Maybe I Like It {1D} (Pause)

Evelyn er lever et skævt liv, efter hendes lille søster døde af kræft. Det har gjort at hun hænger ud med de forkerte - dem, der ser livet som en leg. Hun er bange for at glemme, og det gør at hun kaster sig ud i vilde ting, som for store konsekvenser. En dag støder hun ind i en dreng, men ikke bare en normal dreng, nej. Hun møder den verdens berømte Harry Styles. De to udvikler et godt venskab, men hvad sker der, når noget helt uventet sker? Evelyn for en konsekvens. Konsekvensen kommer til at ændre harry's og hendes forhold fuldstændigt . Evelyn er ikke typen der forelsker sig, men kommer det til at ændre sig? Kan hun klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun fuldføre opgaven uden at kvaje sig?

14Likes
23Kommentarer
795Visninger
AA

5. 4. Since when trust my mom on boys?

 

*Ikke rettet**

Det begyndte og blive mørkt, så jeg gik en vej hvor der ikke var så mange mennesker. Det gjorde mig mere tryg. Pludselig mærkede jeg en arm på min skulder som skubbede mig mod væggen, jeg kiggede op og så en ukendt gammel mand, med sort hår og et lumsk smil kigge på mig. "Hvor tror du, du skal hen skat?"

Jeg kiggede på manden, og vidste ikke hvad jeg skulle sige. "Jeg skal hjem" Stammede jeg, og kiggede skræmt på manden. Han trykkede mig hårde mod væggen og lagde en hånd på mit bryst. Jeg tabte mine poser med pomfritter. "Det kan vente" Sagde han, han begyndte at tage min jakke af, jeg prøvede og gøre modstand men det hjalp ikke, han var alt for stærk.

"Slip mig" Skreg jeg.

"Ik før jeg har fået det jeg vil have" Jeg råbte efter hjælp, men ingen hørte mig. Jeg kunne mærke tårende presse på. Han begyndte at kysse mig ned af halsen, jeg sparkede ud efter ham, men det hjalp ikke. "HJÆLP MIG" Skreg jeg.

Han holdte sin hånd for min mund. Så jeg ikke kunne sige noget. Jeg prøvede forgæves at bide ham i hånden, så han tog sin den væk, men det hjalp ikke. Jeg lukkede øjnene og græd.

Han begyndte at rive i mine bukser af, jeg prøvede på at læne mig op af væggen, så han ikke kunne få dem af. Men det hjalp ikke, han tog sine hænder under min bluse, og begyndte at gramse på mine bryster. Han tog min T-shirt af, så jeg kun var iført undertøj, han skulle til at tage mine trusser af, men så var der en stemme der afbrød

"Hvad fanden laver du?" Jeg turde ikke åbne øjnene, men mærkede manden flytte sig, jeg åbnede øjnene og så at manden løb væk. Jeg rystede overalt på kroppen, jeg lukkede øjnene og lagde mig ned og begyndte at hulke. Jeg svedte og kunne mærke at jeg blev svimmel. Jeg mærkede en arm lægge sig på min skulder. Jeg kiggede op, og mødte et par smukke grønne øjne. Jeg genkendte straks personen.

Det var Harry Styles.

Jeg mærkede en ruske i min skulder. Jeg kiggede hurtigt op på Harry, som så bekymret ud. "Hvor er jeg?" Stammede jeg lavt. "Du er på hospitalet Evelyn, du besvimede igår." Jeg kiggede forvirret rundt.

Var jeg virkelig besvimet igår?

