke gøre mod mig!" jeg gik frem og tilbage. Det kan jeg ikke.. No fucking way! "Nu kan det heller ikke blive værre..." mumlede jeg. "2." startede han igen og jeg kiggede afventede på ham.

"I skal dele fly med nogle.." noooo f'ing way! Er det ikke nok med at Kara skal med?! "Med hvem..." mumlede jeg og mærkede vreden. "Nogle musikere.. Jeg kan ikke huske hvad de hedder, men det kan være ligemeget, i skal kun flyve i 7 timer!" 

"Nej, vent.. Stop en halv.." jeg gik frem og tilbage.

"Kara skal med, vi skal dele fly med nogle musikere OG VI SKAL FLYVE I 7 TIMER!" udbrød jeg og kunne mærke nervøsiteten komme. "7 timer... Nejnejnejnej det kan jeg ikke!"

"Ja, 7 timer hvad havde du regnet med søde?" sagde mor og satte sig ned ved siden af Stefan med sin kop kakao. "Det havde jeg slet ikke tænkt på!" jeg er skide flyskræk, og det længste jeg har prøvet, var i 2 timer...

"Det skal nok gå skat, der sker ikke noget. Bare tænkt på hvilken fantastisk tur i får!" mor prøvede at berolige mig da hun ved hvor bange jeg er for at flyve..

Hun rejste sig og gav mig et kram for at berolige mig. Jeg krammede igen, og sukkede. "Det bliver den bedste tur nogensinde!" sagde jeg højt, mest for at overbevise mig selv. "I skal flyve klokken 10.00 præcis! Og så lander i forhåbelig klokken 17.00" informerede Stefan mig om, og jeg nikkede monotomt.

"Jeg må hellere smutte, jeg skal hjem til Lexi og hjælpe hende med at pakke.." løj jeg og tog mine sko og jakke på. Jeg løb ud af hoveddøren og løb så hurtigt jeg kunne hen til Lexi's lejlighed. Efter flere snublen, kom jeg endelig hjem til Lexi. Hun så, så forvirret ud da jeg kom løbende ind.

"Hey, hvad sker der!!" udbrudte hun og tog sig til hovedet.

"Ja hvad sker der ikke!!" råbte jeg og begyndte at gå frem og tilbage.

"For det første, skal vi med privatfly-" begyndte jeg og Lexi afbrudte mig "hvad er der galt i det? Jeg forstår det ikke!" hun lignte ét stort spørgsmålstegn i hovedet.

"Ja, vi skal dele fly åbenbart med nogle musikere, hvem, aner jeg virkelig ikke, men du har ikke hørt det værste endnu!" jeg tog en pause for at trække vejret.

"KARA SKAL FUCKING MED!" råbte jeg og sukkede ved tanken. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke være sammen med hende i TO FUCKING UGER!

"Erica, så slemt er det da ikke..." sagde hun og jeg kiggede overrasket på hende. "Hvad! slemt! Det kan ikke blive værre!!" udbrød jeg. "Ja hun kan være for meget engang i mellem, men hun er da okay sød." sagde Lexi og jeg kiggede på hende. "Forræder...!" sagde jeg og sukkede opgivende.

"Hold nu op, giv hende en chance! Når du kommer forbi hendes facade og hendes besættelse af mode, så er hun faktisk okay!" jeg kunne ikke tro mine egne øre.

"Du er for meget." sagde jeg og gik ud af døren. Hvordan kan man synes om Kara?

Ugh. Det her er for meget. ALT for meget.

Jeg lukkede dørene, løb ned af trapperne, og kom ud i det kolde snefyldte vejr. Min hånd strejfede træerne og blev dækket af sne. Den kolde følelse føltes utrolig godt, og jeg sukkede tungt. Hvordan kan Lexi vide at Kara er okay? De har måske set hinanden bag min ryg!?

De to uger vi skulle afsted, virker ikke så tiltagende mere..

Jeg mener, Kara er så.. Så forfænget! Og kedelig. Hvordan kan Lexi sige sådan noget altså!

Mine tanker havde helt opslugt mig, så meget at jeg ikke så hvor jeg gik hen og det resulterede i at jeg kom til at gå ind i en total fremmede PLUS jeg faldt på røven ned. 

"Åh nej, det må du virkelig undskylde! Jeg er så klodset.." jeg kiggede genert ned i jorden og følte skammen fylde min krop.

"Hah det er helt okay, det var jo dig der faldt!" hans dybe stemme gav mig gåsehud, og han stak hånden ned til mig. "Tak..." jeg tog fat i hans hånd og han trak mig op. Jeg børstede sneen af mig og kiggede endelig op på ham.

