Julemandens besøg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2013
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
88Visninger
AA

2. Besøget

Det var først da sneen blev kraftigere, at jeg opdagede den. Og selv om der ikke gik længe før det var min sengetid, så gav min mor mig alligevel lov til at gå udenfor og lege i sneen. Måske var det fordi hun vidste, at hvis jeg ikke fik lov, så ville jeg blive ked af det, og hun hadede når julestemningen blev ødelagt lige op ad juledagen. Og fordi mor fik den hvide jul hun ønskede sig, så tror jeg også lidt det var derfor jeg fik lov at lege så sent.

Det var ikke særlig sjovt at lege i sneen alene, men der var ikke nogen der ville lege med mig, så jeg fik bare det bedste ud af det. Jeg fik hurtigt min nye, grønne flyverdragt på, hue og handsker, og så var jeg udenfor i løbet af ingen tid. Der var pyntet op med lys på mit legehus, som var så højt at jeg kunne se ud over hegnet. Det var en riderborg, med en rutsjebane der drejede rundt, så man landede den modsatte vej af hvor man kørte ned. Der var en brandmandsstang til at svinge sig ned med og et reb til at klatre op i, i stedet for at træde på trappen. Det var alt sammen sjovt når der lå sne på det og sneen var rigtig god at kaste med. Jeg prøvede at se hvor langt jeg kunne kaste, men det gik ikke så godt og det var heller ikke så sjovt. Så byggede jeg en lille snemand og lavede sneengle, indtil mor sagde jeg skulle komme ind fordi jeg skulle sove.

Men jeg gad ikke at sove. Julemanden kom i nat, så jeg skulle holde mig vågen så jeg kunne se ham lægge gaverne under træet. Det var det jeg elskede allermest ved julen. Det var julemanden og hans gaver. Han gav mig altid det jeg ønskede mig allermest og jeg kunne altid høre klokkerne på hans kane bjælde.

Mor prøvede at berolige mig og hun satte musik på, så jeg kunne sove. Men jeg blev ved med at sige til hende, at jeg ikke skulle sove, for julemanden kom og så skulle ned og sige hej til ham. Jeg ved ikke hvorfor hun grinede af mig, men hun tog det vidst ikke seriøst.

"Har du stillet småkagerne frem?" spurgte jeg hende helt opsat på at alt skulle være perfekt. Det var jo kun en gang om året julemanden kom, så hvis vi havde gjort noget forkert, kunne det jo godt være han ikke gad komme næste år. "Og et glas mælk til ham?"

"Alt er klart, og hvis du nu bare ligger dig ned og slapper af, så går tiden hurtigere," sagde hun og kyssede mig i panden.

Fordi mor sagde det lagde jeg mig ned. Og så følte jeg mig pludselig helt træt i hele kroppen og efter et stykke tid gled tankerne om julemanden væk fra mig og jeg faldt i søvn.

Jeg vågnede da jeg hørte nogen nedenunder. Først blev jeg helt bange, men så tænkte jeg at det var julemanden der var kommet, for jeg kunne høre bjælderne klinge ovenover mig. Jeg fjernede forsigtigt min dyne og listede ud på gangen. Min søster havde også åbnet sin dør og kiggede ud på mig.

"Det er julemanden," hviskede hun og smilede på en måde jeg ikke forstod. Jeg nikkede ivrigt og listede hen til trapperne, hvor jeg satte mig ned og kiggede ud gennem gelænderet. Min søster kom hen og satte sig ved siden af mig, men hun var ikke ligeså spændt som jeg var. Min mors dør var lukket, så hun sov. Det var bare sjovt hun ikke også vågnede af julemandens larmen.

Da jeg kravlede længere ned af trappen fik jeg øje på ham. Jeg kunne kun se hans ryg, men hans hvide hår krøllede og hans bælte sad så stramt, at man kunne se hvor mange kager han havde spist. Han havde rødt tøj på og brune støvler, og stod og tog store gaver ud af en sæk. Jeg blev helt spændt og havde lyst til at løbe ned og give ham et stort kram, men det måtte man måske ikke, og det var derfor han kom om natten.

De gaver han trak op af sækken var store. Nogle havde blåt papir og nogle lyserødt. Der var flest blå og de måtte være til mig, fordi jeg var drengen. Min søsters var de lyserøde og hun virkede glad nok for at få så lidt gaver. Hun var også mere ligeglad med julemanden end jeg var.

Julemanden stod med siden til os, og så kunne jeg se ham meget bedre. Hans skæg gik helt ned til bæltet og med den ene hånd var han i gang med at spise en småkage, så han krummede over alle gaverne. Jeg kiggede hen på bordet og så at han også havde drukket al mælken. Hvis ikke det havde stået der var han sikkert gået igen.

Han trak den sidste gave op og vendte sig så om imod os. Hans ansigt mindede mig lidt om mors, men så opdagede jeg at han kiggede på mig, og så blev jeg jo nødt til at gemme mig. Men inden jeg kravlede op igen, nåede jeg at se at han blinkede til mig. Så han nåede altså at se mig, men det var vel ikke uartigt gjort, siden han blinkede til mig. Jeg håbede bare også han kom næste år.

Da jeg kiggede ud fra gelænderet igen var han væk. Men alle gaverne lå der, mælken var drukket og nogle af kagerne væk. Min søster sagde at jeg skulle gå tilbage i seng og sove.

Så jeg gik i seng med et kæmpe smil på læben og kunne ikke lade være med at tænke på hvad der var i gaverne fra julemanden. Måske var det den fjernstyrede bil jeg havde ønsket mig eller en nintendo, eller måske var det en ny kælk eller de nye pokémon kort.

Det bedste ved julen var at se julemanden og størrelsen på gaverne, for så vidste jeg at det betalte sig at være artig. Og at julemanden fandtes, selv om min søster havde sagt at det gjorde han ikke. Men vi så det begge to, så selvfølgelig gjorde han det. Julemanden elskede at besøge mig. Og jeg elskede at få besøg af julemanden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...