Jeg hørte nogen komme ind, så jeg kiggede mod døren og så 2 politibetjente som kom ind i rummet og lukkede døren efter sig. "Hej Evelyn, vi er politiet." Sagde den ene politibetjent venligt, og forsatte med at snakke "Du skal beskrive hvad gerningsmanden gjorde ved dig. Og derefter skal du beskrive hvordan personen så ud, så vi nogenlunde ved hvem vi leder efter" Jeg nikkede. Før jeg begyndte at tale. "Øhhmm, Jeg var på vej hjem fra en butik. Da jeg mærkede en skubbe mig mod væggen. Han begyndte at tage mit tøj af, og bagefter rørte han ved mig" Jeg kiggede ned på jorden og gjorde alt for ikke at græde, jeg tog en dyb  indånding, da jeg kunne mærke en hånd holde min hånd. Jeg kiggede op og så Harry med et smil på læben, han gav min hånd et blidt klem. Jeg kiggede op på politibetjenten igen. "Okay Evelyn, nu skal du bare beskrive hvordan han så ud. Så går vi igen." Sagde han og kiggede opmuntrende på mig. Jeg tog mig sammen til at fortælle politibetjentene hvordan han så ud. "Han var høj, cirka 188. Han havde kort og sort hår. Han havde bredde skuldre og en tatovering på armen. Tatoveringen var en ørn, som fyldte det øverste del af hans arm." Efter han havde skrevet det helle ned på et stykke papir, sagde han farvel og gik. Lige efter de gik, kom der en læge ind. "Evelyn, du ser ud til at have det fint. Du må godt tage hjem hvis du vil" Sagde lægen smilende og gik ud igen.  Jeg kiggede over mod Harry, som stod og kiggede smilende på mig. Jeg kløede mig selv i nakken, og lavede en underlig grimasse.

Charmerende

 Jeg hørte en telefon der ringe, troede først det var min. Men så kom jeg i tanke om, at min mobil ikke havde mere strøm.

"Hej, det er Harry" Jeg kiggede over på Harry, han stod og talte i telefon. "Jeg er på hospitalet." "Nej, der er ikke sket noget med mig." Han kiggede på mig, og gav mig et lille smil. "Det er en veninde." "Okay, farvel Louis hils drengene." Han lagde på og gik over til mig. "Kom du skal med mig hjem, din mor sagde det til mig da du sov." Sagde han glad.

Siden hvornår stoler min mor på drenge?

Jeg rejste mig stille og roligt op, og kunne mærke hovedpine lige så stille tage over.

Fucking lorte uge.

 

 

 

******

 

 

Jeg trådte ind i Harry's lejlighed, og tog mine sko af, og mit overtøj, og lagde det på en knage. Jeg gik ind i hans stue. Det var stort og enkelt. Jeg gik hen til sofaen og satte mig ned. Jeg kiggede op på Harry. Han havde et bekymret blik som altid. "Harry, jeg har det fint." Mumlede jeg. "Er du sikker?" Jeg nikkede som svar. Han sukkede og rejste sig op. "Er du med på at lave noget kage?" Jeg smilte straks og nikkede ivrigt. 

Hvem siger nej til kage? Ik mig ihvertfald.

Han gik hen til køkkenet, så jeg fulgte efter.

Han tog noget mel og sukker og andre ting man skal bruge til at lave kage. Jeg tog en skål frem og stillede den på et bord og rakte ud efter nogle æg, som jeg bankede forsigtigt mod bordkanten. Der kom en lille flænge som jeg så satte  mine fingre i også Buuum, så lå ægene og flød i skålen. Harry puttede mælk og sukker i imens jeg rørte rundt indtil det blev lidt tyk, efter det hældte jeg mel i og rørte rundt med en elpisker. Jeg blev træt i armen efter to minutter. Harry tog fat i elpiskeren og sagde at jeg godt måtte holde en pause.

"Nå Eva, jeg ved ikke så meget om dig. Fortæl lidt om dig selv" Sagde han smilende og kiggede imod mig.

