Would You Change For Me? | Justin Bieber |

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 18 apr. 2014
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre, hvis du fandt ud af at du skulle flytte til Canada? Sådan har Brianna Garcia, hun er netop flyttet fra Spanien helt til Canada, eftersom hendes far har fået nyt arbejde der. Hun har både gener fra Amerika, da hendes far, Jeffrey Davis blev født der, men i modsætning er hendes mor fra Spanien. Modsætning mødes da Brianna starter på en high school og den første person hun støder ind i er selvfølgelig Justin Bieber, skolens badass. Justin ligger meget mærke til Brianna, da hun gør præcis det modsatte af, hvad han vil have. Hvad sker da de kommer op at skændes, om noget så ligegyldig og Justin slynger Brianna ind i bordet? Hvordan tager de det, da de finder ud af at de skal arbejde sammen i en opgave, når det eneste Justin tænker på er piger, One Night Stands og drukture, vil Justin åbne sig op og vil de blive venner? Følg med i 'Would You Change For Me?' og find ud af det. UPS! Justin er IKKE kendt.

56Likes
60Kommentarer
4266Visninger
AA

2. Meet Justin, Justin Bieber!

Endnu en kedelig start på dagen, da jeg går ud i køknet og finder ud af min far er taget på arbejde. Som i kan regne ud, befinder jeg mig i mit nye køkken, i mit nye hus, hvilket jeg slet ikke er tilfreds med. Hvis jeg kunne bestemme, havde vi blevet i Spanien, men desværre er jeg kun 17 år. Sur smiley! Jeg træder ind i stuen og mærker med det samme en varme i min krop. Selvfølgelig er det min far, der har tændt varmen til mig. Jeg kan måske lige nå at tage tøj på inden min bolle er færdig?

Ja, du lagde ikke mærke til at jeg satte en bolle over, eftersom jeg har Ninja kræfter. Sejt, right? Jeg går ud i gangen og forsætter op af trappen der fører hen til endnu en stor gang. Vi bor i et ekstremt stort hus, til din info. Jeg går ind i mit walk-in-closet. Jeps, du hørte rigtigt, jeg bliver forkælet af min far, fordi jeg er hans eneste barn, hvilket vil sige at jeg ikke har nogen søskende. Derfor har jeg et walk-in-closet, med masser af tøj, juhu! Efter et par minutter hvor jeg bare har stået og gloet ind i det der fucking skab, beslutter jeg mig for at trække et par shorts op, sammen med en lidt nedringende top. Man må jo gerne se godt ud på sin første skole dag, ikke? Det er godt nok ikke sommer, men jeg fryser ikke så svært, så skidt pyt, er vel det man siger? Jeg børster håret igennem et par gange og krøller så mit normalt glatte hår. Da jeg er færdigt med det begynder jeg at ligge en simpel makeup, som består af eyeliner, mascara og lidt puder. Som en sidste finish tager jeg et sprøjt på af min Britney Spears parfume på, som jeg elsker. Man har vel lov til at være lidt glad i dag. Lad os bare håbe at jeg passer ind henne i skolen.

Da jeg har fået spist, smutter jeg i mine convers og tager min taske på ryggen, som også er convers! Hihi. Jeg låser døren og går hen af vejen, da der ville komme en skolebus og hente mig. Jeg kigger mig omkring og får øje på bussen længere nede af vejen. Bussen stopper foran mig og jeg træder ind af døren. I løbet af nul komma fem sekunder, er alle øjne vendt på mig og alle stopper det de er i gang med. Jeg går hen af ”gangen” med selvtillid og sætter mig bagerst. Forever alone! Men det gør ikke noget lige nu.

Vejen hen til skolen føles virkelig lang, især fordi der hele tiden er masse der kigger på mig. Bussen stopper bræt op, det må vist betyder at vi er her. Jeg bliver efterladt helt alene, da alle ”børnene” allerede er på vej hen til deres klasselokaler, gætter jeg. Jeg bliver revet ud af mine tanker, da buschaufføren kigger surt på mig og beder mig stige ud af bussen. Jeg lægger mærke til at de alle er delt op i en slags ”grupper”. Henne ved et slags skur, står der like 5 personer, alle drenge, hvilket er godt da de alle er lækre. Jeg vil gætte på at de ryger cigaret, de står i hvert fald med noget i munden, som minder om en cigaret. Jeg for pludselig øjenkontakt med en af drengene. Uf! Han er lækker. Jeg bliver lidt forvirret, da han står og kigger op og ned af mig. Oh fuck, han tjekker mig ud.

