To him I was unwanted ▲ One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 26 jan. 2015
  • Status: Igang
Følelsen af tomhed, sorg og ikke at kende halvdelen af sig selv er ikke en dans på roser. 14 årige Nellie Wonder Horan er ekspert i den følelse. Normalt bruger hun ikke sit efternavn Horan. Det er der nemlig en helt særlig grund til. Ikke at hun ikke har lyst til det, men skæbnen har bestemt at hun ikke kan. Navnet tilhøre nemlig ingen anden en Nellies far. Niall Horan fra bandet One Direction. Det vil sige at hvis hun råbte det op på gaden ville alle lægge mærke til hende, men sådan er det ikke. Nellie er en helt normal 14 årig pige. Hendes far forlod dem nemlig da hun var 2 måneder med et råb om at Nellie forblev hans og Nellies mors lille hemmelighed, men kan hemmeligheder altid forblive hemmeligheder?

54Likes
57Kommentarer
3376Visninger
AA

19. is this the end?

Nellie's synsvinkel 

"Mace Edward Malik, hvor mange gange skal jeg sige det. Lad vær med at gemme dig her oppe, når -" Jeg trak mig hurtigt fra Mace og drejede hovedet, så jeg lige kunne ane to blå øjne der stirrede ikke blot på Mace, men også på mig. 

Selvom stemmen tav, vidste jeg udemærket godt hvem det var. Det var Perrie, som uden tvivl havde taget os på fersk gerning. Det her var pinligt, alt for pinligt. Hurtigt drejede hun om på hælene og gik fast besluttet ned af trappen igen, før hun blev omslugt af den dunkende høje musik. 

"Oh fuck" sukkede jeg og lændte hårdt mit hoved mod Mace's bryst. Aldrig havde jeg oplevet noget så pinligt. Kan en eller anden please give mig en highfive i hovedet med en stol? Jeg tager det som en gave.

"Det da ligemeget" grinede Mace og lod en hånd glide igennem hans mørke hår. Jeg forstod det ikke, syntes han at det var sjovt? 

"Du forfærdelig" mumlede jeg og kiggede væk. 

"Nellie, come on. Hun har selv været ung engang, dengang var det nok bare hende som kyssede min far" 

"Nu er der jo bare lige det at din mor og far's fædre ikke kendte hinanden, som hvad skal vi sige brødre?" 

"Og hvad så? Hvad kan de gøre ved det? Som om de ikke havde forventet det ville ske. Jeg mener kig på mig, jeg er 56 kilo's fuld skønhed" Et smil bredte sig på hans læber. 

"Der er da nok en der er selvglad" Grinte jeg kort for mig selv. 

"Jeg ser jo også godt ud, ligesom dig" 

"Lige som mig hvad?" spurgte jeg lettere forvirret. 

"Du ser også godt ud" svarede Mace selvsikkert og sendte mig et af hans skæve smile. 

"Ej, stop.. Du får mig til at rødme" Hurtigt kunne mærke hvordan blodet på mystisk hvis fandt sin vej til mit hoved og gjorde mine kinder lettere røde. Ikke nok med den gennemsigtige hvide kjole, lignede jeg nu også en trafikkegle. 

Jeg lod mit blik falde på et ur bag Mace, da det slog mig. 

"Gud, jeg bliver nød til at gå nu" udbrød jeg og kiggede med sukkende øjne op på Mace.

"Vil det her så sige at det er enden på os?" For at være helt ærlig var jeg virkelig forvirret. Der var sket så meget her de seneste par dage. Først mystiske Mace der hjalp mig fri fra de små piger, derefter det sære møde i køkkenet, så pigen med drinken, Niall's tour og nu det her. 

Mit hoved var mere en bare proppet. Alt jeg kunne tænke på lige nu var min seng, og min dejlige dyne. 

"Mace, jeg ved det ikke. Ring til mig" Kort kyssede jeg hans bløde læber, før jeg vendte om på hælene og gik i retning af døren. 

 

Mace's synsvinkel

De sidste 20 minutter havde jeg ligget og vendt og drejet mig som en sindsygt. Det var bare det at hver eneste gang jeg lukkede mine øjne var hun der. Hendes lange lyse hår, strålende øjne og ikke mindst hendes helt igennem søde personlighed. 

Jeg vidste ikke hvad der gik af mig. Jeg havde haft et par andre piger, men aldrig havde en pige overtaget min hjerne på denne her måde. Jeg mener jeg har kendt hende i hvad 4 dage eller sådan noget.. Og nu lå jeg her søvnløs, fordi jeg ikke kunne få hende ud af mit hoved. 

Jeg prøvede virkelig at modstå hende, men jeg kunne ikke. Hvilket jeg inderst inde kun kan bebrejder mig selv for. Jeg vidste jo godt at Niall skulle på tour og at jeg nok ikke fik hende at se før om lang tid.

 

***

Jeg ved det her kapitel er lidt skod, men jeg håber i -

kunne det lide det, anyway. 

Hver eneste af jeres kommentar betyder så meget for mig!
Det kan virkelig altid få et smil frem, på mine læber!

Jeg håber i nyder ferien lige så meget som mig.. 

- Cecilie

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...