Welcome To My Silly Life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 21 dec. 2013
  • Status: Igang
"This is my diary"

29Likes
18Kommentarer
1775Visninger
AA

2. This is me.

Som en hver anden 'almindelig' pige på 11 var jeg den glade smilende. Jeg elskede mine venner, var imødekommende og holdt af mine kæledyr. 

Indtil alt gik ned af bakke.

Nye venskaber opstod og facebook blev en del af dagligdagen.

 

Jeg kan bare sige at min hverdag blev langsommere og hårdere efterhånden. Jeg var glad og smilende, men indeni gemte der sig en helt anden person.

Det ændrede sig blot få dage før sommerferien. 

Jeg gik i femte klasse og var kun 11 år.. Nu sidder jeg her som 14-årig og tænker på hvordan jeg overhovedet vidste hvad jeg havde gang i, hvilket I sikkert også gør. 

Men svaret er jeg ikke havde nogen idé om hvad jeg havde gang i.

Konsekvenserne for mine handlinger havde ikke strejfet mig det mindste.

Nu ved jeg hvad jeg har startet.. et regelmæssigt ar på mit håndled, som for hver gang kan lege med mit liv.

Er jeg stolt af det?

Nej.

Men kan jeg stoppe det hele?

Nej. Jeg er kun begyndt.

 

Alt jeg ville var at få smerten ud.. og spørgsmålet lyder på om jeg overhovedet gør det ved at skære?

Jeg ved det ikke selv.

Ikke endnu.

Alt jeg ønskede var en normal familie...

 

En mor, der ikke var 5% invalid.. eller en far, der ikke var så pisse forelsket han glemte sine børn og kun tog sig af hende, min 'stedmor'. 

En farfar, der kunne lære at elske sine børnebørn lige højt. Min storebror er kendt som 'favoritten.'

En farmor, der ikke var dement.

En mor der ikke var lesbisk og havde en kæreste, der behandlede mig som en tjener. 

Hvad siger I? 

Ikke noget, vel.

For kender I til det?

At være et barn, der bliver behandlet som en tjener af sin mors kæreste, er mentalt frustrerende. 

"Hent en øl til mig!"

"Ryd op i stuen!"

"Hent brænde!"

"Hent en øl mere!"

Jeg kan sige jer, den kvinde drak flere øl end nogen mand i halvtredserne.

Men hvad kunne jeg gøre?

At være hendes ydmyg tjener, var den eneste udvej.

Jeg var bange for hende. Bange for hun en dag ville lægge hånden på mig.

 

Og skete det?

 

Ja, det er jo lige det...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...