You And I - One Direction (Julehistorie)

Max er ikke den typiske pige: hun elsker videospil, fodbold og store hættetrøjer. Hun kan ikke fordrage vinter, hvor man bare sidder indenfor og laver ingenting. Og hun vil hellere dø end at høre en One Direction sang.
Hendes bedste veninde Holly er nærmest det modsatte af Max: hun foretrækker shopping over videospil, løbebånd over fodbold og korte kjoler.
Hun elsker vinter, men hun elsker også alt og alle, så det er jo klart. Og hun er totalt in love med One Direction.
En dag, da Holly opdager en eller anden åndssvag konkurrence med One Direction bestemte hun sig for at deltage, og for sjov deltog hun da også lige for Max. Forestil jer så lige hvor trist, sur og irriteret Max blev da Holly fortalte hende at hun havde vundet og nu skulle bo med One Direction helt indtil juleaften. Max skal nok få et helvede af en jul.

116Likes
186Kommentarer
14976Visninger
AA

2. 1. December

 


 

"Du kan da ikke mene, at det er så slemt!" Jeg vendte mig surt om og kiggede på pigen der skulle forestille min bedste veninde. "At det ikke er så slemt? At det ikke er så fucking slemt!?" 
Nu tænker i nok, hvorfor skændes de to bedste veninder i hele verden? Jo, nu skal i høre...

 

20 november 2013

"Hvad har du!?" Jeg prøvede at holde min stemme lav, men det var meget svært lige i det her tilfælde. Det kunne hun bare ikke mene, vel? Kunne man overhovedet det?
"Jeg meldte mig til en konkurrence med One Direction, og så meldte jeg også dig til, for hvad var chancen lige for, at du skulle vinde, og... Ja." Jeg sydede med raseri nu. Det kunne hun fucking ikke mene!
"Hvorfor meldte du mig til en konkurrence, og ovenikøbet med et band jeg hader, når der stadig var en lille chance for at jeg kunne vinde?" Holly sank nervøst en klump og prøvede at undgå at kigge mig i øjnene. Hvad havde tumpen nu gjort?
"Jo ser du... Det er faktisk ret sjovt." Jeg kunne ikke rigtig se det sjove i noget af det her, og jeg var også ret sikker på, at jeg ikke ville finde hendes næste ord sjove på nogen som helst måde.
"Heh... Du... Du vandt! Er det ikke sjovt?" Hun begyndte at grine en meget nervøs og meget falsk latter. "Sjovt? Synes du det her er sjovt, Holly? Det er ikke fucking sjovt!" Hun klappede hurtigt i og kiggede undskyldende på mig. "Sorry Max. Du skal bare holde december måned ud." Mine øjne blev store. Hele. Fucking. December. Måned. Med. Et. Fucking. Band. Jeg. Fucking. Ikke. Kunne. Fordrage. 
"Hele december?" Mine øjne var en tand større end før, og nu kiggede jeg bedende på hende. "Nej," pew, "kun indtil den femogtyvende." No. Way.

