You And I - One Direction (Julehistorie)

Max er ikke den typiske pige: hun elsker videospil, fodbold og store hættetrøjer. Hun kan ikke fordrage vinter, hvor man bare sidder indenfor og laver ingenting. Og hun vil hellere dø end at høre en One Direction sang.
Hendes bedste veninde Holly er nærmest det modsatte af Max: hun foretrækker shopping over videospil, løbebånd over fodbold og korte kjoler.
Hun elsker vinter, men hun elsker også alt og alle, så det er jo klart. Og hun er totalt in love med One Direction.
En dag, da Holly opdager en eller anden åndssvag konkurrence med One Direction bestemte hun sig for at deltage, og for sjov deltog hun da også lige for Max. Forestil jer så lige hvor trist, sur og irriteret Max blev da Holly fortalte hende at hun havde vundet og nu skulle bo med One Direction helt indtil juleaften. Max skal nok få et helvede af en jul.

116Likes
186Kommentarer
15428Visninger
AA

6. 4. December (Part 2) + 5. December

 

 

4. December (Part 2)

"Du spiller godt."

Jeg mumlede et akavet 'tak' og kiggede lidt rundt. "Hvor er de andre drenge?" Jeg havde egentlig ventet, at de ville springe frem og håne mit klaverspil, men nej.

"De blev inde i byen," mumlede han, og gik hen til mig. Han satte sig ved siden af mig og slikkede sig om læberne igen. "Hvad laver du så her?" Han løftede et øjenbryn og smilede flabet til mig. "Jeg tænkte, at du måske havde brug for en babysitter." Nu var det min tur til at løfte et øjenbryn. En babysitter? Jeg havde været alene i 2-3 timer nu, og det var nu han tænkte, at jeg havde brug for en babysitter? God!

"Louis... Jeg er ikke en baby." Han smilede kækt til mig, og jeg fik en stor lyst til at slå ham. Dumbass.

"Sikker?" Nej, jeg var ironisk. Gugu fucking gaga. "Ja, Louis," sagde jeg, og smilede falsk. Jeg blev kun ved med at snakke med ham, fordi jeg håbede, at han ville glemme alt om lige før. Han virkede ikke som en med den bedste hukommelse, selvom han, vidst nok, var den ældste, eller noget. Det gør ham selvfølgelig ikke klog, men altså.

"Hvorfor- Ah... Du tror jeg er dum nok til at glemme det før?" Var han nu også en fucking tankelæser? Ugh, altså! "Come on! Du synger og spiller pisse godt," sagde han, og vendte sig ordenligt mod mig. Jeg vendte mig også imod ham, men med et løftet øjenbryn. Personligt hadede jeg min sangstemme, og jeg syntes heller ikke, at mit klaverspil lød alt for godt. "Nej," mumlede jeg, og kiggede ned. Hans hånd blev placeret på min hage, og han løftede mit hoved, så jeg kiggede ham i øjnene. "Spil, så synger vi sammen," mumlede han, mens han kiggede mig i øjnene. Jeg nikkede og vendte mig mod klaveret, så hans hånd var tvunget til at slippe min kæbe. Jeg bed mig i læben og kiggede på tangenterne. Hvad ville han have mig til at spille?

"Hvad skal jeg spille?" Han tænkte kort, før han svarede mig. "Du bestemmer." Jeg tænkte mig også kort om, inden jeg begyndte at spille en sang, jeg næsten var sikker på, at han kendte.

"I'm still alive but I'm barely breathing," startede jeg, og Louis gik med på den.

"Just parying to a God that I don't believe in
'Cause I got time while she got freedom
'Cause when a heart breaks, no, it don't break even,"
sang han med.

Jeg spillede videre og lod ham synge den næste del selv.

"Her best days will be some of my worst
She finally met a man that's gonna put her first
While I'm wide awake she's no trouble sleeping
'Cause when a heart break it don't break even, even, no"

Jeg smilede til ham, men stoppede med at spille. "Hvorfor stoppede du?" spurgte han. Jeg smilede for mig selv. "Ikke at det her er kedeligt, men skal vi ikke tage en... Lidt sjovere sang?" Han kiggede underligt på mig, men jeg begyndte bare at spille. Han genkendte hurtigt melodien og smilede til mig.

"Yeah, You could be the greatest
You can be the best
You can be the King Kong banging on your chest
You could beat the world
You could beat the war
You could talk to God, go banging on his door,"
sang jeg, og lod Louis tage den videre. Jeg elskede at rappe, og det var også meget mere mig end alt det kærligheds lort.

"You can throw your hands up
You can be the clock
You can move a mountain
You can break rocks
You can be a master
Don't wait for luck
Dedicate yourself and you gon' find yourself
Standing in the hall of fame" "Yeah."
Han smilede sjovt til mig, men fortsatte alligevel.

____________________

 

 

5. December

"Godmorgen."

Jeg kiggede op fra bogen jeg var i gang med at l- vent hvad? Hvornår var jeg begyndt at læse bøger? Ew.

