24 Days

Dette er en julefanfiction med Louis. 24 dage, hvor I følger Bella, gennem kærlighed, venner, sorg, osv.

12Likes
10Kommentarer
1610Visninger
AA

13. 13 december

Det var fredag, og jeg sad i skolen. Senere skulle jeg hjem til drengene. Vi havde biologi, og vi skulle lave et eller andet projekt, hvor læren skulle sætte os sammen. Jeg skulle være sammen med Kevin. Fint nok. Men bare det vi skulle arbejde sammen i hverdagen. Jeg vidste Louis ikke brød sig om de drenge fra min klasse. Så hvordan skulle jeg liiiiiige få forklaret, at jeg skulle være sammen med Kevin? Han måtte forstå. " Bella? Skal vi følges ud? " spørg Kevin. " Klart. Så kan vi snakke om vores projekt " svarer jeg. Vi gik udenfor.

Harrys synsvinkel Vi stod og ventede på Bella, da Louis spurgt os om vi ikke ville hente hende. Vi svarede selvfølgelig ja. En gruppe piger kom hen til os. Vi troede bare det var fans, men nok ikke så meget alligevel... " Ved i godt jeres gode ven Bella, har noget med ham der? ". Siger en pige, og peger hen på Bella, der kommer ud i skolegården med en dreng. De går og griner sammen. " Nej, Bella er kærester med Louis " bryder Niall ind. " Det ellers ikke derfor de hele tiden går sammen i skolen, holder i hånden og kysser lidt " siger en anden pige. " Det nok ikke Bella så " svarer Liam. En af pigerne kigger på ham. " Så kender du ikke Bella godt nok. For hun har noget med Kevin. Se selv " siger hun. Hun peger hen på dem. De giver hinanden et kram, inden Bella trækker sin mobil frem. Hun skriver sikkert til mig. " Vi synes i skal sige det til Louis " smiler en pige. De går igen, mens de griner. Bella får øje på os. " Hey drenge. Hva' så? " spørg hun. " Var det ikke en bedre ide, du fortalte os hvad der foregik? " spørg Zayn. " Hmm, hvad mener du? " svarer hun. " Hvem er han? " spørg jeg, og peger hen mod ham fyren, som står og vinker til os. " Det er bare Kevin. Kevin og jeg er- " " Vi gider ikke høre om det. Hvad tror du Louis siger? " spørg jeg. " Louis? Han må da forstå det " svarer hun. " Bella? Seriøst? " spørg Niall. " Seriøst hvad? Han kan da ikke blive sur over det " smiler hun. " Skal vi kører? " spørg hun. " Hm. Vi er blevet kaldt til et møde. Vi kan desværre ikke være sammen i dag " svarer Zayn. " Vi ses Bella " siger jeg, og smækker døren i. Hvordan kunne hun?

Bellas synsvinkel Hvad skete der lige der? Hvad havde jeg gjort? Jeg skulle bare være sammen med Kevin i biologi? Jeg gik langs stien, da jeg så drengene gå ind til Louis. Skulle de ikke til møde. Jeg vidste ikke hvad der var galt, men jeg gik hen mod huset. Jeg bankede stille. Det var Niall der åbnede. " Hm, Hej Niall " mumler jeg. " Hvad laver du her? " spørg han. " Jeg vil gerne vide hvorfor I blev så sure? Må jeg komme ind " spørg jeg. " Det ikke så godt nu, vi- ". Han nåede ikke at sige mere, før han kunne høre noget blive smadret. " Det passer ikke! " råber Louis, inde fra stuen. " Hun er jo min! " " Louis, hun sagde det jo selv " svarer Zayn. " Hvem snakker i om? Er det mig? ". Jeg skubbede til Niall. " Bella " siger han. Jeg går hen til stuen. " Hvad sker der? " " Hvad laver du her? " spørg Harry. Louis sidder over i sofaen, mens Liam snakker med ham. " Jeg vil gerne vide, hvorfor i blev så sure?" spørg jeg. " Måske du kan fortælle hvad du ' er ' med Kevin? " " Kevin. Han er bare en ven " " Ven med fordele eller hvad? " spørg Zayn. " Hvad mener i? " " Vi mener, hvorfor har du noget med Kevin, når Louis er din kæreste? " spørg Liam. " Kevin og jeg. Ha, vi er kun- ". Louis rejser sig op med et sæt. " Kun hvad? Kun kærester? " råber han. " Hvad? " hvisker jeg, da jeg blev lidt forskrækket. " Der kom nogle piger hen til os i dag. De sagde i havde noget. Vi så i grinte sammen, krammede og snakkede rigtig godt " siger Harry. " Hvem? " spørg jeg. " Nogle piger " svarer Zayn. " Jeg har ikke noget med Kevin? ". Alle drengene kiggede på mig. " Det kan du sagtens sige. Jeg tror det er bedst du går nu Bella " svarer Liam. " Jamen, jamen, jeg har ikke noget med Ke- " " Stop " svarer Louis. Jeg kigger på dem. Jeg vender mig om, og løber ud af døren. Hvorfor tror de ikke på mig. Jeg løber hjem. Jeg når ikke en af døren, før en tårer løber ned af min kind.

Jeg ligger oppe i min seng. Jeg gider ikke noget. Jeg er knust. Jeg finder min mobil. Ingen sms'er, ingen opkald, ingenting. Jeg smider min mobil ned op gulvet. Jeg kan hører det banker på. Jeg undrer mig lidt, men går ned. Jeg åbner døren. " Niall? " hvisker jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...