Minder - Elise Diggory

Det var slemt nok at være på flugt, det var slemt nok ikke at vide hvornår man kunne spise igen, hvornår at det næste angreb kom... Men det var allerværst at være væk fra mine venner og mine bekendte i fønix-ordenen, at sidde i et skjul og høre om deres kampe og deres tab. Jeg ved ærligt talt ikke hvordan at jeg kunne have overlevet det mareridt, uden min elskede Cedric ved min side. Tiden på flugt var lang, så her er et udpluk af mine bedste og værste minder fra den tid..................... Det er den tredje og endelige del i min Elise Riddle-serie, som foregår i Harry Potter-universet

37Likes
9Kommentarer
4068Visninger
AA

7. Tonks og Remus' bryllup

Det gav en værre ballade, da Cedric og jeg dukkede op til Tonks og Remus’s bryllup. For i første omgang forsøgte de at forhekse os.

”Fortæl mig noget, som kun Elise ville kunne vide.”

Beordrede Remus, godt ophidset. Han var ikke sikker på at vi virkeligt var Elise og Cedric.

”Bill kan lide rødt kød.”

Svarede jeg. Remus slap mig igen, tilfreds med mit svar. Han så over på Cedric.

”Og du?”

Spurgte han, selvom det var meget usandsynligt, at jeg ville rejse med en forklædt dødsgardist.

”Du gav mig en eftersidning, på grund af den der besværgelse mod boggarten.”

Svarede Cedric, uden at give detaljer. Remus hævede let sin tryllestav.

”Okay, okay. Jeg forvandlede boggarten til en skrigende udgave af min mor, som raserede klasseværelset og sendte en elev på hospitalsfløjen.”

Indrømmede Cedric. Jeg havde ikke regnet ham for at gøre sådan noget med vilje.

”Det ved de elever, som også var i klasseværelset også.”

Sagde Remus, stadigt ikke tilfreds med det svar. Cedric sukkede let, og tænkte kort.

”Min største frygt, og den form som en boggart vil antage, hvis den ser mig, er Elises død.”

Forklarede Cedric. Remus nikkede tilfreds. Han og Dunder var de eneste, levende, personer, som vidste det. Tonks skubbede Remus, en smule utilfreds til side.

”Det er godt at se jer.”

Sagde hun lettet, og lagde armene om mig.

”Det må du undskylde. Jeg skulle bare være sikker.”

Undskyldte Remus overfor Cedric imens.

”Det er helt i orden.”

Slog Cedric det til side.

”Det var godt, at i kunne finde herhen. Jeg havde faktisk ikke regnet med at i ville komme til vores bryllup.”

Sagde Tonks med et skævt smil. Jeg rystede opgivende på hovedet.

”Selvfølgeligt ville vi da komme, særligt når der er så få gæster. Der er jo ikke nok til at spise bryllupskagen så.”

Sagde jeg med et grin. Tonks udstødte en helt forkert lyd.

”Vi… øhm… vi har ingen kage.”

Indrømmede hun. Jeg lo let, og Cedric fremviste den lille æske vi havde med. Han hev let i båndet, og frem dukkede den største og flotteste bryllupskage, som jeg længe havde set.

”Det vidste vi da godt, derfor tog vi en med.”

Forklarede jeg, og fik et endnu større kram af dem begge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...