You and I

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 5 dec. 2013
  • Status: Igang
Carlitta Destiny Magellan er en gennemsnitlig teenager, der alligevel bryder gennemsnittet, da hun er kærester med den berømte Harry Styles.
-Jeg ved godt historien er ringe, jeg skriver mere for at forbedre mine egne kunstkaber.
-Jeg ved godt coveret er elendigt, men jeg havde lavet et pænere et, men det blev slettet, og det er altså pænest første gang man laver det ;)
-Jeg ved godt der vil være nogle stavefejl, og den er tungt skrevet, men som sagt, skriver jeg for at forbedre mig selv.
-Jeg ved ikke havd den handler om. Jeg improvisere.

7Likes
7Kommentarer
350Visninger
AA

3. No Harry!


 

Der er koldt.

Og der er mørkt.

Og Harry har bilen.

Og der er 3 kilometer over til Eleanor og Louis. 

Orh, Louis er der sikkert. Jeg orker seriøst ikke fortælle ham det.

Nu begynder det også at regne. Herligt! (not)

Mine tyndslidte Converse, går deres egen vej, ned i en vandpyt. Der blev de, inklusiv foden indeni, gennemblødt. En bil drøner forbi mig. Helt præcist en Audi Q7. Sådan en har jeg altid ønsket mig.

Men den drønede altså forbi mig, igennem en kæmpe vandpyt, så en pæn mængde vand, dynger ned over mig.

Føreren fik også fingeren.

Ikke at jeg plejer at være så nærtagende, over sådan nogle ting, men nu var alt galt.

Kloakdækslet der ligger skævt, og hækken der er højere i den ene ende end den anden, irriterer mig.

Suk. 

Det er nærmest en velsignelse da jeg kan se deres lejelighed. 

Men hvad ville de sige til det? At jeg var gået fra Harry?

Tænk at jeg faktisk er gået fra ham.

Det burde jeg have været glad for. Men det er jeg ikke.

Eller...

Indrøm det, jeg savner ham allerede.

Fint det gør jeg. Men det skal ikke være os to. Slut, prut.

Jeg åbner stille døren ind til opgangen. 

Så skal jeg bare 58 trin op. 

Og det har jeg talt.

Alle de gange jeg er flygtet her over, når Harry og jeg har skændtes. 

Såe.

"53, 54,55,56,57" tæller jeg højt. Det gør jeg altid. 

Men nu kommer en af mine mærkelige vaner. 

Jeg springer altid over det sidste. 

No Questions.

Jeg banker stille på. "Eleanor?" spørger jeg stille. Jeg ved ikke hvorfor. Lige meget!

En smilende Eleanor åbner døren. 

Irriterende hun smiler. Hele verden burde være ked af det nu.

Men der er nok millioner piger der har det modsat. Så er deres idol jo single.

Det skærrer mig i hjertet at tænke på det. 

At jeg ikke skal hjem til Harry længere.

"Hej Car... Hvad f*nden er der sket med din næse?! Har han slået dig?! Han har ikke slået dig vel?" Det sidste hun sagde var nærmest bedende. Og nu jeg tænker på det, gør min næse faktisk ret ondt. 

"Nej baa..." begynder jeg stille. Men så kommer Louis. Fantastisk. 

"Har han slået dig!?" råber han.

Jeg bliver faktisk ret forskrækket. 

"Nej! Han har ikke slået mig" Men så godt som, tænker jeg alligevel bittert.

"Men hva..."

"Må jeg ikke godt komme ind?" Spørger jeg. Bedende. 

Journalisterne finder garanteret snart ud af det. 

En hovedpine spreder sig langsomt i mit hoved. Som.. Et eller andet der spreder sig.


"Så du er gået fra ham?" spørger Eleanor stille. Vi havde samlet os i deres stue. Jeg sad og krøllede mig sammen, med en ispose for min næse.

Jeg havde fortalt dem kort hvad der var sket.

Ikke at jeg er stolt af det.

Jeg handlede virkelig idiotisk.

Typisk mig. (Jeg har langt om længe fattet, at plejer er død ;))

Jeg nikker stumt. Tårene presser endelig på. 

Louis rejser sig voldsomt op. 

"Hvad skal du?" spørger Eleanor. Hun græder også nu. 

"Hjem til Harry. Ellers gør han bare noget dumt"

Gør noget dumt? Pludselig så jeg en tudbrølende Harry for mig. Han stod ude på vores badeværelse. Med nogle piller. Tænk hvis han begår selvmord?!

Jeg gisper.

Og de kigger bare dumt på mig. 

"Skynd dig" siger jeg bare stille. Henvendt til Louis selvfølgelig.

Han nikker. Eller, det tror i hvert fald. Jeg er ikke sikker. 

"Og du skal til lægen" siger Eleanor. Til mig. Eller min næse. Det var også bare dens skyld, at den skulle brække. Og så lige nu. Dumme Næse!

"Vi ses Skat" siger Louis og kysser Eleanor på munden.

Ligesom Harry og jeg plejede at gøre det. Plejer er ikke død længere.


Det er ret stressende.

Jeg kender min bedsteven. 

Han er fuldstændig nede nu.

Han kan finde på hvad som helst.

Jeg skal bare finde ham, før han finder på noget dumt.

Så det er altså kun derfor jeg drøner over for rødt. KUN derfor.

Og det er også derfor jeg løber op til deres hus. 

Eller, Harrys hus, som det vel er nu.

Jeg havde advaret ham mod det. 

At hun ville forlade ham, hvis han ikke snart begyndte at bruge mere tid på hende.

Men man må betale for sine dumheder.

Og jeg fik ret.

Igen.

Og gudskelov. Deres bil er der stadig.

Og der er ikke låst. Jeg tror egentlig ikke Harry vil tænke på, om der er låst, hvis han vil løbe væk.

Men altså.

Jeg braser ind i deres hus.

Og begynder at råbe på Harry. Så genialt. Jeg ved det.

"HARRY?!"

Jeg tier.

Jeg er ret sikker på, at jeg hørte noget. 

Jep. Harry græder. Jeg går efter lyden. 

Og lyden kommer fra deres soveværelse.

Og der ligger Harry; Lille, og krøllet sammen i forsterstilling. Hans krøllede brune hår er i uorden, og hans øjne er røde og hævede. 

"Harry" siger jeg stille og trøstende, mens jeg går over mod ham. Jeg sætter mig forsigtigt på kanten af deres seng. 

Han grynter stille. 

"Hun vil ikke have mig" græder han stille.

"Nope Harry, det vil hun ikke, for du er en idiot"

Sagde jeg det? Hans bedsteven? Genialt Louis William Tomlinson!

Men det uventede svar, stopper tårestrømmen, hos Harry.

"Er hun okay?" mumler han stille.

"Du brækkede hendes næse, da du kylede den kuffert i hovedet på hende"

Jeg følte sandheden ville være bedst tjent her.

Og før jeg kan nå at reagere, stormer Harry ud af værelset. 

Jeg kan hører hoveddøren smække et sted.

Jeg løber alt hvad jeg kan. Men Harry sidder allerede i bilen, og ved hjælp af en skarp uvending, kører han væk. Utroligt han overhovedet kan se noget. De øjne var godt nok hævede!

Men seriøst;

Fedt.

__________________

Jeg ved godt det her kapitel ikke er så godt.

Men altså...

Så er det skrevet, og så kan i læse det.

Gudi!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...