The life as me.

1. December kl. 23

Mørket er faldet på. Mine hænder ryster. Mørket har vækket monstrene i mit hoved, de kom langsomt snigende, ligesom kulden fra mit let utætte loftsvindue. Monstrene overtog mit hoved, alle gode og glade tanker fra tidligere i dag, blev dræbt! Og så ligger jeg her, overladt til mørke, tanker der dræber og had.

Jeg kan mærke mine ar på mine arme og mine ben, de syder og brænder! Men jeg vil ikke! i hvert fald ikke endnu... Lige mellem mine ribben kan jeg mørke en trykken, det skriger efter en cigaret, men jeg kan ikke bare gå ud og tænde en, da min mor ikke skal vide det. 
Jeg må vente til alt det, til jeg ved hun ikke opdager mig! 

Alt maden jeg har spist i dag ligger og vender sig i min mave! Jeg ville ønske, at jeg bare kunne gå ud brække det op indtil jeg var totalt tom, og så sove. Men det ved jeg jo, at jeg ikke kan. Mit liv er et helvede! Alle mine tanker flyver rundt i hovedet! 

Hvorfor kunne jeg ikke bare være normal?