Vi er aldrig helt alene

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 2 dec. 2013
  • Status: Færdig
”Prøv at hør-”
”Nej,” afbrød faderen ham, mens han rystede på hovedet. ”Nu skal du høre. Hvis du ikke kan være hjemme til spisetid, så er det sådan, det er. Vi kan ikke vente på, at det passer dig at være hjemme. Hvis du vil spise med, må du være her til tiden.” Med de ord rejste han sig fra spisebordet og bar sin tallerken hen til køkkenvasken.
”Men-” Heller ikke denne gang fik Daniel lov at tale færdig, og Emma skubbede den endnu ikke helt tomme tallerken fra sig, mens hun lyttede til faderens ord:
”Ikke noget ’men’. Emma kan godt finde ud af at være her til spisetid.” Han lavede en håndbevægelse i retning af datteren, der kiggede ned på sine hænder. Det var jo klart, at hun altid kunne være hjemme til tiden, når hun aldrig tog nogle steder hen. Hun besøgte aldrig nogen efter skole eller havde andre former for aftaler for den sags skyld. Hun ville gerne sige det højt, tale til Daniels forsvar, men gjorde det ikke. Hun vidste, at det ikke ville nytte noget.

6Likes
2Kommentarer
416Visninger
AA

9. Forfatterportræt

Forfatterportræt

Jeg har, når det kommer til stykket, ikke skrevet særlig længe i forhold til så mange andre, men historierne har altid været der. Som små idéer jeg har rendt rundt med i hovedet. De har været mine tro følgesvende på lange bilture med køresyge og cykelture til skole. Når man ikke kan læse for at få tiden til at gå, må man jo digte selv.

Der er tit en lille del af mig selv at finde i mine historier. Ofte er det blot meget små ting, scener inspireret af ting fra mit eget liv, men de er der. Og inspirationen kommer alle steder fra. Bøger, film, billeder og musik. Verden omkring mig og mine venner og bekendte. Der skal ikke mere end et enkelt ord til, for at man kan skabe en hel fortælling.

Min drøm er nok engang at kunne skrive noget, som vil betyde noget for nogen. Ligesom alle mine yndlingsbøger gør for mig. Jeg vil gerne nå ud til folk og få dem til at tænke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...