Would You Change For Me? | Justin Bieber |

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 18 apr. 2014
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre, hvis du fandt ud af at du skulle flytte til Canada? Sådan har Brianna Garcia, hun er netop flyttet fra Spanien helt til Canada, eftersom hendes far har fået nyt arbejde der. Hun har både gener fra Amerika, da hendes far, Jeffrey Davis blev født der, men i modsætning er hendes mor fra Spanien. Modsætning mødes da Brianna starter på en high school og den første person hun støder ind i er selvfølgelig Justin Bieber, skolens badass. Justin ligger meget mærke til Brianna, da hun gør præcis det modsatte af, hvad han vil have. Hvad sker da de kommer op at skændes, om noget så ligegyldig og Justin slynger Brianna ind i bordet? Hvordan tager de det, da de finder ud af at de skal arbejde sammen i en opgave, når det eneste Justin tænker på er piger, One Night Stands og drukture, vil Justin åbne sig op og vil de blive venner? Følg med i 'Would You Change For Me?' og find ud af det. UPS! Justin er IKKE kendt.

56Likes
60Kommentarer
4298Visninger
AA

20. The dress - Del 1

Justin’s synsvinkel

Jeg må seriøst være sindssyg. Jeg er så ikke den eneste med den mening om mig. Mine venner er i gang med at overbevise mig om at jeg har ændret mig, da de synes at jeg virker alt for glad for Brianna.

De har ret i at jeg nok er faldet lidt for hårdt for Brianna, men jeg kan på ingen måde se at jeg har ændret mig. Eftersom jeg også havde et stort skænderi med mine venner i går, har vi ikke talt sammen sidst.

De er nogle idioter. Som sædvanligt skal jeg i skole i dag, men gider jeg? Det tror jeg så ikke. Hvis vi lige var gået nogle uger tilbage, var jeg ikke taget i skole, men eftersom Brianna er der og vi har timer sammen, kan jeg ikke lade være. Jeg er ekstrem meget tiltrukket af hende og det skammer jeg mig over.

En normal dreng havde bare gået hen til hende og fortalt om sine følelser, men jeg vil ikke sætte mit ry på skrå. Mit ry vil altid komme først.

Jeg er jo kendt som ham der har en pige med hjem hver nat og fester uafbrudt.

I undrer jeg sikker også om hvorfor i intet har hørt om min familie? Jeg har ikke rigtig kontakt med dem, eftersom jeg altid har været det sorte får i familien. Det hele startede da jeg var femten år og fandt ud af at det var sejt at tage stoffer og feste til langt ud på natten. Det blev, sagt rent ud, en vane for mig, som fyldte mine weekender. Jeg begyndte så at slæbe diverse piger med hjem og droppe skolen.

Jeg kunne blandt andet heller ikke se hvorfor skolen var så vigtig. Efter omkring et halvt år havde mine forældre fået nok af mig, så de sendte mig hen til min onkel, som bor omkring 30 kilometer herfra i en lille by. De troede så det ville hjælpe på min opdragelse, men det blev stik det modsatte. Festerne blev der flere af og jeg begyndte at hænge ud med de forkerte typer, som var kriminelle. Jeg blev så til en med følger, og blev sgu også lidt småkriminel og solgte lidt hash her og der.

Det undrer mig stadig hvorfor jeg aldrig blev fanget af politiet og altid slap væk fra dem. Som sagt efter et år begik min onkel selvmord, jeg vil godt kunne svare på hvorfor, men jeg ved egentlig ikke hvorfor. Derefter begyndte jeg jo at tjene godt på diverse stoffer og havde så råd til at købe en 2 værelses lejlighed, som heldigvis ligger tæt på den skole, jeg går på nu.

Nu er vi sådan cirka her. Min ”barndom” var ikke den bedste, men jeg lærer jo af mine fejl. Da jeg så startede på skolen her, så gik alt op ad, jeg fik en masse venner og alle pigerne ville have fingrene i mig. De havde selvfølgelig hørt om mig og der gik også en massere af rygter om at jeg havde knaldet stort set alle pigerne på skolen.

Jeg vil ikke benægte at jeg ikke har knaldet en del af dem, men det er en hel anden snak.