Og det var sådan jeg endte her. I Heathrow lufthavn med Holly ved min side, da hun selvfølgelig ville med mig hele vejen til London. Seriøst. Har du nogensinde prøvet at flyve fra fucking Canada til London? Nej? Heldige dig.
Desuden tror jeg kun, hun gjorde det, fordi hun ville møde drengene. 
Pludseligt brød samtlige piger lufthavnen ud i skrig, og jeg vidste straks, at drengene var der. Ved mindre der helt tilfældigt var en anden kendt som Ed Sheeran i lufthavnen lige nu. Se, det er problemet med det hele. Hvis konkurrencen havde været med Ed Sheeran, og jeg havde vundet, ville jeg være med i den store klump af piger, der havde dannet sig om One Direction. Men siden det ikke var Ed Sheeran stod jeg bare akavet her. 
"Hey, Ho-" Jeg vendte mig mod min bedste veninde mens jeg snakkede og opdagede derfor, at hun var væk. Højest sandsynligvis i den store klump af piger. Skøre tøs.
Jeg kiggede kort ned ad mig selv, og smilede tilfreds over mit tøjvalg, der bestod af en sort hoodie med VANS skrevet hen over brystet i hvid, et par hvide jeans der sad stramt til mine ben og et par, sjovt nok, VANS i sort. Mit mørkebrune hår hang løst over mine skuldre, og på mit hoved sad en OBEY cap. Drenget som altid.
Den store klump var efterhånden ved at være opløst, og jeg kunne nu se 'drengene'. Jeg var bare glad for, at klokken ikke var mere end tre om natten. Hvis den havde været mere, ville der helt klart have været flere piger. Og det orkede jeg virkelig ikke.
"Max!" Jeg kunne høre Holly kalde på mig, og jeg fik da også hurtigt øje på hende. Hun stod lænet op ad ham jeg huskede som Harry. Ham med krøllerne.
Jeg gik langsomt imod dem, med min kuffert på slæb, og jeg kunne mærke en del blikke i ryggen som jeg gik imod dem, men det tog jeg mig ikke rigtig af. De kunne tage deres blikke og- "Hej." Jeg blinkede kort med øjnene og kiggede op. foran mig stod drengen med det sorte hår. Sain? Nej, det var ikke det... Zayn! Haha, tag den bitches. "Hej," mumlede jeg og trådte et skridt tilbage, da jeg stod ret tæt på ham. Jeg kiggede rundt på de andre og opdagede, at de kiggede mærkeligt på mig. Hvad? Havde de regnet med en porcelænsdukke. Som Holly?
Misforstå mig ikke : jeg elskede Holly, men hun var det komplet modsatte af mig, og derfor gjorde jeg måske også en smule grin med hende engang imellem. Hun kendte mig, og hun vidste derfor også hvordan jeg var. Det var hende der startede med at komme til mig! Okay, nej. Det var hende der troede hun ejede alt i fjerde klasse, og at hun derfor bare kunne gå ind mig. For at gøre en lang historie kort: vi kom op at slås, hun gav mig et godt slag ind på armen, jeg brækkede armen og vi blev venner. Jep, mærkelig historie, men jeg syntes det var ret sejt, at hun kunne brække min arm med ét slag.
"Er du Max?" spurgte ham den blonde, Niall, om og studerede mit tøjvalg meget nøje. Ja, jeg havde måske, måske ikke, en drenge hoodie på, og hvad så? Er det virkelig specielt?
Jeg nikkede kort til ham som svar, og han brød ud i et stort smil, inden han gik hen og krammede mig. Han. Krammede. Mig. Jeg skal så meget have et meeeget langt bad, når vi kommer hen, hvor vi nu end skal hen. Jeg klappede ham akavet på ryggen og sendte Holly et 'hjælp mig' udtryk, hvilket hun bare grinede af. Den gris.
"Nialler, jeg tror godt du må give slip på hende nu," grinede ham jeg huskede som Liam, og hev Niall af mig. Jeg trådte hurtigt et skridt tilbage. Ikke fordi jeg var bange for dem, men fordi jeg havde en ret stor form for klaustrofobi. Endnu en af grundende til, at jeg ikke klemte mig vej igennem den store klump af piger.
"Er du klar til at få en fantastisk måned med os?" Spurgte ham den alt for hyper dreng, som jeg svagt huskede hed noget alla Lewis. Nej... Louis!
Jeg løftede det ene øjenbryn men sagde ikke noget. Det eneste der ville komme ud af min mund ville være noget flabet som 'hvad tror du selv?', eller noget. Jeg var bare generelt flabet.
Da de stadig kiggede på mig, rullede jeg med øjnene og vendte blikket mod Holly.
"Jo, det er Max. Og det undrer mig hvor lidt hun har sagt," mumlede hun surt og sendte mig blikket. Damn den nød. Jeg holdt jo bare mund for at virke flink. Det kunne godt være, at jeg ikke var særlig vild med det her band, men de kunne vel i realiteten stadig nå at sende mig retur. Hjem til dødsyge Canada.
Jeg hvæsede kort af hende og vendte blikket mod drengene. De stod og fulgte med i vores lille 'samtale', hvilket det så ikke kunne kaldes, men whatever.
Liam-fyren nikkede kort for sig selv, inden han talte. "Skal vi se at komme af sted så?" Jeg kiggede op på Holly og smilede lidt. Hvordan skulle jeg kunne undvære hende i noget der næsten var en måned?
Hun løb hen til mig og krammede mig. Det kunne godt være, at jeg var klaustrofobisk, men jeg ville gøre alt for hende, så det her var intet. "Jeg kommer sådan til at savne dig, din store idiot," mumlede jeg ind i hendes skulder, og jeg kunne mærke et par tårer på min kind. Ikke mine egne. Hollys.
"Hvordan skal du nu komme i tøj den næste måned? Du bliver et omvandrende klædeskab." Jeg gispede for sjovt og kiggede ned ad mig selv igen. "Jeg har da klædt mig selv på i dag," mumlede jeg, og smilede op til hende. Ja, op til hende. Nu var det sådan at jeg var omkring de 1,65, hvilket jeg følte var højt, men Holly skulle selvfølgelig være 1,75.
"Ja, og se hvordan det gik," sagde hun og kyssede mig på kinden. Hvordan skulle jeg kunne klare mig uden hende? I så mange år tilbage jeg kunne huske, har vi set hinanden mindst én gang hver evig eneste dag.
"Jeg er ked af at ødelægge jeres øjeblik, men vi skal altså afsted nu." Jeg kiggede mod krøltop, der havde talt, og nikkede trist.
"Vi ses om præcis seksogtyve dage, okay?" Holly nikkede trist og kiggede efter mig, som jeg fulgte efter de fem drenge, jeg ikke vidste en skid om ud ad lufthavnen, mod et sted jeg ikke vidste hvor var.

Oh joy.

________________________

Hey! Første kapiteeeel.

Der vil komme et kapitel hver dag, og de vil ikke være lige lange. Det vil sige, at nogle af dem vil være længere end dette kapitel, og andre vil være kortere.

Hvad synes i om Max? Og Holly? Og drengene? Og... Uh, jeg er bare så spændt på om i kan lide den! Ikke fordi jeg har planlagt den i lang tid, men fordi cover, historie, navne osv. først er blevet lavet i dag!

Dagens spørgsmål: Hvis i får adventgaver, hvad fik i så? Lad mig høre! :-)

Christina O. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...