It's just me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 13 aug. 2014
  • Status: Igang
Annastia Melanie Rosalie Maria Johansen eller rose som hun bliver kaldt, bor i den lille by Southriver som ligger in the middel og know were.
Rose elsker at være en mønsterbryder, du ved at gøre det modsatte af familien. Hun elsker at gå klædt i mørke jeans og helst en T-shirt med et dystert print på. Hun har en storbror, Anders på 18 som allerede er blevet forlovet med en eller anden tøs hendes forældre har fundet til ham.

2Likes
1Kommentarer
241Visninger
AA

3. kapitel 3.

Kapitel. 3
Jeg har lagt i sengen i to dage nu, men uden at have set det mindste til Chase. En stuepige ved navn Ria har hjulpet mig meget, hun har givet mig mad, hjulpet mig i bad, skiftet min forbinding og givet mig noget andet tøj. Ganske vist var det ikke noget tøj jeg selv ville gå i, men jeg er taknemlig for at hun har hjulpet mig så meget.
Jeg var blevet træt af at ligge i sengen så jeg spurgte Ria om hun ikke ville hjælpe mig ned i haven, da der var så godt vejr.
 Nede i haven ligger jeg på en liggestol i en hvid blondekjole som fik mit Mørkerøde hår til at virke lysere. Jeg ligger og studerede min blonder på kjolen og tog mig selv i af være lige ved at falde i søvn. Jeg ville være lys vågen vis det ikke var fordi smerte stillende piller som gjorde mig søvnig. Jeg blev vækket af en stemme. ”Rose?... Rose..” jeg begynde at vågne, ved lyden af Chases stemme. Jeg ligger stadig udenfor og solen lyser stadig, så jeg må ikke ha været væk i ret lang tid. ”Ja hvad er der?” siger jeg søvnigt. ”Du skal ind nu.” Jeg lukkede øjnene i igen, ”Nej jeg skal ikke, jeg ligge fint her.” Siger jeg imens jeg begynder at ligge mig til rette så han rigtig kan se at jeg ikke skal nogen steder. ”Fint vis du ikke vil så sidder jeg bare her indtil du skifter mening.” Jeg nikker bare, jeg er ligeglad med om han er der, jeg vil bare sove.
Jeg vågner ved at jeg bliver lagt ned på noget blødt, så jeg åbner øjnene og ser Chase på vej ud af mit værelse, men jeg nåde lige at gribe fat om hans håndled, men slipper det hurtigt igen og falder væk i løbet af få sekunder. 

Jeg vågner ved lyden af at Ria da gør rent inde på mit værelse, selv om det jo ikke er mit, men det er lige meget, fra nu af kalder jeg det mit. 
Jeg satte mig op i sengen, ”morgen Ria.” Hun vender sig imod mig. ”Nu vækkede jeg dig vel ikke rose?” Jeg ryster på hovedet. ”Hvad siger vejret?” hun går hen til sengen og sætter sig i fodenden. ”Vejret siger regn, regn og atter regn, så du må nok hellere være inde i dag.” Jeg nikker og rejser mig op, jeg har stadig kjolen på fra i går. Jeg sukker og går hen til ”mit” skab og åbner det, jeg hiver en tilfældig kjole ud og tager den på. Det er en lyseblå kjole uden ærmer, meget løs og så går den ned under knæende.
Min fod har det meget bedre, så jeg humper ikke mere.
Efter at jeg har spist morgenmad på sengen, fordi jeg nægter at spise sammen med Chase. Og der er noget som undre mig, hvor er hans forældre?? Okay kan vi ikke lige være enige om at man godt kan tage den tanke op igen om at han er seriemorder hvor vi lige plusser den tanke med voldtægtsmand 
Når men videre. Efter morgenmadden som sagt banker det på døren og ind kommer Chase. Jeg kigger ned på mine hænder og prøver så vidt muligt at ignorer ham. ”Rose øh…. Jeg tænkte på om vi ikke kun snakke sammen altså lære hindanden at kende du ved?”
Jeg kigger chokeret på ham og der slår det mig, jeg skal stikke af igen og denne gang komme helt hjem uden at han opdager det.
”øhh. Okay men kan vi ikke vente en halv time og så mødes vi i køkkenet?” han nikker og går ud igen. 
 Jeg skynder mig at finde en taske og putter diverse ting i så som det tøj jeg har fået her og hvad der ellers måtte være nødvendigt. Jeg burde nok sige Ria er gået.
Der er 5 minutter til vi skal mødes, så jeg tager sko og en jakke som jeg også har fået, utroligt nok, jeg har kun været her i hvad 3-4 dage, eller?? Hvem tæller? ikke mig..
Jeg sniger mig ned af trappen med tasken på ryggen, jeg går hen til døren og da jeg åbner den står det stadig ned i stråler, men fuck det, jeg lukker døren og begynder at løbe, men jeg når ikke ret langt inden jeg høre en råbe mit navn, jeg kigger bag ud og så frem igen jeg når lige at se en bil inden alt bliver sort.

 

.......

Så kom kapitel 3 endeligt!!!!!!

Altså hvad sker da lige for ventetiden!?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...