Jeg føler for at beskrive ham, da han er fucking lækker. Hvad siger du når jeg siger, brunt hår, brune øjne, jeg kan sagtens se dem her fra, bukser der hænger helt nede på røven, så jeg kan se hans lilla underbukser! Jeg ved at du vil sige at han er lækker fordi, det er han! Jeg bliver afbrudt af en klokker der ringer. Da jeg får kigget mig om er alle åbenbart gået til klasse, det burde jeg nok også gøre. Hvor lang tid, har jeg mon været væk?

Der er virkelig forvirrende på den her skole. Jeg mener, hvordan kan eleverne finde rundt her. Jeg bliver igen afbrudt af en lyd, der kommer bagfra mig. Jeg vender mig om og for med det sammen øje på de der 5 drenge fra skuret. En af drengene med sort hår ned stirrer mig for vildt. Jeg sætter farten lidt op, da jeg lige skal forbi kontoret, for at få fat på mine bøger og mit skema. Da jeg har gået lidt og drejer rundt om et hjørne, forsvinder stemmerne langsomt.

Yes, er det første der rammer mig, da de ikke ligefrem virker som sådan nogle jeg ville være sammen med. Med ét bliver jeg skubbet ind i et skab og kigger ind i nogle velkendt brune øjne. ”Sup babe, er du ny her” spørger han med et skævt smil. Jeg nikker stille og ømmer mig, da det faktisk gør pænt ondt, sådan som han holder mig.

”Gider du flytter dig, det gør faktisk en smule ondt?”

Han sætter hovedet lidt på skrå og uden videre banker han mig endnu hårdere op af et af skabene. ”Drop den flabede attitude, den behøver du ikke!” Siger han med en udtryksløs mine. ”Siger hvem?” Jeg ved godt det var dumt at sige, men jeg kunne simpelthen ikke lade vær’.

I det næste øjeblik mærker jeg hans varme ånde i nakken, der giver mig kuldegysninger. ”Det vil ikke være sidste gang du ser mig, shawty” hvisker han og presser mig en sidste gang mod lågen, før han blinker til mig. Da jeg får kigget mig rundt, er han pist væk og jeg fik ikke engang fat i hans navn. Damn it, your badass boy!

Det her er helt klart starten på et fantastisk liv! Det var ironisk ment, hvis ikke du vidste det.

 Efter det med ham der drengen, fik jeg taget mig sammen til at gå op og få mine bøger. Jeg banker stille på døren. ”Kom bare ind, der er åbent” hører jeg en stemme fra den anden side af døren.  Jeg åbner stille døren og tvinger et anstrengt smil frem. Inde på kontoret sidder en dame med en stram knold og taster noget ind på computeren. Hun kigger op og giver mig elevator blikket.

”Og du er unge dame?” Spørger hun, mens hun tygger, nok mere smasker, på et tyggegummi. I dette øjeblik har jeg virkelig lyst til at bede hende om at smide det tyggegummi ud, da det rent faktisk er pisse irriterende. ”Jeg er ny her-””Navn frøken?” bliver jeg afbrudt og stirrer forbløffet på hende. Hun taster bare videre på computeren og virker pænt ligeglad. Tak, sure dame, tak! ”Brianna Garcia” svare jeg mumlende tilbage. ”Godt, her er dine bøger, du skal møde i lokale 105 og du har nok travlt” siger hun og rækker mig en masse bøger. Nej, virkelig, siger du det? ”Du har skab 296” skynder hun sig at meddele inden jeg er ude af kontoret.

Jeg siger det gerne igen; her er herre forvirrende. Jeg kan altså ikke finde lokale 105, hvor jeg gerne skulle have fransk. Jeg har bare et problem, jeg kan ikke rigtigt fransk. Det kunne tænkes at jeg var lidt af en badass girl i folkeskolen, da jeg ikke rigtigt fulgte med i timerne. 

Badass forever and ever! LOL

Da jeg endelig fandt lokalet, tager jeg en dyb indånding og går ind af døren. Der bliver helt stille og alle øjne lander på mig, men især et par velkendte øjne fanger mine øjne.

Hell no, not him!

_________________________________________________________________________

Så er historien rigtigt begyndt :)

Hvad tror i der sker i det næste kapitel? Det er min første movelle med Justin Biebs, så bær' lige over med det.

Please like, det ville betyde meget.

xoxo!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...