Would You Change For Me? | Justin Bieber |

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 18 apr. 2014
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre, hvis du fandt ud af at du skulle flytte til Canada? Sådan har Brianna Garcia, hun er netop flyttet fra Spanien helt til Canada, eftersom hendes far har fået nyt arbejde der. Hun har både gener fra Amerika, da hendes far, Jeffrey Davis blev født der, men i modsætning er hendes mor fra Spanien. Modsætning mødes da Brianna starter på en high school og den første person hun støder ind i er selvfølgelig Justin Bieber, skolens badass. Justin ligger meget mærke til Brianna, da hun gør præcis det modsatte af, hvad han vil have. Hvad sker da de kommer op at skændes, om noget så ligegyldig og Justin slynger Brianna ind i bordet? Hvordan tager de det, da de finder ud af at de skal arbejde sammen i en opgave, når det eneste Justin tænker på er piger, One Night Stands og drukture, vil Justin åbne sig op og vil de blive venner? Følg med i 'Would You Change For Me?' og find ud af det. UPS! Justin er IKKE kendt.

56Likes
60Kommentarer
4266Visninger
AA

8. I do not like blood

Jeg stirrer på Justin som om han lige har sagt noget der lyder forfærdeligt dumt, men på den anden side så har han jo også det. ”Gu’ gider jeg sgu da ikke det, jeg skal i skole!” Slå jeg fast og skal til at spænde selen op, da Justins ord stopper. ”Er du hjernedum, eller forstår du bare ikke mine ord?” Justin hårde ord, får mig til at stoppe straks. ”Hvorfor skulle jeg høre efter dig, er du min far? Nej, det tror jeg nok ikke” Med de ord hiver jeg i håndbremsen og bilen stopper. Hvis du virkelig vil vide det, har jeg kørt i min fars bil, selvom jeg kun er 17. Justin er 18, hvilket vil sige at han jo gerne må kører bil, daaa.

Justins hoved ryger direkte ind i rettet. Det første der rammer mig, er at jeg skal ud herfra og det skal gå hurtigt ellers er jeg her fandme ikke i morgen. Jeg åbner døren, smutter hurtigt ud og smækker bildøren efter mig. Jeg kigger tilbage for at se hvor langt Justin er nået med hovedet. Jeg begynder at løbe hen i mod en forladt bygning. Jeg når kun at dreje hovedet halvt, da jeg allerede ser Justin smække bildøren i. Han ser i hvert fald ikke specielt glad ud. ”Brianna hvor fanden er du?!”

Jeg udbryder et skrig, men det skulle jeg aldrig have gjort. Justin drejer hovedet og for endelig øje på mig. Jeg kigger panisk rundt for at finde et sted at løbe hen til. Jeg mumler et derover, som så er bag et træ, som så er bag en mur. Hvis du forstår hvad jeg mener. Inden jeg for sat af for at løbe, fanger jeg Justins blik og det ser pænt creepy ud. Han har ikke sine Ray Ban solbriller på, hvilket nok må betyde at de er gået i stykker da han slog hovedet ned i rettet. Det andet jeg lægger mærke til, er at han har en revne i panden, hvor det små bløder. Du tænker sikkert hvordan jeg kan se det, selvom vi står ca. 50 meter fra hinanden. Ved du, hvad det kan jeg bare!

Måske skulle vi til at løbe hen om bag træet. Mest fordi Justin går langsomt (Ret creepy hvis du spørger mig) hen imod mig. Jeg betragter ham gå, mens han har hænderne i lommerne. Jeg vender mig hurtigt om og begynder at løbe hen bag muren. ”Bare løb babe, jeg skal nok finde dig” Kan man høre at han råber, efterfulgt af et ret creepy grin.

Har jeg ikke brugt creepy like 3 gange, eller sådan noget? Jeg kan gooodt lide det ord, har du nok regnet ud.

Da jeg endelig når til træet stiller jeg mig om bag det og puster hurtigt ind og ud, mens jeg prøver at berolige mig selv. Så slem kan han da heller ikke være….. eller kan han? Jeps, jeg beroliger mig rigtigt her. Jeg hører nogle skridt der kommer tættere på og lukker øjnene og forventer virkelig at han er væk når jeg åbner dem igen.

Efter et par minutters stilhed, hører jeg ingen skridt og føler at det er sikkert at åbne øjnene.  Jeg åbner stille mine øjne og skriger mine lunger ud, da jeg ser selveste Justin stå foran mig med et skævt smil. ”Savnet mig shawty?” Jeg prøver at komme forbi ham, men han hiver hurtigt fat i mig og banker mig, bogstaveligtalt, ind i træet. Jeg ømmer mig lidt. Det gjorde faktisk ret ondt, så tak for det Justin.

Jeg kigger op på ham, men fortryder det hurtigt. Mest fordi vi får øjenkontakt, mens hans øjne brænder af raseri. Han skjuler det sgu meget godt. 

Jeg prøver at undvige hans blik, men det er faktisk ekstremt svært, da han nedstirrer mig. 

"Du tror du er så klog, gør du ikke?" 

Justins ord rammer mig faktisk hårdt lige i hjertet.

Damn it Justin! Jeg troede lige jeg var så sej. Badgirl. Nej, bare nej. Det er slet ikke det samme som badboy. Jeg tror bare vi dropper den samtale og koncentrer os om det alvorlige moment vi har lige nu. 

Jeg prøver ligesom at åbne min mund, for at få nogle ord ud, men det går ikke som planlagt. Sagt på en anden måde, jeg er helt mundlam.

