All I Want For Christmas Is You....

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2013
  • Status: Færdig
En pige der hedder Victoria skal med sin bedste veninde Soraya til One Direction koncert. Dagen efter billetterne blev sat til salg, bliver der også sat meget få backstage billetter til salg. Victoria har bestemt sig for at få et par billetter, men da hun trykker bestil er der ikke flere.

Dagen efter holder der en stor bus uden for Victorias forældres hus. Da hun banker på og hun kommer ind. Hun snakker med dem, får en autograf til Soraya. Nogle dage efter får hun en besked fra en der kalder sig for Jonny. Hun mødes med ham og en af hans venner kommer til at kalde ham for Lou...

Hvem er han? og er hans rigtige navn egentlig Jonny?

24Likes
12Kommentarer
1465Visninger
AA

22. Kapitel 22

Den 22. December

 

Soraya har taget hele hendes værelse med over til mig. Hun har ikke taget seng og sådan noget med. Hun har taget ALT hendes One Direction merchandise med over til mig. Kopper, trøjer, og ja, bare alt. Hun er begyndt at hænge plakater op på min væg. ”Soraya, du behøver altså ikke at hænge plakaterne op,” siger jeg træt. ”JO, for ellers kommer du jo ikke i stemning” siger hun bestemt og fortsætter. Det er første gang jeg har set hende så glad, velvidende, at hun bliver gladere, når jeg giver hende konvolutten. Den ligger på mit natbord. ”Soraya?” spørger jeg, ”gider du at give mig den der hvide konvolut, der ligger på bordet?” Hun tager den og kigger mærkeligt på den ”Hvorfor står der til Soraya på den?” spørger hun og vender den igen. ”Det skule egentligt have været din julegave, men ja du må gerne åbne den nu,” siger jeg. Hun begynder at flå konvolutten i stykker. Jeg kan se de blå snore, der holder backstagepassene. Mere når jeg ikke at se, får hendes arme lander rundt om mig og hun begynder at græde. ”Tak tak tak tak tak tak” siger hun. Soraya sætter sig på sengen og kigger på billetterne og passene. ”hvor-hvordan fik du fat i dem?” spøger hun med skælvende stemme ”Du er ikke den eneste der kender en, der kender en, som kender en” griner jeg og giver hende en krammer.

 

*Louis’ Synsvinkel*

 

Jeg kan simpelthen ikke fatte, at Eleanor droppede mig. Jeg kyler en knyttet næve ned i puderne, der flyder i min seng. ”Lou? Skal du ikke snart op?” spørger Niall, der står i dør åbningen ”Nej, jeg har ikke lyst” siger jeg og vender ryggen til ham. ”Til den tekst du har skrevet, har jeg siddet og skrevet videre og fået hjælp til musikken” siger han. Først bliver jeg sur på ham, da det er min sang, ”så jeg tænkte, om du havde lyst til, at vi øver den, så vi kan spille den i morgen til koncerten?” spørger han. Jeg svarer ikke, men rejser mig op og går over til ham. ”Let’s do this” siger jeg og følger med over til stedet, hvor koncerten skal holdes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...