Nu er vi så noget her til, hvor Brianna er trampet ind i mit liv og har sat alt på standby. Hun er bare så anderledes og har bare tiltrukket mig lige fra starten. Jeg har bare heller ikke lyst til at indrømme overfor nogle at hun faktisk betyder en hel del for mig, eftersom det her ikke er ’kærlighed ved første blik’, hvis du forstår mig?

Bare hun følte det samme…

Briannas synsvinkel

De seneste par dage har Justin fuldstændig ignoreret mig og undgået mig fuldkommen.

Heldigvis er vi begge inviteret til fest af en fra parallelklassen, så der håber jeg på at jeg lige kan tale med ham.

Måske har i allerede regnet det ud? Men i hvert fald er jeg faldet hårdt for Justin. Han er så flabet og irriterende når vi er sammen, men det er jo det jeg kan lide. På en eller anden måde havde jeg slet ikke regnet med at vi ville blive venner da jeg startede, vi er jo så forskellige.

Han er den der ubetænksomme person, der aldrig lytter efter hvad andre siger og så er der mig; før Justin kom, havde jeg aldrig prøvet at ryge noget som helst og skippe timer.

Lige nu sidder jeg der hjemme og skal egentlig rigtigt lave lektier, men Tumblr er bare livet, så det distrahere mig. Jeg skråller ned i gennem siden og kigger på et par ting, men eftersom jeg ikke finder noget spændende lukker jeg computeren i og beslutter mig for at vil gå en tur.

Jeg hopper derefter i mine meget slidte Convers, som faktisk burde blive smidt ud, da der nærmest er huller alle steder. Jeg løber ned af trappen og snupper lige hurtigt et æble med i hånden, inden jeg låser døren, når jeg selvfølgelig er gået ud af den. Jeg skubber nøglen ned i min baglomme i mine shorts og går ellers derud af.

Jeg har faktisk ikke planlagt hvor jeg skal gå hen, så jeg går vel bare indtil jeg ikke vil mere. Man kan jo godt nyde solen, når den faktisk er fremme.

Jeg fører æblet op og tager en bid. Kender i godt det der, når man spiser et æble og man føler bare at alle stirrer på en, fordi det larmer når man tygger? Sådan føler jeg det i hvert fald nu. Flere af de gamle mennesker der går ude i deres have og ordner dem, nedstirrer mig i hvert fald.

Min tankegang bliver afbrudt af en velkendt stemme.

”Hej Brianna, kan du hilse din far, når han kommer tilbage” Råber Miss Roberts over hækken. Først stopper jeg op og kigger lidt rundt omkring, indtil jeg får øje på hende, men kun fordi hun vifter med sin havesaks. Jeg nikker og smiler sødt.

”Det skal jeg nok Miss Roberts!” Hun er den eneste af menneskerne på den her gade jeg kan lide. Mest fordi hun er sådan en sød gammel dame, som faktisk er lidt af en handy Mann. De andre der bor her, som jeg har mødt, er dem der rigtig tror de er bedre end andre, bare fordi de bor her.

Jeg kan starte med at sige, at de huse her - inklusiv mit - nok er nogle af de dyreste her i Vancouver.

Nu skal i lige høre noget. Her for en uge siden kunne min far ikke få vandet til at løbe ud af bruseren. Han spurgte så vores nabo om han kunne fikse det, men han henviste os til Miss Roberts. Tror du lige min far han følte sig som en lille dreng der ikke kunne finde ud af noget.

Det var i hvert fald pisse sjovt at se på.

Forstil jer en 60-årig dame, der ordner en bruser, mens en 40-årig mand står og kigger ved siden af.

Jeg forsætter hen i mod en lille park i nærheden hvor jeg bor og får så øje på nogle piger fra min klasse. Jeg smiler venlig til dem og en af dem - som vidst nok hedder Abigail -, smiler sødt tilbage og vender sig derfor tilbage om mod sine 2 andre veninder.

Da de krydser mig, hører jeg desværre noget af deres samtale; ”Har i hørt at Justin kneppede med Ariana, fra fransk?” Jeg synker en klump og lukker kort øjnene, inden jeg beslutter mig for at, han ikke skal have lov til at have sådan en magt overfor mig.