Jeg kigger op på Justin og håber lidt at han vil lade mig være, men selvfølgelig gør han ikke det, for i det næste øjeblik har han slynget sin hånd hen på min kind. En lussing.

”Hører du overhovedet på hvad jeg sige bitch?” Min hånd finder hurtigt frem til min kind og tårerne begynder at samle sig i øjenkrogen. 

”Du så fucking dum!” Justins mund bevæger sig, mens de hårde ord slipper ud af munden på ham. Han mener i hvert fald alle ordene. Hans blik er helt tomt. 

Justins hånd ryger op til mit hår og tager et hårdt grab om det. Han hiver tilbage i mit hår, hvilket gør fucking ondt.

Jeg piver et stop, men Justin ignorer mig bare.

”S-stop nu. Det gør ondt” Jeg kniber mine øjne sammen og holde dem lukkede. Justin griner hæst, for derefter at hive hårdere. Et skrig slipper ud af min mund, da det bliver for meget. 

Justins POV

Den fucking bitch, hun skal bare forsvinde nu. Mit hoved gør fucking ondt, men jeg har stadig ikke lyst til at vise smerte. Jeg giver slip i hendes hår inden det falder hår. Og ja, det betyder jeg hev ret hårdt.

Jeg tager fat i hendes hånd. Jeg slipper et hæst grin ud, da jeg med det samme kan mærke hendes blik på mig. Jeg fører den stille op til mit ar, for at vise hende hvad hun lavede på mig.

Hun ser herre panisk ud, but do I look like I care? I don’t think so.

”Jeg synes kun det er fair, hvis jeg også må lege lidt med dig!” Hendes hånd falder ned i hendes side, da jeg giver slip på hendes hånd. Min hånd kører jeg hen i min baglomme og finde min lille lommekniv, som jeg altid bærer rundt med. Jeg kan ikke leve uden den. Hvad nu hvis jeg lander i et slagsmål, så skal man da have sådan en.

Jeg gnider min ene finger over spidsen på kniven. ”Den ville passer perfekt lige… her” Siger jeg, med et skævt smil på læberne og kører kniven over hendes nakke.  Hun synker en klump og retter sig op, eller så meget hun nu kan. Jeg står jo og maser hende op af et træ. Jeg maser kniven ind imod hendes hud, altså ved nakken. Selvfølgelig gør jeg det ikke et farligt sted, så dum er jeg heller ikke. Men jeg kunne godt finde på det.

Det er jo ikke sådan så jeg ikke har slået nogle ihjel før, men det var et uheld. Det var slet ikke meningen at det skulle gå så galt. Lad os bare sige at jeg havde fået en del for meget af drikke på den natklub jeg var på.

Jeg var ved at forlade en natklub sammen med en eller anden random tøs, skulle hjem og knalde hende synder og sammen. En eller random fyr spildte noget alkohol ud over mig, da han vendte sig om. Jeg var helt væk og kunne ikke reagere ordenligt, så det endte jo i en slåskamp.

Don’t blame me!

Men det værste var en pigen var skredet, da vi var færdige. Faktisk var det kun ham der var færdig, fordi jeg stak ham jo ned. Det er faktisk helt utroligt at jeg kan huske det, det skete for omkring et 1 år siden. Jeg glemmer hurtigt.

Brianna skriger mig direkte ind i hovedet, da der går hul i huden. Ikke et stort ar, men heller ikke et specielt lille et. 

Jeg læner mig ned imod Brianna og hvisker;

”Slap af shawty, det er snart over”

Jeg beslutter mig for at hun har lit nok og fjerne kniven fra nakken. ”Så slemt var det da heller ikke og se på det hele som at vi står lige nu” Jeg griner lidt over min egen kommentar og smiler derefter skævt til hende. Jeg skubber hende sidste gang op af træet, måske lidt for hårdt…. Whatever!

Hun kan leve med det, det burde hun i hvert fald.

Jeg smiler skævt til hende og træder et stort skridt tilbage. ”Vi ses i morgen shawty”

Hvis du skulle undre dig, er det fredag i morgen, hvilket betyder fest. Min ven Jason, som også er ude i noget lort som mig, holder fest i morgen.

Jeg begynder at gå væk fra hende, hen til min bil.

Brianna POV

Jeg lader mig glide ned af træet, mens jeg overvejer hvordan jeg skal komme hjem. På den ene side gider jeg ikke i skole, da klokken kun er 10 omkring, men på den anden hvad skal jeg så lave resten af dagen. Jeg sukker over alle valgmulighederne. 

Jeg kommer i tanke om arret Justin gav mig og stopper alt hvad jeg er i gang med, hvilket vil sige ingenting. Jeg kører hurtig min hånd op til nakke. Jeg gisper da jeg tager min hånd tilbage foran ansigtet. Jeg tror jeg skal hjem og det kan ikke gå for langsomt. Jeg rejser mig, lidt for hurtigt hvis du spørger mig og tager mig til hovedet, da jeg for det ret dårligt. Jeg begynder at løbe ud mod vejen, men snubler over en gren og falder direkte ned på jorden.

Det sidste jeg husker inden jeg lukker øjnene i, er noget rød der drypper fra mit hoved.

___________________________________________________________________________

Præcis 1600 ord. Jeg lovede jer et kapitel idag, så her er det.

Er faktisk meget tilfreds med det. I fik også lige Justin synsvinkel med. Hvad synes i selv om kapitlet? 

Godt nytår ! Ikke rettet for stavefejl.

Love me! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...