Minder - Elise Diggory

Det var slemt nok at være på flugt, det var slemt nok ikke at vide hvornår man kunne spise igen, hvornår at det næste angreb kom... Men det var allerværst at være væk fra mine venner og mine bekendte i fønix-ordenen, at sidde i et skjul og høre om deres kampe og deres tab. Jeg ved ærligt talt ikke hvordan at jeg kunne have overlevet det mareridt, uden min elskede Cedric ved min side. Tiden på flugt var lang, så her er et udpluk af mine bedste og værste minder fra den tid..................... Det er den tredje og endelige del i min Elise Riddle-serie, som foregår i Harry Potter-universet

37Likes
9Kommentarer
4071Visninger
AA

8. Posens indhold

”Pyh… hvis jeg spiser meget mere kage, så eksploderer jeg!”

Sagde Tonks, grinede, og tog så endnu et stykke bryllupskage. Det havde været en sød ceremoni, med meget få gæster. På trods af det, så havde det været hyggeligt, og Remus var ved at tage af sked med de sidste gæster.

”For resten… så har jeg noget til dig.”

Sagde Tonks hemmelighedsfuldt, og stak hurtigt sin hånd ned i en af kjolens lommer. Hun trak en lille lilla pose op, og gav mig den i hånden.

”Hold du hellere godt ved den.”

Sagde hun, og grinede så let igen. Jeg så uforstående på hende.

”Kig ned i den.”

Opmuntrede hun mig, og tog sig en mundfuld kage mere. Så jeg bandt den let op, og kiggede ned i den. Jeg snørede den straks til igen, godt rød i kinderne.

”Tonks.”

Sagde jeg, pineligt berørt. Hun grinede bare.

”Cedric er en meget charmerende mand, og han ser nu altså også meget godt ud.”

Sagde hun, og udstødte så en flov lyd. Sikkert fordi at hun havde givet mig posen.

”Jeg tænkte at i godt kunne… øhm… at i sikkert… øhm…”

Sagde hun så, selv med røde kinder. Jeg udstødte en pinelig lyd, mest af alt fordi at hun havde ret. Cedric og jeg havde jo været sammen.

”I hvert fald… så ville det være alt for farligt for dig, at blive gravid nu. Men jeg kunne heller ikke forestille mig, at i kunne holde fingrene fra hinanden. Så jeg tænkte at du godt kunne bruge sådan en pose. Du og Cedric har jo kun hinanden, så snart at i er rejst igen. I er derude, alene og konstant i fare.”

Sagde Tonks bekymret, og stillede kagestykket fra sig. Hun kunne sikkert ikke spise mere, eller måske var det mere emnet, som havde taget appetitten fra hende. Hun tog let mine hænder i sine, og lukkede dem tæt sammen om posen.

”På den her måde kan i være sammen, uden at skulle bekymre jer. Så har i den bekymring mindre, og det hjælper jer lidt.”

Sagde Tonks blidt, og strøg noget af mit hår væk fra ansigtet. Hun strøg let min kind, og krammede mig så hårdt ind til sig.

”Jeg vil bare gerne have at i er i sikkerhed. Bare i kunne være hos os, så jeg altid ville vide at i var sikre.”

Sagde Tonks, og sukkede så let, fordi at hun vidste at det ikke kunne lade sig gøre.

”Vi skal af sted. Vi er allerede blevet for længe.”

Sagde Cedric, og tog min hånd. Jeg nikkede let. Det vidste jeg godt, jeg havde bare ikke lyst til at tage af sted. Men vi var nødt til det. Vi ville bringe Remus og Tonks i yderligere fare, hvis vi blev.

”Pas på jer selv.”

Sagde Remus, og lagde armen om sin kone, Tonks. Jeg nikkede, og Cedric sagde forsigtigt, inden at vi susede af sted:

”I lige måde.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...