Hans blå/grå(mest blå i dette vejr) øjne mødte mine og jeg beundrede ham. Han havde næsten sort hår, og de flotte blå øjne. Åh gud. "Jeg var heller ikke rigtig opmærksom, er du okay?" sagde han og kiggede roligt på mig.

"Ja, jeg-jeg er helt okay" jeg kunne ikke tage øjnene fra ham, han var så.. Så charmerende. Så.. Årh!

"Logan" han tog hånden op og jeg kiggede forvirret på den. "Det er meningen du skal sige dit navn og give mig hånden" grinte han og jeg rystede skamfuldt på hovedet.

"Undskyld, jeg er akavet..." jeg rystede hans hånd og han grinte. "Hej akavet, rart at møde dig!" han blinkede til mig og jeg stod med åben mund.

"Åh nu gjorde jeg det igen.. Hahah fuck! Undskyld, jeg hedder Erica!" jeg sendte ham et smil og kiggede dumt ned i jorden.

For helvede Erica tag dig nu sammen! 

"Erica, det var rart at møde dig, jeg bliver nød til at smutte, men her,-" han tog et papir og kuglepin og skrev sit nummer ned.

Okay, hvem har det lige i jakkelommen? Men jeg tog gladeligt i mod det og smilte ned på papiret. "Jeg regner med at få en besked senere!" han blinkede til mig og gik videre.

Jeg kiggede tilbage, og så han også kiggede. Han smilte og vendte sig atter om. 

Jeg hoppede op og ned og mærkede glæden. Aaahh har jeg lige fået en total lækker fyrs nummer!! What da fuuck! Aaaghhh!

Jeg tog det lille papir ned i lommen og fortsatte derud af. 

Min lille gåtur endte med en bøtte ben&jerrys is med cookie dough og cola.

Jeg satte filmen "Dorian Grey" på, og lagde mig på maven i sengen med isen og colaen. Jeg tog min mobil op samt den lille seddel fra fyren. Jeg skrev nummeret ind og skrev "that guy". Jeg smilte for mig selv og det bankede pludseligt på døren.

Jeg sukkede og tog en skefuld is i munden. Døren blev åbnet, og ind kom Kara. Jeg sukkede tungt og lagde øjnene på fjernsynet. "Hey.." mumlede hun og stod ved døren. "Hvad vil du?" spurgte jeg surt og tog noget mere is.

"Jeg fik af vide af far at jeg skulle med jer..." begyndte hun og jeg vendte øjne af hende. "Hvad er dit problem egentlig? Hvad har jeg gjort dig siden du er sådan!" sagde hun og så HELT uskyldig ud.

"Ugh, skrid med dig barbie" sagde jeg og strammede grebet om min ske.

"Det klart du ikke har flere venner når du er sådan!" sagde hun, vendte om og lukkede døren. "HOLD DIN KÆFT!" råbte jeg og kastede en pude mod døren. For at komme ud med vreden.

Jeg tog min mobil op, og besluttede mig for at skrive til Logan.

"Hey! Det er Erica.. Hende pigen der gik ind i dig og faldt på røven.." 

Skrev jeg og læste beskeden igennem flere gange før jeg endelig havde samlet nok mod til at trykke send. Før jeg overhovedet kunne nå at tælle til ti, havde Logan svaret. Jeg kiggede med et smil på læben, på mobilen og åbnede beskeden. 

Fra Logan:

"Hey du! Haha, ja det er en episode jeg ikke glemmer foreløbelig! Det er ikke hver dag at en pige falder for mig;)" 

Jeg lod et grin slippe ud, og tog noget is. Der var en masse cookie dough i, og det er bare det bedste i verden! Jeg mener det, det er GUD! Årgh. Gad vide hvad vi skal ha at spise i dag? Jeg håber virkelig det er hjemmelavet pizza! Med en masse majs på! Det ville være GUD lige nu!

To dage tilbage.. Jeg kan seriøst ikke vente længere! Fuck Kara, jeg ignorere hende bare! Desuden så kommer jeg nok aldrig til at opleve Schweiz igen!

Jeg gad godt vide hvem det er vi skal flyve med? 

Fra Logan: 

"Hey, er du ledig her på fredag?" 

Hov.. Nogen gange glemmer jeg bare at svare på sms'er fordi jeg tænker for meget.. SKULDERKLAP TIL DIG ERICA! Ugh....... 

"Desværre, jeg rejser til Schweiz med min veninde og stedsøster på onsdag, og er væk i to uger" svarede jeg tilbage og prøvede at koncentrere mig om filmen. Jeg har set den før, og hold kæft hvor er den god! Virkelig, den tager en spændende drejning!