Jeg smed bogen fra mig og kiggede op på Liam. Jeg svarede ham ikke, hvilket de andre forresten havde gjort, for hvorfor skulle jeg? Jeg kunne jo ikke fordrage dem. Måske Louis en smule mindre end de andre. Han var egentlig ret sej, men han var stadig ikke godkendt. På nogen som helst måde.

"Har i hørt om stormen i Danmark? Det er næsten orkanstyrke!" sagde Liam, da han havde fået hentet sig en tallerken og sat sig ned. Og hvad så? Hvad skulle vi bruge det til? Det var jo ikke fordi vi var i Danmark eller noget, vel. "Og?" mumlede jeg, og kiggede irriteret på ham. "Det er da synd for dem. Vi har så mange fans i Danmark," sagde han skarpt, og et øjeblik følte jeg mig som en fem-årig, der havde gjort noget forkert. Jeg rullede med øjnene og gik ind på mit og Nialls værelse. Jeg havde næsten ikke sovet i nat, da drengene havde larmet til langt ud på natten, så jeg manglede en hel del søvn. Jeg hoppede under dobbelt-dynen, ja dobbelt-dyne (Bvadr! Jeg skulle dele dyne med Niall!), og lagde mig til rette. Ingen længe var jeg faldet i søvn.

____________________

"Naw! Jeg synes virkelig ikke, at vi burde vække dem. De ser så søde ud." Jeg rynkede brynene, og rykkede mig en smule, men mærkede hurtigt armen der lå slapt omkring mit liv. Dét fik mig til at rynke brynene mere, for hvem fanden i helvede lå ved siden af mig?

Jeg åbnede øjnene og kiggede til siden - for doven til at kigge på de andre drenge. Da jeg fik øje på den blonde dreng ved siden af mig, sprang jeg straks ud ad sengen, mens jeg råbte et højt 'ad'. Alle drengene grinede, men da de var færdige med at grine kiggede de mod sengen igen. Niall var vågnet, sikkert på grund af mit udbrud, og havde sat sig op.

"Vil i være med til truth or dare, sovetryner?" spurgte Liam, og smilede til os. Jeg nikkede tøvende, og Niall nikkede ivrigt.

Jeg kørte en hånd igennem mit hår, inden jeg fulgte med drengene ind i stuen. Jeg kiggede ud ad vinduet og opdagede, at det var blevet mørkt. 

Drengene smed sig i sofaerne, så der faktisk ikke var noget plads tilbage til mig. "Drenge?" De kiggede op på mig, for derefter at kigge på hinanden, for derefter at kigge på sofaerne. "Du kan da sidde på mit skød," mumlede Louis, og da jeg ikke så noget problem i det, gik jeg hen og satte mig på ham. Han virkede overrasket, hvilket de andre også gjorde, men jeg var bare ligeglad. I was born to be awesome. Not perfect.

Louis tog fat om mine hofter, og løftede mig en smule med lethed, for derefter at sætte mig ned igen. Jeg vendte mit hoved for at kigge spørgende på ham, hvilket bare fik ham til at fnise en smule. Jeg rystede opgivende på hovedet af ham, og spurgte, hvem der var den første. Niall rækkede ivrigt hånden op, og drengene grinede af ham.

"Okay... Liam! Truth or dare?" Vi vendte alle blikket mod Liam, der smilede til os og valgte truth. "Hvem her i rummet ville du helst kysse?" Liam rødmede, da det var et dumt spørgsmål. Han havde nok ikke ligefrem lyst til at kysse mig, men han havde nok heller ikke lyst til at kysse hans bedste venner. "Max," svarede han, som forventet, og smilede til mig. Jeg gav ham et lille smil igen. Kun et lille et.

"Truth or dare, Harry?" "...Dare." Som forventet ville Liam ikke lade ham gøre noget totalt dumt, så det endte med, at Harry skulle råbe noget alla (Og jeg citerer) 'Jeg er en stor fed idiot!'.

"Truth or dare... Louis?" Louis tøvede ikke engang. "Dare." Harry løftede hans øjenbryn et par gange, hvilket fik Louis til at se bange på ham. Okaaaay. Well, det var mærke- "Kys Max." Wuuuuut? No. Fucking. Way. 

Jeg vendte mig om og kiggede på Louis. Han sank en klump inden han spurgte mig om det var okay - dog så stille, at drengene ikke hørte det. Jeg nikkede en enkelt gang, for det kunne vel ikke betyde så meget. Det var jo bare et kys, ikke?

Louis' hoved bevægede sig mod mit, og jeg kunne mærke mit hjerte hamre hurtigere. Vent hvad?

Lige inden vores læber mødtes, var der en der bankede på døren. Vi trak os forskrækket fra hinanden, og jeg åndede nærmest lettet ud. Jeg lukkede øjnene et kort øjeblik, inden jeg rejste mig op, så Louis kunne gå med de andre drenge, ud for at se, hvem det var.

_____________________

Hey peepz!

Hvad synes i om kapitlet? Er i glade for part 2 af i gårs kapitel? Hhvad synes i om slutningen? ^^

Dagens spørgsmål: Hvis i har en playstation eller har spillet på en før, hvad er jeres yndlingsspil så? Mit er Need For Speed... Eller måske GTA. Kan ikke helt bestemme mig...

Pas på jer selv i stormen!

Christina O. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...