To him I was unwanted ▲ One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 26 jan. 2015
  • Status: Igang
Følelsen af tomhed, sorg og ikke at kende halvdelen af sig selv er ikke en dans på roser. 14 årige Nellie Wonder Horan er ekspert i den følelse. Normalt bruger hun ikke sit efternavn Horan. Det er der nemlig en helt særlig grund til. Ikke at hun ikke har lyst til det, men skæbnen har bestemt at hun ikke kan. Navnet tilhøre nemlig ingen anden en Nellies far. Niall Horan fra bandet One Direction. Det vil sige at hvis hun råbte det op på gaden ville alle lægge mærke til hende, men sådan er det ikke. Nellie er en helt normal 14 årig pige. Hendes far forlod dem nemlig da hun var 2 måneder med et råb om at Nellie forblev hans og Nellies mors lille hemmelighed, men kan hemmeligheder altid forblive hemmeligheder?

54Likes
57Kommentarer
3297Visninger
AA

2. I nearly forgot... I had a dad.

"Nellie, kan du være sammen idag?" Min bedsteveninde smilede til mig før hun stille begyndte at blinke med sine mørkebrune hundeøjne. 

"Så lad gå" svarede jeg smilende før vi begge brød ud i latter. 

"Jeg kan ikke tage dig seriøst når du laver de der hunde øjne" grinede jeg før jeg hurtigt låste min cykel op. Inden jeg nåede at se mig om var vi allerede på vej hjem til mig. 

På mystisk vis fik Leah altid drejet den over så vi skulle være hjemme hos mig. Det der trick måtte hun altså lære mig.

Min bedsteveninde Leah og jeg havde på en måde altid hængt sammen. Jeg kan tydeligt huske den dag jeg mødte hende i børnehaven. Vi var begge meget generte og på en eller anden måde endte vi med at blive venner og har hørt sammen lige siden. 

Der gik højst fem minutter før vi stod foran den velkendte dør til mit hjem. Vi smed begge taskerne i gangen før vi med en høj latter susede ind på mit værelse. 

Leah smed sig i hurtigt i sengen og som en selvfølge måtte jeg nøjes med kontorstolen. 

"Vil du ikke spille en sang for mig" Leah nikkede i retning af min guitar og jeg vidste straks hvad hun mente. 

Jeg rystede stille på hoved med et "Jeg har lidt ondt i halsen idag", men det så ikke ud til at virke. 

"Kom nu Nellie bare en sang" Som sædvanligt sendte hun mig de sødeste hunde øjnene. Jeg kunne ikke lade vær med at tage mig til maven af grin. Det var grunden til jeg elsker hende. Hun kunne altid få mig til at grine på de mest akavede tidspunkter. 

Jeg trak vejret dybt før jeg kiggede på hende med bedende øjne. "Please" prøvede jeg, men det var tydeligt at mærke jeg ikke ville få fred før jeg havde sunget for hende. 

"Så kun en sang" sukkede jeg og greb ud efter min guitar, som stå på min højre side. Jeg vidste ikke hvorfor hun altid ville høre mig synge. Der var i følge migselv jo intet specielt over min stemme. Jeg slog tanken hen i det jeg lod mine fingre glide hen over de kolde strenge og begav mig ud i et cover af Oasis Wonderwall. Det var en smule gammelt, men af en eller anden grund elskede jeg det og på en måde fik det mig altid mindet om alle de gode ting i mit liv.

 

"I don't believe that anybody feel the way I do about you now" 

 

Jeg lagde hurtigt mærke til hvordan Leah stille rejste sig og bevægede sig rundt på mit værelse mens hun stille studerede mine ting. 

Jeg tænkte ikke videre over det og sang bare videre som om intet var sket, men jeg kunne ikke lade vær at følge hende med mine øjne da hun stoppede foran mit skrivebord. 

Uden videre sang jeg den sidste linje og lagde godt mærke til hvordan hun vendte sig om med spørgerne øjne. 

