Change My Mind

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 18 jul. 2014
  • Status: Igang
Caroline er lige fyldt sytten år, hendes hvinende bedsteveninde, Stella, sidder på bil sædet ved siden af, ved at læse en nyhed op. En nyhed der vil ændre Carolines liv. 'Our Girls' lyder det. One Directions nyeste hit single, dog med et nyt twist - piger hives op på scenen, noget alle ville dø for. men ikke Caroline, tvært i mod. Hun skal ikke nyde noget. Men just som hun vender ryggen til, vil det vise sig at den irske dreng Niall rækker hånden ud. En hånd Caroline vil få svært ved at give slip på fremover.

18Likes
9Kommentarer
1220Visninger

8. 8

Hele showet sluttede af med fyrværkeri, gråd fra fans og smil fra drengene af One Direction. Det måtte næsten være daglig basis. Overdrevet og unødvendigt, drengene er jo ikke kongerne af verdenen, eller noget andet. Så slap dog af. Lyset gik ned, og ham med det store smil, Louis tror jeg nok det var, skreg noget alla 'Tak for i aften', jeg var bare opslugt af twitter. Cameron Dallas, mit store internetcrush, havde lagt en ny video ud, jeg forsøgte at se den, men der var for meget larm, så jeg opgav. Pigerne der stod ved siden af mig, var ikke blevet mere rolige siden sidst jeg checkede- tvært imod. Drengene kom løbende ud af modsatte side af scenen - heldigvis, gud hvor ville det være akavet at stå ved siden af Niall. Jeg ved ikke hvorfor. Det føltes bare forkert. Pigerne som jeg stod ved siden af, var løbet med en fart på 80 km/t, eller noget deromking. Hen mod drengene fra One Direction, der var smurt ind i sved og havde uglet hår. Ham krølltoppen Harry, skulle snart få fixet det garn, som Stella fandt 'ih oh så frækt'. Jeg væmmes. Jeg kiggede mig omkring, der stod to drenge i arbejdstøj med asiatisk udseende i gang med at hive tæppet for og en kvinde i stram nederdel og et høretelefonsæt på med tilhørende mikrofon, taget direkte ud fra en action film. Hun havde en notesblok, med et cover lavet af læder, i hendes venstre hånd og et 'VIP' skilt hængende om halsen, ligesom det vi fik tideligere da vi kom fra scenen. Jeg kiggede på mit eget. Blåt med sølv kant. Et billede af One Direction, et shiluetbillede. Over stod der VIP PASS med en kraftig orange farve. Meget originalt, jeg grinte lidt. "Kan se det er sjovere bagved" Det var den irske accent. Pis også. Jeg kiggede op, og jeg havde ret. Niall James Horan. James? Hvor kom det fra? Jeg forsøgte at få det ud af hukommelsen igen. Jeg gad ikke at kunne huske hans mellemnavn. Jeg rømmede på mig. "Det er tilladt at snakke" sagde han snerpet og gav mig elevatorblikket. Uforskammet. Men hvad havde jeg regnet med, kendisser er vel altid overfladiske. "Skal man ikke kun snakke, hvis man har noget posititivt at sige?" Mit svar kom vidst som et lille chok for ham. Han kiggede væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...