Minder - Elise Diggory

Det var slemt nok at være på flugt, det var slemt nok ikke at vide hvornår man kunne spise igen, hvornår at det næste angreb kom... Men det var allerværst at være væk fra mine venner og mine bekendte i fønix-ordenen, at sidde i et skjul og høre om deres kampe og deres tab. Jeg ved ærligt talt ikke hvordan at jeg kunne have overlevet det mareridt, uden min elskede Cedric ved min side. Tiden på flugt var lang, så her er et udpluk af mine bedste og værste minder fra den tid..................... Det er den tredje og endelige del i min Elise Riddle-serie, som foregår i Harry Potter-universet

37Likes
9Kommentarer
4077Visninger
AA

6. Bill Weasley

Bill gjorde et forskrækket sæt, da Cedric og jeg ankom på hans stue. Jeg tyssede let på ham, og ophævede besværgelsen, så vi lignede os selv igen.

”Hold kæft i forskrækkede mig.”

Sagde Bill lettet. Jeg satte mig let på sengekanten, og kiggede let på de ar i hans ansigt, som var lidt skjult af en creme.

”Det er ikke så slemt igen.”

Sagde han med et skævt smil.

”Er du sikker?”

Spurgte jeg, hvis han nu løj for mig.

”Bare en større trang til rødt kød end normalt, og selvfølgeligt mit ansigt. Ellers er jeg helt i top.”

Sagde Bill med et smil.  Jeg nikkede let.

”Nåh ja, og så er mor og Fleur endeligt kommet op og skændes, så de kunne slutte fred.”

Sagde Bill med et skævt smil. Han måtte dog lige forklare hvad det gik ud på, for den del havde jeg ikke fået med. Og så grinede jeg lidt. Det skænderi gad jeg godt have set, men da havde Cedric og jeg ikke været i landet overhovedet.

”I er inviteret til vores bryllup, selvfølgeligt. Men kan i komme?”

Spurgte Bill tvivlende. Jeg tog let hans hånd, og strøg den. Jeg havde mødt Bill meget få gange, men han var en god og rar mand.

”Vi kan ikke love noget.”

Svarede Cedric for mig. Bill nikkede let, det forstod han godt. Han gav min hånd et let klem.

”Prøv hvis i kan. Ginny savner dig så forfærdeligt, de savner jer alle sammen.”

Bad Bill mig. Jeg nikkede let.

”Bliver i til Dumbledores begravelse?”

Spurgte han. Jeg rystede på hovedet.

”Det er for farligt.”

Sagde Cedric, og tog min hånd, så jeg kunne komme op at stå igen. Vi var kun ankommet for at se til Bill, så vi kunne se hvordan han havde det.

”Tonks og Remus bliver nok også snart gift.”

Tilføjede Bill. Jeg nikkede let. Jeg havde allerede modtaget den besked på bagsiden af mit billede, skrevet med Tonks egen håndskrift.

”Vi ses forhåbentligt igen.”

Sagde Bill til afsked, inden at Cedric og jeg transfererede væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...