"Hvor har du den der stemme fra? Det virkelig den er så god at den næste ikke kan komme fra din mor" Jeg grinte kort. Hun havde faktisk ret.. Min mor kunne på ingen måde synge og det havde Leah vist også hørt den dag Leah kom brasende ind mens min mor gjorde rent til sit ynglings nummer med Michael Búble. Akavet, men komisk. 

Jeg løftede skuldrende og kiggede på hende med et spørgerne ansigt. For hvis jeg skulle være fuldkommen ærlig, så anede jeg det ikke. Jeg anede ingenting og det var det, som var ved at drive mig til vandvid.

"Hvad med din far, kan han synge?"

Jeg rystede stille på hovedet. 

"Han kunne spille guitar kunne han ikke?".

Jeg nikkede.

Jeg anede ingenting om min far andet end at han var lidt af en guitar nørd og at han forlod min mor og jeg da jeg var blot 2 måneder gammel. Derefter var han taget afsted og havde aldrig kontaktet os igen. Han kunne i det mindste have sent et kort på min 5 års fødselsdag, men nej ingenting. 

Hver evig eneste gang nogen mindede mig om ham følte jeg et kæmpe tomrum inden i mig. 

Selvom jeg ikke kender ham elskede jeg ham jo på en måde, selvom jeg ikke var meget for at indrømme det.  

"Er det ikke din far der er ovre i rammen på dit skrivebord" Jeg havde allermest lyst til at sige nej for at slippe for flere spørgsmål, men jeg vidste at jeg ville hade at skulle lyve overfor hende.

"Jov.." mumlede jeg og kiggede ned på min guitar, som jeg forsigtigt rakte over og placerede tilbage i dens stativ. Jeg kunne ikke undgå at bemærke hvordan Leah lod sin finger glide hen over billedet, før hun forvirret kiggede frem og tilbage mellem billedet og jeg. 

"Du har hans øjne, sådan nogle virkelig flotte blå nogle" smilede hun sødt for dig selv, før hun satte sig på sengen med et bomb. 

"Boring blue som jeg fortrækker at kalde dem" smilte jeg.. tydeligvis falsk. Ikke fordi hun irriterede mig, men fordi hun vidste at jeg hadede at blive sammenlignet med ham. 

Han ville jo alligevel ikke have noget med mig at gøre.

Så hvorfor overhovedet prøve?

 

***  

 

"Fortæl mig alt du ved" Jeg satte mig hårdt på stolen og rettede billedet af ham og jeg i retning af min mor. 

"Men Nellie det kan jeg.. jeg mener det kan du jo ikke" Min mor kiggede nervøst på mig. 

"Hvordan var han? Kunne han lide sukker i sin kaffe om morgenen? Og elskede han mig overhovedet?" 

"Men Nellie dog, kan vi ikke tage den her samtale en anden dag?" prøvede min mor og tog billedet forsigtigt ud af mine hænder. 

"Nej jeg vil vide alt og helst så hurti-" Min stemme knækkede. Det var uhyggeligt hvordan at jeg kunne mærke hvor skrøbelig jeg blev ved bare at tale om ham. Jeg tror faktisk ikke det var tanken om ham, men nærmere tanken om at jeg ikke kendte halvdelen af mig selv. Hvad hvis jeg var spansker eller måske kineser? 

Kineser? Ej den må helt klart være udelukket. Mine boring blue øjne og mit utrolig kedelige lyse hår, var nok ikke lige det jeg ville sætte i forbindelse med en kineser. 

"Fortæl mig alt du ved" Jeg foldede mine hænder sammen og kiggede på min mor med skulende øjne, men hun kiggede væk. Ikke nok med hendes mærkelig opførelse, så kiggede hun væk. Hvilket gjorde det umuligt ikke at se hun gemte på noget. 

 

***

Så kom første kapitel af To him I was unwanted. 

Hvad syntes i om det første kapitel? 

Selvom jeg kun lige har startet den elsker jeg den. 

Har haft den her ide længe, men har ikke kunne finde tid til at skrive den før nu. 

Ja så er det den 1. December og ja jeg har fødselsdag om 5 dage :I 

Hvad syntes i om det lille indblik i har fået i Nellie's liv. 

God jul allesammen :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...