To him I was unwanted ▲ One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 26 jan. 2015
  • Status: Igang
Følelsen af tomhed, sorg og ikke at kende halvdelen af sig selv er ikke en dans på roser. 14 årige Nellie Wonder Horan er ekspert i den følelse. Normalt bruger hun ikke sit efternavn Horan. Det er der nemlig en helt særlig grund til. Ikke at hun ikke har lyst til det, men skæbnen har bestemt at hun ikke kan. Navnet tilhøre nemlig ingen anden en Nellies far. Niall Horan fra bandet One Direction. Det vil sige at hvis hun råbte det op på gaden ville alle lægge mærke til hende, men sådan er det ikke. Nellie er en helt normal 14 årig pige. Hendes far forlod dem nemlig da hun var 2 måneder med et råb om at Nellie forblev hans og Nellies mors lille hemmelighed, men kan hemmeligheder altid forblive hemmeligheder?

54Likes
57Kommentarer
3297Visninger
AA

5. Daddy?

Da ordene forlod hans mund faldt min kæbe til jorden.

Det var der det hele begyndte at falde på plads.  

Det kunne ikke.. Ej det for umuligt. Det kunne ikke være ham.

Jeg stod som næsten forstenet med store undrende øjne. Jeg vidste umærket godt at manden ikke forstod noget af det jeg tænkte lige nu for han kendte mig jo ikke. 

Eller gjorde han?

"Jeg må gå nu" Jeg vendte mig om og fortsatte hen imod min klasse. 

Tanken om at jeg lige havde mødt min far var simpelhen for syret. 

Alt gav ligepludselig mening. 

Jeg kunne genkende ham. De krystal blå øjne, de lige tænder og det lyse håret som bølgede så rigtigt. Det hele han lignede ham. 

Ham min far fra billedet. 

Jeg stilte mig hurtigt ved min klasse igen og prøvede at glemme hvad der lige var sket. 

 

*** 

 

"Kelsee er du hjemme?" råbte min mor gennem huset før hun smækkede hoveddøren hårdt. 

Jeg overvejede at gå ud og hjælpe hende ind med poserne, men lagde tanken væk og svarede bare med et lille ja. 

Jeg havde den sidste time siddet på min computer og havde prøvet at finde ud af alt om min far. 

Han havde auditionet for et eller anden sang program. Var så smidt ud, men så på mystisk hvis kommet i gruppe med 4 andre. Jeg var forvirret. 

Deres band navn var One direction og de havde tunéret verden rundt og var verdens kendte. Det her var helt klart svaret på alle de der kvinder. 

Et boyband. 

Yup. 

I got the point. 

I gamle dage elskede kvinder boybands.. Min mor havde drabt mig hvis hun hørte at jeg kaldte hendes ungdom for gamle dage. Det var vel ikke mere end 10 år siden i hendes verden. 

Nogle gange når jeg spørger hende om hendes alder siger hun at hun kun er 25. 

Hun er nu skør, men jeg elsker hende. 

"Nellie hvad laver du?" Min mor mor stod i døråbningen og uden videre knaldede jeg computeren sammen. 

Hun måtte intet vide. 

"Ikke noget mor" smilte jeg og lagde computeren til side. 

"Hvad var det så du lavede på computeren?" mor nikkede i retning af min computer. 

Jeg trak stille på skuldrene. "Man må ikke være så nysgerrig op til sin fødselsdag" grinede jeg for at skjule min løgn. 

Jeg var en forfærdelig dårlig løgner. 

Men denne ene gang så hun ud til at tro mig. 

"Kommer du ud og hjælper med maden?" 

Jeg nikkede stille og fulgte hende med mine øjne til hun lukkede døren bag sig. 

Jeg tog en dyb indånding. Det var godt nok tæt på. 

Men det hele ville havde været så meget nemmere hvis hun bare selv ville fortælle mig om ham. Så var jeg også fri for alt det her. 

Jeg rejste mig fra sengen og gik ud i køkkenet til min mor. 

"Hvis du lige skære agurkerne, så snitser jeg kødet" Jeg tog fat om den store kniv og begyndte at skære agurkerne i mindre skiver. 

Madlavning havde aldrig været mig, men mor derimod elskede at lave mad. 

"Har det været en god dag skat?" min mor kiggede fra panden og op på mig. 

"Ja det har været okay. Altså Leah fik et anfald, men.." 

"Er hun okay?" spurgte min mor bekymret og jeg valgte bare at cutte samtalen af med et lille. "Det tror jeg da, hvordan har din dag været" 

Efter 20 minutter snakkede min mor stadig om sin dag. Det her var faktisk ret hyggeligt. Det var noget med at den ene chef var kommet til at kalde en af sine kollegaer for skat og så var der simpelhen drillerier resten af dagen. 

Jeg ville nogle gange ønske at jeg var mere som hende. Hun tog alting så let og hun var ikke et menneske man lige kunne gå på.

Resten af aftenen forløb virkelig godt og det endte med at vi så en tøsefilm og faldt i søvn på sofaen. 

 

***

Det var så det 4 kapitel af To him I was unwanted ude. 

Waow det går så stærk og jeg nyder at skrive hver eneste kapitel. 

Jeg har tit tænkt på at kapitlerne måske er lidt korte.. 

Ja jeg ved det godt, jeg syntes bare at hvis jeg skriver dem alt for lange

så mister det noget af det gode. 

Det lyder lidt weird. haha 

Hvordan har i det? 

Nyder i julen lige så meget som jeg? 

God dag og God jul :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...