You And I - One Direction (Julehistorie)

Max er ikke den typiske pige: hun elsker videospil, fodbold og store hættetrøjer. Hun kan ikke fordrage vinter, hvor man bare sidder indenfor og laver ingenting. Og hun vil hellere dø end at høre en One Direction sang.
Hendes bedste veninde Holly er nærmest det modsatte af Max: hun foretrækker shopping over videospil, løbebånd over fodbold og korte kjoler.
Hun elsker vinter, men hun elsker også alt og alle, så det er jo klart. Og hun er totalt in love med One Direction.
En dag, da Holly opdager en eller anden åndssvag konkurrence med One Direction bestemte hun sig for at deltage, og for sjov deltog hun da også lige for Max. Forestil jer så lige hvor trist, sur og irriteret Max blev da Holly fortalte hende at hun havde vundet og nu skulle bo med One Direction helt indtil juleaften. Max skal nok få et helvede af en jul.

116Likes
186Kommentarer
14990Visninger
AA

5. 4. December


 



"Shh, hun sover!" "Og hvad så? Se lige på hende." "Ej, hvor ser hun bare nuttet ud!"
En masse små-hvisken vækkede mig, men jeg bestemte mig for ikke at åbne øjnene. Det ville være pinligt hvis de vidste, at jeg havde hørt dem, og desuden var jeg nysgerrig. Hvad lavede de her inde? Altså, jeg kunne forstå hvis det kun havde været Niall, men de andre?
"Niall, tag nu det billede!" Jeg kunne skimte blitzen gennem mine øjenlåg, og jeg kunne høre kliklyden mobilen siger når man tager et billede.
"Niall forhelvede. Prøver du på at vække hende?" Jeg kunne høre et hæst grin, efterfulgt af en stemme. "Hvad har i gang i?" Det var tydeligvis Harry der var kommet ind i rummet nu, og jeg var lige ved at sukke. "Er hun ikke nuttet?" Jeg rullede indvendigt med øjnene og var ved at sukke igen. Hold kæft det ville være pinligt hvis de opdagede, at jeg havde været vågen hele tiden! Gosh...
"Mener i seriøst det? Hun ligner sgu da en djævel," mumlede Harry, og jeg kunne forestille mig, at han rullede med øjnene. "Det mener du bare ikke, vel?" Jeg var lige ved at rødme, men jeg rødmede aldrig, så hvorfor skulle jeg nu? "Du må sgu da indrømme, at hun er meget smuk når hun sover, Hazza." Jeg var lige ved at blive fornærmet, 'når hun sover'? Bitch, I'm fabulous! Even when I'm awake.
Jeg åbnede øjnene, glippede med dem over det skarpe lys og kiggede på drengene. Da de så, at jeg var vågen, rødmede de alle sammen. Undtagen Harry. Idiot. Det var meningen, at han skulle føle sig pinligt berørt. Svin.
"Vi, ehm, vi havde tænkt på at tage ind til byen i dag, og så ville vi egentlig bare høre om du ville med?" Jeg tænkte mig kort om. Jeg tror jeg havde set nok i går. "Nej tak. Jeg bliver bare her," mumlede jeg, og kiggede ud ad vinduet, hvor man kunne skimte himlen igennem. Den var grå og kedelig, og jeg havde i hvert fald ikke lyst til at gå ud i dét vejr.
"Okay, så smutter vi bare. Du kan bare tage et bad eller noget, ikke?" Jeg nikkede og kom til at tænke på, hvor meget jeg egentlig måtte lugte. Jeg havde ikke taget et bad i tre dage, hvilket jeg egentlig fandt ret klamt.
De gik ud ad mit og Nialls værelse, og kort efter kunne jeg høre fordøren smække. Jeg trådte ned på gulvet, gik over til 'mit' skab og fandt noget rent tøj i min taske, da jeg havde været for doven til at pakke det hele ud, og derfor havde jeg i stedet smidt min taske ind i skabet.
 

