You And I - One Direction (Julehistorie)

Max er ikke den typiske pige: hun elsker videospil, fodbold og store hættetrøjer. Hun kan ikke fordrage vinter, hvor man bare sidder indenfor og laver ingenting. Og hun vil hellere dø end at høre en One Direction sang.
Hendes bedste veninde Holly er nærmest det modsatte af Max: hun foretrækker shopping over videospil, løbebånd over fodbold og korte kjoler.
Hun elsker vinter, men hun elsker også alt og alle, så det er jo klart. Og hun er totalt in love med One Direction.
En dag, da Holly opdager en eller anden åndssvag konkurrence med One Direction bestemte hun sig for at deltage, og for sjov deltog hun da også lige for Max. Forestil jer så lige hvor trist, sur og irriteret Max blev da Holly fortalte hende at hun havde vundet og nu skulle bo med One Direction helt indtil juleaften. Max skal nok få et helvede af en jul.

116Likes
186Kommentarer
15430Visninger
AA

27. 24. December

 


 

"Jeg har snakket med drengene, og de sagde, at jeg skulle snakke med dig." Jeg kiggede op fra bogen, jeg havde været ved at læse. Da jeg så, at det var Louis, som stod i rummet, farede jeg op fra sækkestolen jeg sad i. "Hvad så?" Jeg havde virkelig ikke lyst til at forlade drengene som uvenner. Så hellere fortsætte som venner.

"Jeg kan måske godt se, at jeg overreagerede en smule. Jeg burde have været blevet, og have lyttet til dig." Jeg rystede på hovedet. "Nej, Louis. Din reaktion var forståelig," mumlede jeg, og kiggede op på ham. Jeg kiggede grundigt på hans ansigt. Hans øjne, som altid skiftede farve alt efter lyset. Og hans lyserøde læber, som ikke havde det typiske Louis-smil. Han havde fortjent så meget bedre end mig. Det eneste jeg gjorde, var, at gøre ham ked af det.

"Nej, det var den ikke Max! Jeg... jeg fik dig til at græde, for helvede," sagde han, og hamrede sin hånd ind i væggen. Ikke lige så hårdt, som dengang jeg havde gjort det, men stadig ret hårdt. 

"Louis, for helvede da også!" Jeg tog fat om hans arm, inden han kunne hamre sin hånd ind i væggen igen. Åndssvage idiot!

"Slip! Jeg fortjener det," mumlede han, og prøvede på at få sin arm væk fra mig. Ikke tale om!

"Du fortjener ikke at slå dig, Louis." Jeg kiggede alvorligt på ham, og gav roligt slip på hans arm. I stedet for at hamre den ind i væggen igen, faldt den roligt ned langs hans side. "J-" "Nej!" afbrød jeg ham. Der var ikke noget at diskutere om.

Jeg vidste ikke om det var det bedste, at fortælle Louis det nu, men det var meningen hele tiden. De andre drenge vidste det godt. "Jeg rejser hjem i dag." Louis' øjne udvidede sig, hvilket fik mig til at tage hans hånd. Han trak den ikke til sig, men han gjorde heller ikke noget for at holde fast i min hånd. 

"H-hvad?" Jeg sank en klump, og gentog mig selv. "Nej. Det kan du ikke! Du skulle først rejse i morgen." Jeg smilede trist til ham, inden jeg nikkede. "Ja, men Modest! synes, det var bedst, at sende mig hjem i dag på grund af vinden." Louis nikkede en enkelt gang, inden han kiggede ned i jorden. "Hør, Louis. Det er juleaften og det er også din fødselsdag! Du skal ikke være trist, okay?" Han rystede på hovedet, hvilket fik mig til at smile trist. 

"De andre drenge ved det godt... Mit fly flyver om tre timer," sagde jeg, efter at have kigget på klokken, og havde konstateret, at den var 12:07. 

Jeg gik ind på værelset, og fandt den mellem-store pakke, jeg havde købt til ham. Eller, som jeg havde fået drengene til at købe for mig.

Da jeg gik ind i stuen igen, stod Louis stadig det samme sted. "Her," sagde jeg, og rakte ham gaven. "Du må først åbne den, når jeg er taget afsted." Han kiggede spørgende på mig, men nikkede alligevel. Han satte den fra sig på stuebordet, inden han tog min hånd. "Jeg har også noget til dig," sagde han, og gik. Sikkert hen for at hente den.

Han kom tilbage med en lille gave, som var pakket pænt ind, og gav den til mig. "Du må først åbne den, når du er taget afsted," sagde han, og brugte næsten mine ord. Jeg nikkede, og puttede den i lommen. 

Jeg gik ind på værelset, og fandt min kuffert. Jeg havde pakket den, så det var ikke noget problem. Derefter fandt jeg min håndbagage, hvilket bestod af en rygsæk.

