Minder - Elise Diggory

Det var slemt nok at være på flugt, det var slemt nok ikke at vide hvornår man kunne spise igen, hvornår at det næste angreb kom... Men det var allerværst at være væk fra mine venner og mine bekendte i fønix-ordenen, at sidde i et skjul og høre om deres kampe og deres tab. Jeg ved ærligt talt ikke hvordan at jeg kunne have overlevet det mareridt, uden min elskede Cedric ved min side. Tiden på flugt var lang, så her er et udpluk af mine bedste og værste minder fra den tid..................... Det er den tredje og endelige del i min Elise Riddle-serie, som foregår i Harry Potter-universet

37Likes
9Kommentarer
4087Visninger
AA

4. Julegaver

Det lød et højlydt knald, da vi ankom. Vi holdt nu alligevel vores tryllestave klar, for en sikkerhedsskyld.

”Elise!”

Hylede Ginny begejstret, og for hen for at kramme mig ind til sig. Jeg stak tryllestaven i min lomme, og slog armene om hende. Det var godt at se hende. Og så var det ellers Hermiones tur til at kramme mig.

”Godt at se jer uskadte.”

Sagde Dumbledore med et svagt smil, og klappede let Cedric på skulderen.

”I har fem minutter, men så må i også af sted igen, for ellers vil i ikke være i stand til at transferere væk fra Hogwarts.”

Forklarede han, og gik så sin vej ud af kontoret, sikkert for at holde vagt, så der ikke kom nogen ind. Også Cedric fik et kram af Ginny og Hermione, men måtte nøjes med at fast håndtryk fra Ron og Harry, som jeg ellers fik en ordentlig krammer af.

”Vi var så bekymrede for i ikke fik brevet, eller i ikke ville forstå det.”

Sagde Hermione, og var lykkelig for at se Cedric og jeg i et stykke. Så jeg fik igen en krammer.

”Remus, Tonks, Dunder, mor og far… de er alle sammen så bekymrede for jer.”

Sagde Ginny. Jeg nikkede. Det kunne jeg forestille mig. Jeg savnede dem selv så meget. De var jo nærmest min familie.

”Vi har taget jeres julegaver med… siden i jo ikke var der… altså… øhm…”

Sagde Ron, og gik så i stå, men rakte da en kasse med gaver frem. Jeg nikkede spændt, og tog imod kassen. Det var ved at være en måned siden at det havde været jul, og den havde jeg tilbragt i en kartoffelkælder sammen med Cedric.

Vi havde hver fået en sweater af Molly, som vi straks tog på. Den kunne beskytte os imod kulden, når vi skulle transferere væk igen. Remus havde givet os en magisk lighter, Tonks havde givet os et forhekset telt, som ikke fyldte meget mere end et brev. Dunder havde givet os en lille bog, håndskrevet, med de bedste besværgelser til at forsvare sig med. Og der var en pose med mad fra Hermione og Ginny.

”Vi tænkte at det var bedst, hvis i ikke fik alt for mange ting, som i skulle tage med.”

Forklarede Harry, da vi havde åbnet de få pakker. Jeg nikkede. De få pakker fyldte ikke meget, men kunne meget vel betyde Cedric og jegs overlevelse.

”I skal af sted igen.”

Opdagede Hermione, da hun kiggede på klokken. Hun sukkede trist, og gav mig et kort kram. Jeg fik endnu et af Ginny, og så krammede de let Cedric.

”Pas nu på. Du er min eneste familie.”

Hviskede Harry i mit øre, da han krammede mig. Jeg nikkede let imod hans skulder. Jeg forstod ham godt, nu hvor Sirius havde været død så længe, så måtte han føle sig utroligt ensom. Det var godt, at han havde Ginny, Hermione og Ron.

”Af sted med jer. Og pas nu godt på!”

Sendte de os af sted igen, da vi transfererede væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...