"Ja, du ved hvad jeg hedder og hvor jeg kommer fra, hvad skal jeg eller fortælle dig?" Han trak på skuldrene. " Øhh, fortæl mig noget om din familie." Jeg løftede det ene brun og kløede mig akavet på nakken. "Øhh, jeg har to søskende, en bror og en søster. Som hedder Elda og Carl, og jeg har en mor som hedder Kristen, og en far der  hedder Robort." Han nikkede og slukkede for elpiskeren, og lagde den på bordet. Jeg kom i tanke om en joke som min ven engang havde fortalt mig. Som jeg virkelig meget fik lyst til at fortælle Harry. "Vil du høre en joke?" Harry nikkede, og tag fat i en vandflaske, og åbnede låget. "Okay, der var engang en jager som skulle skyde to elefanter, men han havde kun et skud. Hvad tror du han gjorde?" Han trak på skuldrene og begyndte at tænke og lagde en finger på læben. "Det ved jeg ikke" Sagde han lidt efter. Han tog fat i vandflasken og begyndte at drikke. "Han skød den ene i røven, så den anden døde af grin." Harry sprøjtede alt vandet han havde i munden over på vores kagedej. Og hev efter vejret, imens han holdte sig for maven i flækkede af grin

"Noooooo, Harry det gjorde du bare ikke!"

Sagde jeg panisk og løb over til skålen hvor vore kagedej lå, man kunne tydeligt se at det var ødelagt, der var sådan noget små huller og der lå vand rundt omkring skålen.

"Du skal sku da ikke fortælle en joke imens jeg drikker vand Eva." Han prøvede på at holde den seriøse facade. Men han flækkede også af grin til sidst. "Jeg tager min hævn en dag." Sagde han imellem sine grin.

Jeg gik over til stuen og lagde mig ned på sofaen, pludselig kunne jeg mærke en kilden ved mine fødder. Jeg begyndte at sprutte af grine og vendte mig fra side til side. "Ha-aary, stopp" Han lagde sig ovenpå mig og begyndte at kilde min mave. Jeg prøvede forgæves og holde hans hænder men det virkede ikke. Jeg kunne ikke få vejret så meget jeg grine. "Jeeg kan ikke få vejret H-aarry" Han stoppede til sidst, og kiggede mig dybt ind i øjnene, jeg kiggede ind i hans smukke grøne øjne, som var rette mod mine læber. Vores ansigter nærmede sig langsom hinanden. Jeg lukkede øjnene, og mærkede et par bløde læber på mine, jeg kyssede med og tog fat i hans nakke. Det blev vildere og vildere. Jeg så op mod Harry. Han var begyndt at blive meget ivrig, han begyndte at tage fat i min buksekant. Jeg tog fat i hans hånd, for at sige at han skulle stoppe. Jeg trak mig væk fra kysset og rejste mig op. Jeg kunne ikke fatte det lige var sket, vi begge kiggede hinanden dybt inde i øjnene. "Evelyn..." Mere nåede han ikke at sige, inden tog fat i min jakke og gik.

 

 

 

****

 

 

Jeg sad på min dejlige sofa, med en dyne over mig. Og spiste ben og jerry is, imens jeg så pretty little liars.

Den serie var serøst den bedste i verden.<33

Jeg kedede mig sygt meget, så jeg overvejede at ringe til Sarah. Jeg besluttede mig for at invitere hende hjem til mig, jeg havde også meget at fortælle hende. Hun vidste godt at jeg "næsten" Blev voldtaget, men hun vidste ikke det med mig og Harry.

Mig og Harry har ikke talt sammen siden episoden skete, jeg fik faktisk lidt skyldfølelse af at bare gå. Men vidste ikke hvad jeg skulle gøre på det tidspunkt, og hvis jeg ikke havde stoppet ville det havde været endt med at jeg ikke var jomfru længere.

Jeg tog fat i telefonen og ringede til Sarah. Men kunne høre den velkendte biib tone, som blev erstattet med Sarah's glade stemme. "Hej det er Sarah." Kun man høre i den anden ende af røret.

"Hej Sarah, kan du komme over til mig? Jeg keder mig." Sagde jeg, imens jeg pillede mig selv i læben. "Okay, jeg kommer nu. Byee" Jeg lagde på og rejste mig op for at hente noget slik. Jeg gik ud til køknet og åbnede et skab og tog noget slik ud af skabet. Jeg lagde slikket på bordet, jeg tog en skål og helte slikket i. Jeg gik ind i stuen og lagde det på bordet.