____________________

Jeg trak kufferten med mig ind i venteområdet, og vendte mig om mod drengene. Jeg stillede min kuffert ved siden af mig, og smilede til dem. De smilede stort, inden de trak mig ind i et stort gruppekram. Vi trådte væk fra hinanden igen, og drengene trådte ind på en linje. Jeg grinede og tog dem én efter én.

Niall var den første. "Lov mig, at vi får hinanden at se igen?" Jeg kiggede på ham, og så, at hans øjne var helt røde. "Nialler, dog! Selvfølgelig," sagde jeg derefter alvorligt, hvilket fik ham til at smile. Han gav mig et kys på kinden, hvilket fik mig til at grine.

Den næste i rækken var Liam. Han smilede til mig, inden han trak mig ind i et stort kram. "Jeg kommer til at savne dig," mumlede han ind i mit øre, hvilket fik mig til at nikke. "I lige måde." Han trak sig tilbage, og gav mig et kys på kinden.

Jeg gik videre til Zayn, og smilede til ham. Han trak mig ind i et kram, der var så overdrevet, at han løftede mig op fra jorden. Jeg grinede, og smilede til ham, efter han havde sat mig ned. Vi behøvede ikke at sige noget. Vi vidste godt, at vi ville komme til at savne hinanden. Han gav mig et kys på kinden, inden jeg gik videre til Harry.

"Jeg hader dig, men jeg kommer alligevel til at savne dig," sagde jeg, hvilket fik ham til at grine, og trække mig ind i et stort kram. "Hvis det betyder noget, hader jeg dig ikke rigtigt," hviskede han ind i mit øre, hvilket fik mig til at grine kort. Han slap mig, og der var kun én person tilbage. Louis.

"Kom her," sagde han, og trak mig ind i et kram. Det var ikke et Zayn-kram, med løft og det hele, men det var helt klart det bedste kram af dem alle, for dem var med ham jeg elskede. Ja, ham jeg elskede. "Jeg elsker dig," mumlede jeg, inden jeg slap ham. Han kiggede overrasket på mig, men gav mig alligevel et kys på kinden.

"Gate 2 til Canada er åben." Jeg kiggede mod en af højtalerne, og smilede trist til drengene. "I har alle mit nummer, så i ringer bare, ikke?" De nikkede. Jeg tog fat i hanken af min kuffert, og begyndte at gå imod gate 2. 

"Vent, Max!" Jeg kiggede mod Niall der kom løbende. Måske var det dumt, men jeg havde håbet på, at det var Louis. "Du har ikke fået denne her." Han gav mig en pakke, jeg sikkert godt kunne få ned i min håndtaske. "Den er fra mig, Harry, Liam og Zayn," forklarede han, hvilket fik mig til at smile. Hvor sødt! 

Nåh ja! Jeg tog en pakke frem fra håndtasken - næsten på størrelse med den jeg lige havde fået af Niall. "Det skulle gerne være noget i alle sammen kan bruge, men ellers kan det byttes, eller noget." Han nikkede, og smilede til mig, inden han sagde et sidste farvel, og gik tilbage til drengene.

"Jeg vendte mig om igen, og fortsatte mod gaten igen."

Det havde været en underholdende måned. Jeg håbede, at jeg fik drengene at se på et tidspunkt igen.

____________________

Oooooooog You And I er slut!

Hvad synes i om historien? Jeg synes personligt at det er ret vildt, hvor mange likes og favoritlister jeg har fået på den! Jeg vil gerne sige tusind tak til jer der har læst med: både helt fra starten, og hen ad. Jeg vil også gerne sige tak til mine venner (Selvom de sikkert ikke ser det her, men whatever), for at være så tålmodige med mig. Jeg har virkelig været en skod ven her i december, men mine venner har haft tålmodighed med mig, og respekteret, at jeg ikke har kunnet være alt for meget sammen. Jeg vil også gerne sige tak til mine forældre (Jeg håber virkelig ikke at de ser det her), for at have tålmodighed med mig, og lade mig skrive. Det har virkelig hvulpet mig, at folk var så forstående overfor det hele. Så tak!


Dagens spørgsmål (For det skal i da også have!): Hvad ville i sige til en 2'er? Jeg har nemlig nogle idéer til en to'er, men jeg vil høre, om i også ville følge med i den? Og hvis den kommer, kommer den først et tidspunkt i foråret...

God jul til jer alle sammen, og jeg håber, i får hvad i har ønsket jer!

Forresten: Hvis i kan lide historien, vil i så ikke være søde at like den? Som en julegave til mig? Please *Puppy-eyes* :-)

Snakkes i det nye år!

Christina O. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...