Hvad havde jeg også lige regnet med? At selve Justin Bieber ville forelske sig i mig, når han er vant til bare at kigge på en pige og så dåner hun over ham, og det næste øjeblik ligger de i en seng og har sex - så hvorfor overhovedet tænke på at jeg kan kunne ændre ham?

Ved du hvad Brianna?

Nej hvad, underbevidsthed?

Der er mange fyre derude, som ligger mærke til dig. Så hvorfor ikke more dig lidt til den fest og score nogle hotties, også glem Justin?

Ved du hvad underbevidsthed, du har fandeme helt ret! Du skal have et navn, for alle elsker navne! Hvad med Ann? Nej okay, nyt navn.

JEG HAR DET FOLKENS!

UNICORN. Det skal du hedde. Jeg elsker unicorns, så bedre kunne det ikke blive. Mens jeg går her på gaden og smiler som en lalleglad person, kommer jeg i tanke om at jeg skal købe en kjole til i morgen, der er det jo fredag, som betyder fest.

Måske skulle man tage hjem, hente penge og så tage i byen.

-

Da jeg endelig er kommet hjem, løber jeg ovenpå og henter mine penge. Jeg har selv en del penge, da jeg er god til at spare op og så har jeg haft et lille job. Du tænker sikkert om jeg ikke bliver helt forever alone nede i byen? Men nej, jeg elsker at være alene.

Plus det er sjovt at have sådan nogle indre samtaler med sig selv, ligesom jeg har lige nu.

HAHAHA!

Nej okay, det var ikke sjovt…. Kun hvis man har humor, haha!

Jeg hiver min læder jakke ned fra knagen i gangen og tager den over skulderen. Jeg finder derefter også mit pastel lilla Penny Board frem og lukker skabet det lå i. Mit Penny Board smider jeg på flisen foran mig og træder derefter op på det, og ’triller’ mod byen.

Fordi jeg er sådan en god husker, har jeg husket mine høretelefoner. Dem sætter jeg til min IPhone og skråler ned igennem mine sange og stopper ved ”Ciara - Overdose”. Det er seriøst min yndlings sang ligenu! Jeg tager høretelefonerne i ørerne og nynne stille med. Ikke for højt, menneskerne skal jo ikke tro jeg er underlig, daa!

Efter godt og vel 5 minutter kan jeg ligeså stille se alle shopping stederne. Det er så her man er virkelig taknemlig for at man bor tæt på centrum. Jeg hopper af mit Board, da jeg skal til at gå ind i centret. Heldigvis for mig, så kan man leje et skab til næsten ingen penge, hvor du kan have dine ting ind, hvis du ikke gider bære på dem.

Jeg ligger mønterne i et skab og ’smider’ mit elskede Penny Board der ind og låser det derefter. Jeg fjerner mit blik for skabet og retter lidt på mine shorts og hiver op i min Crop Top fra H&M. Jeg beundrer det meste af det tøj jeg går forbi, som står i vinduerne.

Mit blik falder over en flok drenge, som faktisk alle ser lækre ud. Jeg sætter tempoet lidt op, men da jeg går hen forbi dem pifter de af mig. Jeg vender hurtigt blikket hen mod dem og får øje på de to fyre som blinkede.

Den ene har brunt hår og minder faktisk bare om Justin, bare lidt mindre attraktiv. Damn it, hvorfor skal Justin altid være med i mine samtaler?

Den anden er sorthåret og bærer et par sorte bukser og en helt normal hvid bluse, men alligevel kan han få det til at se godt ud.

Jeg smiler til dem, inden jeg forsætter ned mod en anden butik, hvor jeg kan se en kjole, som ser nogenlunde ud. Jo nærmere jeg når til butikken tænker jeg bare ’nej, det skal ikke være den’, for puha - den er da nok grim!

Men i dét jeg drejer mig rundt får jeg øje på den flotteste kjole jeg nogensinde har set i vinduet på den anden side. Jeg når slet ikke at tænke mig om inden jeg er henne ved den og nærstudere den.

JEG HAR FUNDET KJOLEN JEG SKAL HAVE!

___________________________________________________________________________

Meget lam slutning på et kapitel, I know. Nu fik i også Justins synsvinkel med!

Men jeg fik taget mig sammen til at skrive et kapitel, er så stolt!

Håber i kan lide kapitlet og hvad syntes i om movellaen indtil videre?

-Laura xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...