Would You Change For Me? | Justin Bieber |

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 18 apr. 2014
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre, hvis du fandt ud af at du skulle flytte til Canada? Sådan har Brianna Garcia, hun er netop flyttet fra Spanien helt til Canada, eftersom hendes far har fået nyt arbejde der. Hun har både gener fra Amerika, da hendes far, Jeffrey Davis blev født der, men i modsætning er hendes mor fra Spanien. Modsætning mødes da Brianna starter på en high school og den første person hun støder ind i er selvfølgelig Justin Bieber, skolens badass. Justin ligger meget mærke til Brianna, da hun gør præcis det modsatte af, hvad han vil have. Hvad sker da de kommer op at skændes, om noget så ligegyldig og Justin slynger Brianna ind i bordet? Hvordan tager de det, da de finder ud af at de skal arbejde sammen i en opgave, når det eneste Justin tænker på er piger, One Night Stands og drukture, vil Justin åbne sig op og vil de blive venner? Følg med i 'Would You Change For Me?' og find ud af det. UPS! Justin er IKKE kendt.

56Likes
60Kommentarer
4272Visninger
AA

7. A special car drive

Hjælp mig lige!

Hvad for noget tøj skal jeg have på? Jeg nærstudere tøjet, som jeg har lagt på sengen. Efter at have besluttet mig hvilket sæt der nok ville se bedst ud på mig, tager jeg sættet som ligger i fodenden og nikker bestemt.

 Det skal helt klart være det her sæt. (Outfit i kommentaren) Outfittet er sammensat af et par højtaljet bukser med knapper, en sweater og en sølvring, som jeg fik af min mormor og morfar, da jeg blev 15 år. Tænk jeg stadig kan passe den. Den her snak bringer mig frem til at det var en virkelig god dag, da jeg blev 15 år. Jeg kan huske den som om det var i går.

 Vil i have at jeg lige nævner hvad jeg fik?

Men ved i hvad…. Det gør jeg nu. Jeg fik en ring, et gave kort til Topshop, en halskæde med mit navn, som selvfølgelig nok er Brianna og det bedste til sidst… ET PAR JEFFREY CAMPELL STØVLER! Jeg er ’in love’ med dem. Børn nu om dage, vil nok sige at det ikke er særlig mange gaver, men jeg elsker dem alle sammen og støvlerne var altså ekstremt dyre. 

Lad os vende tilbage til virkeligheden. Mit makeup består af eyeliner (Som står godt til mine bruneøjne), mascara og en pæn lyserød læbestift. Jeg får taget tøjet på, mens jeg ligner en kamel på tre ben og sprøjtet noget parfume på min hals, for derefter at gå ud og børste tænder. Jeg finder en elastik og sætter mit hår op i en rodet knold. I tænker sikkert ”Skal pigebarnet ikke have noget at spise”? 1. Jeg har ikke spiseforstyrrelse. 2. Jeg er ikke specielt sulten om morgen, så spiser jeg hellere ekstremt meget om aften. 3. Hvorfor gå hele vejen ned af trappen og ind i køknet, der er så langt. Alt for langt for mine små ben. Jeg har for resten heller ikke lyst til at spise, fordi Justins ord kører stadig rundt inden i mit hoved. Og ja, jeg er skide bange for ham lige nu, man ved aldrig hvad han kan gøre ved en. Jeg tager fire lange skridt hen til min stikkontakt, for at trække min oplader ud hvor min mobil, sjovt nok, sidder tilsluttet til. Jeg kigger på klokken og finder ud af jeg nok skal til at komme af sted hvis jeg ikke vil komme for sent. Jeg løber ned af trappen, for at finde min taske som jeg har hængt på en knage, ved siden af min jakke. Jeg træder i mine Jeffrey Campbell støvler og binder dem. Har jeg fortalt at jeg har en ekstremt dårlig balance, men det ved du så nu. I har nok lagt mærke til at min far er på arbejde, jeg har jo ikke råbt farvel til ham.

 Jeg smutter ud af døren og låser den derefter. Jeg vender ig om og ser at bussen er på vej væk.

Fucking lorte bus!

Fra nu af er jeg ikke venner med den bus dér! Jeg sukker og begynder at gå mod skolen. Jeg betragter vinden og fuglene der piver, er det ikke dét det hedder? Hvis man altså kan det?

Det kan man altså nu. Altså.

’Altså’ er et gooooodt ord, synes du ikke også?

Jeg går målrettet hen imod skolen, da en idiot vælger at kører op på siden af mig og dytter. Jeg stopper forskrækket op og taber desværre min mobil, direkte på flisen.

Fuck ham.

Som sædvandligt har jeg ingen idé om hvem det er, der forstyrrer mig midt i min gåtid. Jeg fortryder straks at jeg kigger op og møder noget velkendt hår.

 Idioten = Justin.