____________________

 

Jeg havde kedet mig da jeg var i bad, så efter badet, havde jeg ligeså fint fundet min knaldrøde hårfarve frem, og havde kommet den i håret. Så nu lignede mit hår ild. Not so much.

Jeg elskede bare at have pangfarver i håret. Dog ikke grøn og blå og sådan nogle farver. Det var bare en smule for meget til min smag.
Jeg gik nedenunder og kiggede rundt. Hvad kunne jeg lave? 
Jeg kiggede lidt rundt, igen, og fik hurtigt øje på et klaver. Mon jeg stadig kunne huske nogle af de sange jeg havde lært?
Jeg gik over klaveret og smilede for mig selv, som jeg lod min fingre glider over tangenterne. Det var virkelig den bedste følelse i verden, udover fodbold selvfølgelig. Det var en ting ingen vidste om mig. Ingen andre end mine forældre, der mente, at jeg skulle kunne spille på det. Så det var startet med, at jeg blev tvunget til klaver, men efterhånden begyndte jeg at kunne lide det, og jeg begyndte at gå til det frivilligt. Det var nok det mest tøsede der var over mig. Tror jeg da.
Jeg satte mig ned, på den sorte stol der stod foran klaveret og begyndte at spille. Jeg huskede først hvad sangen hed, da jeg var begyndt på at spille. Utroilgt, at jeg stadig kunne huske den. Det var flere år siden jeg lærte at spille den. 
Jeg fortsatte med at spille melodien og lod stille teksten glide over mine læber.

"Where is the moment we needed the most
You kick up the leaves and the magic is lost
They tell me your blue skies fade to grey
They tell me your passion's gone away
And I don't need no carrying on
."

Jeg tog en dyb indånding inden jeg fortsatte. Hvorfor det lige var Bad Day af Daniel Powter jeg havde valgt at spille, havde jeg ingen idé om, men den satte altid tanker igang i mit hoved. Den mindende mig altid om mine dårlige dage - dengang jeg havde haft en depression for godt og vel et år siden. Den eneste måde jeg kunne komme i godt humør på, dengang, var ved at spille denne sang.

"You stand in the line just to hit a new low
You're faking a smile with the coffee to go
You tell me your life's been way off line
You're falling to pieces every time
And I don't need no carrying on."

Jeg tog endnu en dyb indånding, men denne gang for at holde tårerne inde. Jeg skulle absolut ikke til at græde nu! Drengene kunne være hjemme hvert øjeblik det skulle være efterhånden.
Selvom jeg kunne mærke tårerne presse sig på, blev jeg ved med at spille.

"'Cause you had a bad day
You're taking one down
You sing a sad song just to turn it around
You say you don't know
You tell me don't lie
You work at a smile, and you go for a ride
You had a bad day
The camera don't lie
You're coming back down, and you really don't mind
You had a bad day
You had a bad day."

Jeg havde besluttet mig for at slutte af der, da tårerne løb ned ad kinderne på mig nu, og jeg var også ved at spille melodien færdig, men inden jeg nåede det, fyldte en stemme hele stuen.

"Well you need a blue sky holiday
The point is they laugh at what you say
And I don't need no carrying on."

Jeg havde ikke vendt mig om, selvom jeg fik et kæmpe chok og kludrede i noderne, da jeg kunne høre på stemmen hvem af drengene det var.
Jeg fik mig selv tilbage fra chokket og slap straks tangenterne. 
Da jeg vendte mig om, var jeg klar på at se alle fem drenge, men jeg så kun én dreng stå der - helt alene.
Han slikkede sig om læberne inden han snakkede. "Du spiller godt."

____________________

Hey!
Oh, sur afslutning, hva'? Heh... Hvad synes i om kapitlet?
Forresten... Her er Maxs tøj og hår:

 




 


 

Dagens spørgsmål: Hvad er jeres yndlings... hårfarve? Jeg kan faktisk rigtig godt lide den Max har farvet sit hår i. ^.^ 
See ya!
Christina O. xx

Ps. Undskyld for stavefejl!
Plus... 21 FREAKING FAVORITLISTER? Tusind gange tak alle sammen!!! :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...