Maybe I Like It {1D} (Pause)

Evelyn er lever et skævt liv, efter hendes lille søster døde af kræft. Det har gjort at hun hænger ud med de forkerte - dem, der ser livet som en leg. Hun er bange for at glemme, og det gør at hun kaster sig ud i vilde ting, som for store konsekvenser. En dag støder hun ind i en dreng, men ikke bare en normal dreng, nej. Hun møder den verdens berømte Harry Styles. De to udvikler et godt venskab, men hvad sker der, når noget helt uventet sker? Evelyn for en konsekvens. Konsekvensen kommer til at ændre harry's og hendes forhold fuldstændigt . Evelyn er ikke typen der forelsker sig, men kommer det til at ændre sig? Kan hun klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun fuldføre opgaven uden at kvaje sig?

14Likes
23Kommentarer
829Visninger
AA

3. 2. "Give me my phone"

 

Ikke rettet igennem!<3

 

Harrys synsvinkel

"Niall forhelvede giv mig min mobil" 

"Nææææ, du får den ikke før du siger at jeg er den lækreste person person du kender"

"Niall James Horan, giv mig min mobil nu!"

Jeg løb efter ham, men hold kæft han var hurtig. 

"Come and get it nanana, nanana"

Den dreng har et problem

Et stort et

Altså virkelig stort et.

"Niall, du er den lækreste person jeg kender, giv mig den nu!"

Han kastede mobillen hen til mig, og jeg greb den. 

Jeg gav ham fingeren.

"Jeg elsker også dig" Sagde han ironisk.

Han får så meget hævn en dag. 

Jeg stjæler hans slik, han kan ikke leve uden det. Han ville kysse mine tæer for at få hans slik tilbage.

 

 

Mig og drengene skulle til fest, og det var lang tid siden vi har været det.

Og jeg trængte virkelig meget til noget alkohol, det har nemlig været en udmattenede uge.

"Kom drenge, vi tager af sted nu" Råbte Zayn til os.

Jeg lagde min mobil i lommen, og gik udenfor hvor der var en masse paparazziaer, og fans.

De skubbede og råbte at de elskede os,  vi gav nogle enkelte autografer også  blev vi ført ind til bilen.

 

 

******

 

 

Vi gik ind i funky buddha, vores ynglings diskotek. Jeg kørte let min hånd igennem mit hår. Der var højt musik og folk dansede, og havde det sjovt. Vi satte os ned på et bord og kiggede lidt rundt. Louis gik over og hentede nogle shots, imens snakkede drengene. De snakkede om en eller anden youtuber der havde lavet en video hvor han danser wrecking ball på chatroulette. 

 

Jeg mærkede en hånd på min skulder. Jeg vendte mig om og så en smilende pige. Jeg gav hende elevator blikket, hun så ikke værst ud. Hun har langt brunt hår, blå øjne. Og havde en lækker krop. 

"Vil du med ud og danse" Jeg kiggede lidt på hende og nikkede.

Hun tog fat i min hånd og førte mig over til dansegulvet.

Hun begyndte og danse på en sjov måde.

Jeg kiggede lidt på hende, og lagde mærke til hun bad sig i læben

"Hvad hedder du" Sagde jeg selvsikkert.

"Evelyn, men du kan bare kalde mig Eva, dig?"

"Harry"

"Nå Eva hvor kommer du så fra?" Spurgte jeg hende.

"Jeg kommer fra Amerika, men jeg flyttede her over pågrund nogle problemer, dig?"

"I en by i nærheden af London"

Hun kiggede på mig, med et spørgende blik.

"Undskyld det lyder måske lidt dumt, men jeg syntes jeg har set dig et sted før"

Sagde hun undrende.

"Jeg er med i et boyband der hedder One Direction"

Hun grinede lidt og smilede.

Lige pludselig kom der en høj brunette og tog fat i hendes arm.

"Evelyn, jeg har ledt efter dig over alt" Sagde hun forpustet.

Evelyn kiggede bekymret på hende.

"Din mor har kørt galt, vi skal hjem nu!"

Evelyn's ansigtudtryk ændrede sig, hun gav slip i min hånd og løb væk.

 

 

 

****

 

 

Evelyn's synsvinkel

"MORR!" Mine øjne var helt røde. Jeg kiggede på en af lægerne. "Undskyld mig dr...." Jeg kiggede på hans navneskilt. "Dr Stevens" 

"Hvordan er hendes tilstand? har hun det godt? Kan hun dø?"

Doktoren kigge på mig. "Mrs. Thatcher har det fint, hun kan ikke dø. Og hendes hjerterytme er stabil, hun har dog fået en lille hjernerystelse og har brækket armen" Jeg pustede lettet ud, det kunne havde været meget slemmere. Jeg kiggede på min mor, hun havde åbnet sine øjne. "Mor, hvordan har du det? Undskyld jeg bare gik, det har du ikke fortjent det helle er min skyld"

Min mor bekymret på mig. "Jeg har det fint skat, og det er ikke din skyld"

"Jo det er min skyld, hvis jeg bare havde blevet hjemme ville du ikke lede efter mig. Også ville du ikke havde kørt galt!" Jeg græd helt vildt, det kan godt være at vi ikke har det bedste forhold, men hun er min mor og jeg elsker hende.

"Hør her Evelyn, det er ikke din skyld. Det var en eller anden dum teenager unge der kørte ræs og ramte mig. Og jeg har det fint" Jeg kiggede på hende hun smilte og tog fat i min hånd. 

"Du ved jeg elsker dig ligemeget hvad mor, jeg har det bare ikke så godt siden Emma døde"

"Det er okay Evelyn"

Jeg kiggede på hende, hun så rimlig træt ud og lignede en der ville sove.

"Mor sov, du ser træt ud. Jeg tager hjem nu"

Hun nikkede og sagde farvel, jeg gav hende et blidt kram, så jeg ikke ramte hendes arm. Jeg sagde farvel og gik ud fra værelset, og ud af syghuset.

 

 

 

 

______________________________________________________________________________________

 

 

Det var så anden kapitel.

Der kommer ikke et nyt kapitel imorgen,

fordi det er min fødselsdag, så jeg vil nok ikke være så meget på.

Håber i kunne lide kapitellet, i må meget gerne like!<3

 

xxx DonjetaStyles

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...