Drengen er fandme ude på at dræbe mig med sin perfekthed. Ray Ban solbriller, hængerøvsbukser og tank top. Jeg tror jeg dør. En rømmen får mig til at kigge i Justins retning. ”Ville du have et lift, det er kun 5 min. til at vi skal mødes?”

Jeg trækker på skuldrene og beslutter mig for at det ville være en dårlig idé, især hvis han bliver min halvbror. I tænker sikkert hvordan. Nu skal jeg forklare jer det. Hvis min far kommer sammen med Justins mor, bliver vi like til halvsøskende, hvilket ikke står øverst på min ønskeliste. Kender du ikke bare en person, du virkelig har lyst til at fortælle skal flytter hen på en anden planet? Det gør jeg. Og gæt hvem jeg mener.

Hvis du ville gætte på Justin, så har vi en vinder.

Derfor går jeg hurtigt videre og håber at Justin bare giver op og kører hen til sine ’badass’ venner. Kan man ikke godt kalde dem det? Men det er lidt øv for de er alle lækre, altså virkelig lækre. Lad mig nu komme ud med det; jeg ku’ godt dem alle selv min ’halvbror’.

Bilen ruller stille hen på siden af mig igen. Jeg går på fortovet og den kører ligeså stille på vejen vedsiden af. You know what I mean!

Jeg stopper brat op og kigger sukkende på Justin. ”Hvad er det du vil?” Jeg hiver min taske længere op på skuldrende. Hvis du skulle undre dig, så har jeg en skuldertaske. Det gør fucking ondt i dag at bære den, fordi vi skal have en lang skoledag. Jeg kunne godt bruge min seng, en kop varm kakao og Love Actually. Det ville bare være per-fekt. Og så kunne Justin holde om mig, med sine muskelløse arme. Vent, hvad er det jeg siger? Jeg kan ikke fordrage ham, så det ville være upassende. Jeg retter min ryg op, da jeg vender tilbage til nutiden, for at se på Justin der sidder og trommer med hænderne på låret. Jeg for samlet op på mig selv og finder ud af jeg ligeså godt kan kører med Justin, for ikke at komme for sent. Jeg går om til den anden dør, på bilen selvfølgelig og åbner døren. Jeg mumler et ’fuck dig og din lækkerhed’ og håber på at han ikke hørte det, da jeg måske kom til at mumle lidt for højt. Jeg sætter mig ind og når lige at få lukket døren og vupti så er han kørt derudaf.

Han ligger sin varme hånd på mit lår, drejer hovedet hen til mig og smiler skævt. ”Hold dog lige blikket på vejen, smart ass” Svarer jeg og kigger ud af vinduet. Justin bremser hårdt bilen op, heldigvis er der ikke andre på vejen, ellers kunne det her ende meget grusomt. Jeg synker en klump, der sidder fast i halsen og drejer langsomt mit ansigt hen så jeg kigger på Justin. Vi får øjenkontakt og Justin kører hånden længere op af mit lår, samtidig med at han lænder sig frem imod mig.

”Hvad var det du sagde shawty?” Hvisker han i øret på mig. Jeg synker en klump. Jeg har det som om at jeg ikke kan rykke mig ud af stedet, på den ene måde er det dejligt at have nærkontakt med ham. På en anden måde er det bare så forkert det her. Jeg bliver revet tilbage til tiden, da et par bløde og fyldige læber rammer min nakke. Jeg gyser over hans læber der kører frem og tilbage. Hvilket minder mig om at vi sidder i en bil, midt på en vej hvor alle kan kører forbi, i en lille by i Canada. Det virker lidt gustent synes jeg.

Eller er det bare mig?

Et støn slipper ud af min mund, da hans tunge slikker på mit sweet spot. Uf, hvor ku’ jeg ham godt nu. Jeg sukker dybt. Det er ekstremt dejligt, men det må altså holde op nu! Jeg skubber blidt Justin væk, men har virkelig ikke lyst til det, lige meget hvor meget jeg kæmper. ”Justin…stop, uh…Vi skal i skole!” Justin trækker sig væk fra mig, gaser bilen op og kører ellers derudaf igen. ”Hvor er du kedelig Brianna” Tak for det, din..din, numsefisk.

Nej, det må han ikke være. For mine gamle venner plejede altid at kalde mig det.

Efter vi godt og vel har kørt 10 minutter, kigger jeg på Justin og undrer mig over hvorfor vi har kørt så længe. Jeg kigger ud på vejen, men kan intet kende, fra vejen hen til skolen. Jeg hoster falsk. ”Justin…. Hvor er vi på vej hen” Jeg når dårlig nok at svare før, han kommer mig i forløbet.

”På vej hjem til mig”

___________________________________________________________

Bum bum bum. Hvad tror i så der sker? Og hvordan reagere Brianna? I må meget gerne like J Godt nytår allesammen ! Kapitlerne kommer nok kun til at være sådan her i længden fra nu af. Så kommer der i hvert fald flere om ugen, regner jeg med. Dette kapitel var på omkring 1500 ord ;)

Xoxo Laura! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...