Fra Logan:

"Du behøver ikke at undskylde søde, det er okay:) Vi finder bare en anden dag så." 

Iiih hvorfor er han så.. Så sød? Aaagh. Jeg sættede filmen på pause og gik ned i køkkenet. "Hey," jeg hilste på mor der stod og var i gang med at tomme opvaskemaskinen. "Hej du!" hun smilte til mig "hvad skal vi have og spise..." spurgte jeg og satte mig på bordet. 

"Det ved jeg ikke, Stefan er blevet kaldt ud på job, CJ er hjemme hos en ven og spise og Kara er hjemme hos sin veninde Jennifer" fortalte hun i mens hun tørrede de våde krus af. Selvfølgelig hedder hun Jennifer! Hun er sikkert også blond.. 

Jeg er så trætte af blondiner! Hvis i ikke har bemærket det!

"Så det er kun os to?" spurgte jeg og mor nikkede på hovedet. "Sååå, skal vi så ikke lave noget os to?" spurgte jeg med en bedende stemme. "Hvad skulle det dog være?" grinte mor og rystede på hovedet.

"Hjemmelavet pizza!" sagde jeg entusiastisk og hoppede en gang. "Årh skat, det skulle du havde sagt noget tidligere, jeg har ikke tingene til at lave pizza. Du kan bare bestille hvis det er?" sagde hun og satte en ny omgang over.

 For helvede altså! Jeg magter ikke mere fastfood... 

"Her, jeg glemte helt at give dig den her!" min mor rakte min en lille gave med en fin sløjfe på. Jeg kiggede overrasket op på hende og hun gav tegn til at jeg skulle åbne den.

Jeg rev papiret af, og en fin lille æske kom frem. Jeg åbnede den, og en skindende sølvhalskæde der var formet som et hjerte, kom frem. "Ej mor, den kan jeg ikke tage i mod! Det er jo din!" sagde jeg og rakte hende den.

 "Skat, det er en halskæde din mormor har ejet, og hendes mor og længere tilbage. Jeg fik den af mormor på min fødselsdag, og nu har jeg haft den i så lang tid, at det er på tide at du får den." Hun tog halskæden op af æsken og gik om bag mig. Hun trak mit hår til siden, og låste den om min hals. Jeg vendte mig mod hende og hun smilte stort, med nogle tårer i øjnene. 

"Årh mor, tusind tak!" jeg krammede hende og en tåre faldt ned. "Mormor ville være så stolt af dig min skat..." Hviskede hun.. Jeg snøftede og et par tåre ramte min skulder. "Jeg elsker dig" tilføj hun og jeg gav hende et klem før jeg gav slip.

"Jeg elsker også dig mor" sagde jeg og tørrede et par tårer væk fra kinden. "Så skat.. Skal jeg bestille en pizza til dig?" spurgte hun og grinte lavt. Mor har været så nede efter grams døde for to år siden. Men efter hun mødte Stefan, har han trækket hende op af det mørke hul, og gjort hende glad igen. Og derfor er jeg Stefan evig taknemlig. 

"Nachos med kylling.. Uden oliven tak" jeg kyssede hende på kinden og smuttede op på værelset igen for at slukke filmen. 

"Hey mor," jeg kom gående ned af trappen "ved du hvem vi skal flyve med?" spurgte jeg og satte mig ved siden af hende i sofaen. "Jeg kender ikke deres navn, men det er et band tror jeg, som Kara er helt vilde med!" sagde hun og skiftede kanal. Jeg satte mig op i sofaen og kiggede skeptisk på hende.

Det er vel ikke... Nej det kan ikke passe. Det tror jeg ikke.. Tsk nej. "Hvis det er dem jeg tror det er, kan jeg ikke sidde i samme rum som Kara. Hun forguder dem.. Nej det kan jeg ikke!" sagde jeg, mest til mig selv. "Hvorfor dog skat?" mor lagde fjernbetjeningen på bordet og løftede benene op. 

"Kara er besat af dem! Hun kommer ikke til at lukke munden hele vejen derhen! Godt nok ved jeg ikke hvem det er, jeg har kun hørt et par sange inde fra Karas rum..." Ja, jeg har aldrig set dem før! For at være ærlig, følger jeg slet ikke med i hvad der sker i musikkens verden. 

"Skat, jeg er helt sikker på at de er rigtig søde, giv det nu en chance" sagde hun og jeg kiggede stift ud i luften.

Hører hun overhovedet efter hvad jeg siger?! Jeg sukkede og valgte ikke at svare. 

Maden var dukket op, og vi valgte at sætte filmen "A christmas visitor" på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...