Idet jeg gjorde det hørte jeg en ringeklokke ringe, jeg rejste mig op med et sæt og gik mod døren. Jeg åbnede døre, og en glad Sarah var foran. "Hej Eva!" Hun gav mig et kram, og gik indfor. "Hej Sarah!" Jeg lukkede døren og gik efter hende.

Jeg satte mig ned på sofaen, og begyndte og pille ved mit hår. "Øhmm, Sarah." Hun vendte sit hoved mod mig, og kiggede på mig med et bekymret blik. "Ja?" Spurgte hun spørgene. "Kan du huske ham Harry, ham som jeg havde danset med til diskotet?" Hun nikkede. "Ja ser du, det var ham der redede mig fra ham der den klamme mand."

Jeg kløede mig akavet i nakken og fortsatte. "Han var med mig på hospitalet da jeg besvimede. Da jeg vågnede og havde talt med politibetjentene tog vi over til ham" "Og hvad skete der så?" Spurgte hun spændt og klappede på hænderne. "Ja, da vi kom over til ham. Killede han mig forsjov, og det endte med at vi kyssede." Hun kiggede på mig med store øjne. "HAR DU KYSSET MED SELVESTE HARRY STYLES!"

Hun kiggede på mig med et misundeligt blik. Jeg nikkede, og forsatte med at tale. "Han blev lidt for ivrig, så jeg stoppede ham." Hun sendte mig Det-mener-du-vel-ikke blik.

"Jeg mener det" Hun slog sig selv i panden og kigge på mig igen "HAR DU AFVIST HARRY SOM I HARRY FRA ONE DIRECTION DER KAN SCORE ALLE MED ET BLIK STYLES! Jeg nikkede. "Det skal vi havde lavet om på" Sagde hun med et mistænksom blik. "Hvad mener du med det?" Jeg kiggede spørgene på hende, inden hun svarede igen. "Jeg giver dig en konsikvens" Jeg kiggede intrasseret på hende. "Du skal score Harry, og lege med hans følser." Jeg rystede på hovedet. "Evelyn, jeg er ikke færdig." Jeg sukkede, så hun fortsatte. "Du skal være sammen med ham, indtil han siger ordet 'Jeg elsker dig', når han har gjort det. Skal du gå fra ham." Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg nægtede. "Det kan tage 1 år før han siger ordet 'Jeg elsker dig', fordi det er ikke et ord man siger til alle man ser. Og jeg vil heller ikke såre hans følser Sarah." Hun kiggede underligt på mig. "Siden hvornår tænker du på andres følser?" Hun kiggede spørgene på mig. "Sarah, han redede mig fra ham manden. Jeg kan ikke lege med han følser" Hun kiggede vredt på mig. "Det er en konsekvens Eva, og det siger man ikke nej til."

Jeg sukkede, jeg gav op. Vi kunne side her heledagen, for Sarah giver aldrig op. Når der var tale om en konsekvens.

"Okay, jeg gør det." Hun rejste sig op med et tilfreds smil. "Godt, men jeg bliver nød til at gå nu." Jeg rejste mig op, og gik med hende hen til døren. Jeg låste døren op, og hun gik ud. Jeg vinkede kort til hende, og låste døren. Jeg gik hen til stuen og satte mig ned. Men pludselig ringede døren, så jeg gik hen mod døren. Sarah havde sikkert glemt sin mobil, det gør hun næsten altid når hun er her.

Jeg åbnede døren, og fik øje på en, jeg ikke havde det største lyst til at se ligenu.

Det var Harry.

 

__________________________________________________________________________

 

Så er kapitlet færdig, hvad mon Harry vil?

Mon Evelyn klarer sin udfordring?

Vil i ikke være søde og like historien? Vil betyde meget!

Og by the way, tak til alle dem der har liket historien!

Peace ouut

xxxDonjetaStyles

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...